163 Arbeidsmelding for 1852

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisnings-Væsenet.
 
I Lighed med hvad der i forrige Aar fandt Sted, fremsender jeg herved en kortfattet Beretning om de Arbeider, som jeg i det nu forløbne Aar har foretaget til nærmere Undersøgelse og Forklaring af Folkesproget. Efter hvad der i min forrige Bererning var antydet, have disse Arbeider fornemmelig bestaaet i at samle Tillæg til Ordbogen over Folkesproget og at ordne disse Tillæg saaledes, at de senere hen med Lethed kunne bearbeides til Udgivelse. For at benytte alt, hvad der kunde lede til Opdagelse og nærmere Bestemmelse af norske Ord, har jeg anseer det nødvendigt at gjennemgaae endeel ældre og nyere Skrifter, hvori saadanne Ord ere anførte eller leilighedsviis anvendte; dette Arbeide burde vistnok have været gjort forhen, for at Resultatet deraf kunde gives i selve Ordbogen; men da jeg paa den Tid, da Ordbogen var under Behandling, ikke kunde have Tid eller Leilighed til en saa vidtløftig Undersøgelse maatte jeg opsætte denne til en beleiligere Tid og kun søge at faae det vigtigste Arbeide fra Haanden. For nu at indhente det Forsømte har jeg altsaa foretaget mig ei alene et nøiagtigere Gjennemsyn af alle de ældre Glossarier, men ogsaa en omhyggelig Gjennemgaaelse af de forskjellige Topografier, Reiseberetninger og landoekonomiske Afhandlinger, som kunde ventes at indeholde saadanne Materialier, og som findes deels særskilt udgivne, deels indtagne i periodiske Skrifter, saasom i "Budstikken", den topografiske Journal, det norske Videnskabers-Selskabs Skrifter og flere. I det jeg nu af saadanne Afhandlinger har tamlet og optegnet alle de Ord, rom enten udtrykkelig angives at være norske, eller som af andre Grunde synes at være det, har jeg derved allerede faaet en temmelig betydelig Samling istand. Hensigten med denne Samling er ikke egentlig, at den uden videre skal indlemmes i Ordbogen, men fornemmelig at den skal tjene til Grundlag for en nærmere Undersøgelse, saa at Ordene først, saavidt muligt, skulle efterspørges i vedkommende Distrikter; forsaavidt der da kan faaes Bekræftelse paa deres Forekomst eller nærmere Oplysning om deres Brug, skulle de efterhaanden indlemmes i det egentlige Tillæg til Ordbogen, medens derimod de Ord, hvorom ingen nærmere Oplysning er at faae, skulle tilføies i et Tillæg for sig selv, eller i et eget Register med Henviisning til Kilderne, for at Læseren kan have det Hele samlet i een Bog, og de adspredte ældre Optegnelser saaledes blive opbevarede i en enkelt Samling ved Siden av de nyere.
 
For nu at indhente nærmere Oplysninger om en Deel af de saaledes tilveiebragte Samlinger foretog jeg i Sommermaanederne en Reie til Hallingdal og til Bergens Stift, idet jeg fornemmelig agtede at besøge de Egne, hvor jeg paa min forrige Omreise i Landet, enten paa Grund af et altfor kort Ophold eller af andre Aarsager, ikke havde høstet saa meget Udbytte, som der kunde være Anledning til at vente. I Hallingdal havde jeg især en stor Mængde Ord og Former at efterspørge, da jeg nemlig havde faaet Leilighed til at gjennemsee en temmelig stor Ordsamling fra dette Distrikt i et Manuskript, som er skrevet af Præsten Hansen og Kand. Grøtting, og som har er meget fordeelagtigt Udseende med Hensyn til Nøiagtighed og Paalidelighed. Jeg reiste derfor denne Gang til Aals Præstegjeld, som jeg paa min forrige Reise i Hallingdal ikke at havde kommet til at besøge, og jeg var ogsaa ganske heldig i at træffe Folk, som vare beredvillige til at give de forønskede Oplysninger, saa at jeg inden nogle faa Dage havde baade gjennemgaaet mine Optegnelser af bemeldte Manuskript, og ved samme Leilighed tillige samlet en stor Deel andre Ord og Former, som ikke fandtes i denne Samling. Efter dette Ophold fortsatte jeg Reisen igjennem Indre-Sogn og Voss, hvor jeg ogsaa havde foresat mig at søge adskillige Oplysninger. Fra Bergen gjorde jeg derefter en Reise til Søndfjord, hvor jeg ønskede at finde Underretning om en betydelig Samling af Ord, som jeg havde uddraget af et Par interessante Skrifter, som vedkomme dette Distrikt, nemlig Jensens norske Dictonaire (fra 1646), og Arentz's Beskrivelse over Søndfjord (i Topografisk Journal). Her kom jeg saaledes til at forblive et Par Uger og fandt ogsaa adskilligt Udbytte, skjønt rigtignok ikke saa meget som jeg havde ventet, da Omstændighederne ikke vare ret guntige. Efter et kort Ophold i Bergen reiste jeg siden til Ryfylke, som nemlig var et af de Distrikter hvor jeg paa min forrige Reise, paa Grund af et altfor kort Ophold, havde faaet kun lidet Udbytte, og hvor jeg nu havde adskilligt at efterspørge, hvoriblandt endeel Ord, som findes anførte i Knud Leem's Skrifter og som syntes at tilhøre dette Distrikt, hvori denne Forfatter for en Tid opholdt sig. Nogle af disse Ord befandtes ogsaa virkelig at være bekjendte i denne Egn; men forøvrigt blev Udbyttet ogsaa her ubetydeligt, ligerom det ellers paa flere Steder i det Vestenfjeldske blev noget mindre, end jeg havde ventet. Vistnok kunde man formode, at det meste af disse Distrikters Ordforraad maatte være samlet ved de foregaaende Undersøgelser; men jeg tvivler dog ikke paa, at der endnu vilde være meget godt Materiale at finde, Men ved saadanne Reiser beroer saa meget paa et Tilfælde eller et Lykketræf. Det er vanskeligt nok at træffe saadanne Mænd, som baade bruge og forstaae sin Dialekt tilgavns og tillige have saa megen Kundskab, at de kunne indsee, hvad saadanne Undersøgelser kunne nytte til, og saaledes finde nogen Fornøielse i at meddele Oplysninger derom. Og om man endog træffer saadanne Folk, saa kommer det endnu an paa, om de have Tid nok og Taalmodighed nok til at besvare de mangfoldige Spørgsmaal om Ordenes Brug og Betydning. I de heldige Tilfælde kan man saaledes faae et stort Udbytte paa en meget kort Tid, men i andre Tilfælde vil Udbyttet blive lidet, om man endog opholder sig længe paa Stedet.
 
