206 Arbeidsmelding for 1856, 31.12.1856

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke-og Underviisningsvæsenet.
 
Idet jeg herved skal forsøge at give en kortfattet Oversigt af de Arbeider, hvorved jeg i det nu forløbne Aar har søgt at virke til nærmere Oplysning om vort Folkesprog, kan jeg foreløbig berette, at disse Arbeider have gaaet sin sædvanlige Gang som i de foregaaende Aar, idet endeel Forarbeider til paatænkte Skrifter om denne Sag ere blevne fortsatte og udførte, ligesom jeg ogsaa har tilveiebragt en ny Ordsamling, som vel ikke er meget stor, men dog større end Samlingen fra forrige Aar.
 
Dette nye Tillæg til det forhen samlede Sprogstof er for det meste blevet samlet paa en Reise, som jeg udførte i Løbet af Sommeren, idet jeg denne Gang bereiste Østerdalen og en Deel af Trondhjems Stift, deels for at besøge nogle af de mindre Distrikter, som jeg paa mine forrige Reiser ikke havde kommet til at befare, nemlig Solør, Kvikne og Snaasen, og deels for at gjennemgaae og prøve et Par Ordsamlinger, som jeg i de senere Aar havde bekommet. I Solør og den nedre Deel af Østerdalen blev ikke meget udrettet, da det kun var enkelte grammatikalske Former, som jeg her fik nærmere Rede paa; i den øverste Deel af Østerdalen fik jeg derimod noget mere Udbytte, hvortil især Skolelærer Madsen i Tønset og Kirkesanger Reitan i Kvikne vare mig behjælpelige. Efter at have forlænget Reisen til Trondhjem begav jeg mig derfra til Indherred, hvor jeg denne Gang havde mest at efterspørge, da jeg nemlig ved at gjennemgaae et Par Skrifter fra denne Egn havde gjort en Mængde Optegnelser til nærmere Undersøgelse. Det ene af disse Skrifter var Brun's Beskrivelse over Snaasen, trykt i første Bind af det norske Videnskabers Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede, og indeholdende et Ordregister tilligemed flere i Texten indstrøede Ord fra denne Egn. I Anledning heraf begav jeg mig først til Snaasen og foretog her en Gjennemgaaelse af denne Ordsamling, hvorved jeg da fik Bekræftelse paa det meste af Indholdet tilligemed en nærmere Oplysning om enkelte Ord, som ere blevne forvanskede ved Trykfeil. Fra Snaasen reiste jeg tilbage til Sparboen for at gjennemgaae en Ordsamling, som var meget større end den ovennævnte. Kort efter at jeg havde fuldført min forrige Reise i Trondhjems Stift, modtog jeg nemlig fra Hr. Toldkasserer Schult i Trondhjem en betydelig Samling af Ord og Talemaader, som han for længere Tid siden havde optegnet i Sparboen og Steenkjærs Omegn. En Deel af Ordene i denne Samling var mig rigtignok bekjendt, men der var ogsaa en stor Deel, som var mig ubekjendt, og jeg havde derfor længe ønsket at kunne gjennemgaae denne Samling paa selve Stedet, da nemlig de tilføiede Forklaringer ofte vare utilstrækkelige, og adskillige nærmere Bestemmelser manglede. Denne Gjennemgaaelse blev altsaa nu fuldført, og jeg havde her atter en Prøve paa, hvor nyttige saadanne Samlinger ere, om de endog ikke ere afsluttede eller tilstrækkelig udarbeidede, da man nemlig derved kan komme paa Spor efter meget, som man ellers ikke havde faaet fat paa, eller med andre Ord: da man ved Hjælp af en saadan Samling kan faae vide meget mere, end hvad Samlingen indeholder.
 
Efter at være færdig med mine Efterspørgsler paa dette Sted, reiste jeg siden over Værdalen og Stjørdalen tilbage til Trondhjem, hvor jeg benyttede Leiligheden til at gjennemsee noget af Justitsraad Hammer's efterladte Manuskripter, især den utrykte Deel af hans Beskrivelse over Hadeland, da nemlig denne, efter Indholdslisten i den trykte Beskrivelse i "Topografisk Journal", skulde indeholde endeel Oplysninger om den hadelandske Dialekt. Imidlertid gav dette ikke noget synderligt Udbytte, da nemlig Texten ikke indeholdt saa meget, som man efter Overskrifterne skulde vente. Fra Trondhjem reiste jeg siden tilbage over Opdal og Gudbrandsdalen, hvor der dog ikke blev udrettet noget. Det Sted, hvor jeg denne Gang havde havt det største Udbytte, var altsaa Sparboen, hvor jeg baade havde mest Forraad til Efterspørgsel og tillige kom til at være paa et Sted, hvor jeg havde gode Bekjendtskaber fra min første Reise, hvilket altid er en stor Fordeel ved en saadan Leilighed, da det nemlig kommer saa meget an paa at træffe Folk, som have noget Kjendskab til Sagen forud, og som dernæst have Tid og Taalmodighed nok til at indlade sig rigtig derpaa.
 
Flere Reiser ere ikke i dette Aar blevne foretagne. Under mit Ophold i Østerdalen havde jeg rigtignok tænkt at besøge Tryssild, for at faae nærmere Oplysning om endeel Ord, som findes i en Beskrivelse over denne Egn; men da jeg blev underrettet om, at Adkomsten til dette Sted nu er meget besværlig, men derimod om en kort Tid vil blive meget lettet ved et nyt Veianlæg, saa lod jeg denne Reise beroe indtil videre. Ligesaa havde jeg tænkt at gjøre en Reise til Valders og en af de nærmeste Fjeldbygder, især for at faae Rede paa nogle grammatikalske Former, men da den nordenfjeldske Reise havde medtaget over to Maaneder, og Veiret ud imod Høsten blev noget ubekvemt, saa blev denne Reise udsat til næste Sommer.
 
Blandt de andre Arbeider maa jeg først nævne den forhen bebudede Samling af norske Ordsprog, som rigtignok var færdig ved foregaaende Aarsskifte, men som først i dette Aar kom ud ved Trykken. Det kunde her bemærkes, at det er gaaet med dette Skrift som med de forrige, at uagtet det var længe forberedet til Udgivelse, kom det dog paa en Maade for tidligt, da nemlig det dertil hørende Stof bestandig forøger sig, saa at jeg allerede nu har en liden Samling af Tillæg til denne Bog. Af de skriftlige Arbeider er ellers ikke noget andet blevet udgivet i dette Aar, og heller ikke er noget færdigt til nogen snarlig Udgivelse, medens derimod adskillige Forarbeider til Skrifter og Afhandlinger nu som forhen ere efterhaanden udførte. Jeg har i en foregaaende Beretning omtalt Nødvendigheden af en logisk eller systematisk Ordning af samtlige norske Ord efter deres forskjellige Betydning, nemlig som Hjælpemiddel ved Sprogets Bearbeidelse og ved Grundlæggelsen af en dansk-norsk Ordbog. Denne Ordning, som jeg allerede tidligere havde begyndt paa, og hvortil der krævedes megen Tid, er nu i dette Aar bleven færdig. Dette Arbeide er vistnok ikke af den Natur, at det kunde være passende til Udgivelse i sin oprindelige Form, da det kun skulde tjene til Grundlag for andre Arbeider; men enkelte Dele deraf kunde dog altid ved en nærmere Bearbeidelse blive passende til Udgivelse ved en eller anden bekvem Leilighed. Især vilde dette være Tilfældet med de naturhistoriske Navne i Sproget, f. Ex. Plantenavnene, af hvilke jeg ogsaa har gjort en særegen Sammenstilling, som med Lethed kunde affærdiges til Udgivelse, naar en passende Leilighed havde tilbudet sig; men at udgive slige Ting for sig selv alene vilde have sine Vanskeligheder. Hvis man derimod havde et Tidsskrift, hvortil de kunde passe, da vilde denne Leilighed vistnok være den bedste.
 