Efter min Tilbagekomst til Byen i Begyndelsen af September Maaned har jeg anvendt Tiden deels til Ordning af de i dette Aar samlede Materialier, deels til et fortsat Gjennemsyn af Skrifter, hvori norske Ord forekomme, og deels til at arbeide paa en Samling af Dialekt-Prøver, som jeg i en foregaaende Beretning har omtalt, og som endnu ikke er bleven færdig, paa Grund af Tvivl om enkelte Stykkers Rigtighed og af Mangel paa nærmere Oplysning om samme. Endeel Tid er ogsaa bleven oppoffret til Korrekturen paa Landstads Samling af Folkeviser, som jeg forhen havde paataget mig at besørge.
 
Til Fuldstændiggjørelse af Tillæggene til Ordbogen bliver det endnu nødvendigt at foretage adskillige Reiser fornemmelig i det Søndenfjeldske, hvor der endnu synes at vare saare meget at samle, da blandt andet de forskjellige Topografier fra de sydlige Egne indeholde en Mængde Ord, især Benævnelser paa naturhistoriske og landoekonomiske Gjenstande, hvorom en nærmere Oplysning burde søges. Som forhen bemærket, vover jeg ikke ligefrem at optage saadanne Ord i det egentlige Tillæg til Ordbogen, førend de ere blevne nærmere undersøgte i vedkommende Distrikt, da nemlig Erfaringen viser, at mange af disse Ord ere komne paa Prent i en forvansket Form, deels ved feilagtig Opfatning af Forfatteren og deels ved Skrivfeil og Trykfeil, af hvilke sidste især der gives en stor Mængde. De Distrikter, hvori jeg troer, at en saadan nærmere Undersøgelse helst bør foretages, førend Tillæggene til Ordbogen udgives, ere Tellemarken og Sætersdalen, Jarlsberg, Smaalehnene, Soløer, Hedemarken og Hadeland. Jeg har derfor tænkt paa til Sommeren at foretage en Reise til Tellemarken og Sætersdalen, og saafremt der endnu skulde blive Tid dertil, vilde jeg ogsaa gjøre et Besøg i Smaalehnene, i hvilket sidste Distrikt der især skulde være meget at udrette, da jeg af de ældre Topografier fra denne Egn har optegnet en betydelig Mængde Ord til Efterspørgsel.
 
Den Tid, som ellers maatte blive tilovers fra disse nødvendigste Arbeider, vil for det første blive anvendt til at affærdige de forhen omtalte Dialekt-Prøver, hvilke nu burde besørges udgivne saa snart som muligt, og til at bearbeide en Samling af norske Ordsprog, som jeg i lang Tid har samlet Materiale til. Maaskee burde ogsaa en forbedret Udgave af Folkesprogets Grammatik blive forberedet, da nemlig Oplaget af samme skal vare udsolgt. Om disse Arbeiders Fremgang og hvad andet, der ellers maatte synes nødvendigt at foretage, vil nærmere Underretning i sin Tid blive meddeelt.
 
Christiania den 31te December 1852.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136) omframt to kladdar og avskrift i Kopibok II, nr. 5.
 
- Tillæg til Ordbogen] for kvart år utetter kom det til samlingar frå målføra, skipa heftevis (storparten ligg i Aasens papir, UBO pk. III). Frå 1864 finst det eit samlande «Ord-Register» (jfr. merknad til Br. nr. 265).
 
 Materialier] frå eldre skrifter (jfr. merknad til Br. nr. 156).
 
Hansen] jfr. merknad til Br. nr. 133.
 
 Christen Jensøn: «Den Norske Dictionarium eller Glosebog», Kbh. 1646 (nye utg. 1915 og, 1946). Aasens ekspl. (jfr. Lista nr. 231) har han kjøpt i 1852 for 16 sk. Før den tid har han hatt til låns eit ekspl. frå biblioteket på Eikset.
 
 Hans Arentz: «Beskrivelse over Søndfjord» i «Topographisk Journal for Norge», 1801 ff. (i hf. 2834).
 
Knud Leem: «En lappesk Nomenclator», Trh. 1756 inneheld m.a. norske dialektord i ordtydingane, noko som òg finst i andre av Leems skrifter.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008