Blandt de Arbeider, som nu i den nærmeste Tid skulde forberedes til Udgivelse, vil vel en omarbeidet Udgave af Folkesprogets Grammatik blive først at nævne; imidlertid troer jeg dog, at nogle nærmere Oplysninger om visse sjeldnere Former endnu bør indhentes, og at Arbeidet altsaa ikke endnu kan begyndes for Alvor. Angaaende et andet Skrift, som jeg har omtalt i min forrige Beretning, nemlig en liden Fremmedordbog med Oversættelser i reent Norsk, da har jeg rigtignok hørt gjentagne Anmodninger derom fra flere Kanter, og jeg har ogsaa for længere Tid siden gjort en liden Begyndelse til en saadan Bog; men dette Arbeide kræver god Tid og Betænkning, og jeg synes ogsaa, at det ikke endnu er færdigt til nogen endelig Afslutning. Imidlertid kunde det være ligesaa nyttigt, at en eller flere Bøger bleve skrevne i Landsmaalet eller i samme Form som de norske Ordsprog, og dette burde da være Skrifter af almeennyttigt Indhold til Oplysning for Folket, saasom Uddrag af Historien, Geografien, Naturhistorien eller noget lignende. Jeg har længe tænkt paa at forsøge noget saadant; men deels har Tiden været mig for knap, og deels har man forestillet mig visse Vanskeligheder med Hensyn til Udgivelsen, da man har antaget, at Interessen for denne Sag ikke er saa udbredt, at nogen tilstrækkelig Afsætning af saadanne Bøger kunde paaregnes. Dette er nu alligevel ikke saa ganske vist; og ialfald er Sagen saa god, at den vel fortjener, at der bliver virket noget alvorligt for den.
 
Imidlertid vil der altid blive Arbeide nok, da der allerede kræves utrolig megen Tid til Ordningen af de stedse voxende Tillæg til de forhen samlede Oplysninger om det nationale Sprogstof. Og alligevel er der vist endnu meget at samle, saa at det nok endnu bliver nødvendigt at foretage nogle Reiser til adskillige afsides liggende Distrikter. De Reiser, som jeg nu nærmest tænker paa, ere først den føromtalte Reise til Valders og dernæst en lignende Udflugt til nogle Indbygder i Kristiansands Stift, navnlig Siredalen og Kvinesdal. Disse Reiser kunne forhaabentlig udføres i den tilstundende Sommer, saafremt ikke nogen Hindring kommer i Veien.
 
Christiania den 31te December 1856.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136) omframt serskild kladd og avskrift i Kopibok II, nr. 10. - [Solør<] ~ Soløer [i samsvar med skrivemåten i tredje avsnitt].
 
 Ole Madsen (181381) frå Fløtten i Tylldalen, 183537 hjelpelærar ved Eggen skule i Tynset, 1840 eks. frå Asker seminar, 184043 lærar på Røros, frå 1843 lærar ved Eggen skule.
 
 Reitan] jfr. merknad til Br. nr. 209.
 
Svend Busch Brun (17741824) sokneprest i Snåsa 1806, i Frosta 1817, stortingsmann 1814, gav ut «Om Sneaasen» i VS Skrifter i det 19. Aarh. I, 1817, s. 167224.
 
- Aage Claudius Schult (17901868) fødd i Sparbu, 180829 tilsett ved sjøkrigskommissariatet i Oslo, 182965 tollkasserar i Trh., var aktivt med i musikklivet både i Oslo og Trh. der han var med og skipa «Den musikalske Forening», 1831, (ymse arkivsaker etter Schult vedk. musikk, deponert i VS).
 
I 1847 sende han I. Aa. «Ordsamling fra Sparboen og flere Steder i Trondhjems Stift af Toldcasserer Schult» (I. Aa.s påskrift) saman med eit brev 23. febr. 1847:
   «Indfødt Sparbyg og følgelig fra Ungdommen af fortrolig med denne Egns Almuesprog har jeg og senere gjort Bekjendtskab med andre, fornemmelig syndenfjeldske Almuedialecter. Det forekom mig da, og forekommer mig endnu, at hiint indeholdt en Rigdom af kjærnefulde og treffende Udtryk, som man forgiæves søger Mage til i mange andre Egne, især i og omkring Christiania, hvorfra det dog er at formode at vore Literatici fornemmelig ville søge Materialierne til deres Værker forsaavidt disse have Sprogets Bearbeidelse i en national Retning til Formaal en beklagelig Omstændighed syntes mig, da maaskee ingen Dialekt er slettere eller [mere] baade fattig og udartet end den saakaldte Christianiasiske saa forekom det mig./ Dette, og maaskee ogsaa Fornøielsen at sysle med gamle Minder, foranledigede mig til, allerede for mange Aar siden, at optegne de Ord af Sparbu-Dialekten som vilde falde mig ind, uden at Tiiden siden har tilladt mig at giøre noget Udvalg eller foretage nogen Rensning eller Udbedring af det første Udkast.
   Efter min Tilbagekomst fra det Søndenfjeldske meddeelte jeg Ideen til en gammel Ven, ogsaa indfød Sparbyg, men endnu mere bevandret i Landets forskjellige Egne, og jeg kan lægge til, ogsaa bedre bereist i det Hele, end jeg, og som derhos havde den Fordeel, nu igjen at boe i selve Egnen. Delende min Anskuelse om og Interesse for Sagen, indgik denne min nu afdøde, men allerede dengang temmelig affældige Ven villigen paa mit Forslag at giennemsee og complettere mine Optegnelser, men det er endnu vist meget langt fra at Frugterne af disse forenede Bestræbelser kunde kaldes andet end et blot svagt Forsøg, en ren Samling Fragmenter, der i den Kyndiges Øine vel langtfra vil have Værd, i Forhold til det derpaa anvendte Arbeide.» S. vonar at ordsamlinga kan vera til nytte «med Hensyn til Gienoplivelsen af vort skjønne Oldsprog, der formodentlig er Hovedformaalet.» S. er viljug til å gje munnlege opplysningar om I. Aa. ynskjer det, og legg ved «2de Optegnelser».
 
 I. Aa. nemner S. mellom ordsamlingane han har nytta til NO (jfr. s. XIV).
 
- Christopher Hammer (jfr. merknad til Br. nr. 180) hadde gjeve sine manuskript til VS (liste over H.s samling i «Catalog over det norske VS Samlinger» bd. I. Kbh. 1808, s. 545648). C. H.s «Sognebeskrivelse over Hadeland» er prenta i Top. Journ. hf. 20 (s. 72122), 21 (s. 111192), 22 (s. 113188), 23 (s. 144159), var berre fyrste parten.
 
 norske Ordsprog] hadde I. Aa. samla frå slutten av 1830-åra, skreiv fleire samlingar, dei viktigaste er: «Søndmørske Ordsprog», 1841 (jfr. merknad til Br. nr. 33), med ymse førearbeid og tillegg.
 
«Samling af norske Ordsprog >, 1843 (skipa i 32 bolkar).
 
«Samling af norske Ordsprog», 1850 (68 s.). Vidare har I. Aa. sett opp ordtaksaml. etter prenta skrifter, norske og utanlandske, og handskrifter (t. d. etter A. K. Vang), omframt disposisjonar etter tankeinnhaldet (som i «Norsk Maalbunad» og førearbeida til den).
 
- Alt er samla i «Norske Ordsprog, samlede og ordnede af Ivar Aasen», Chra. 1856, kom ut 2. mai, meld i «Den norske Folkeskole», IV, 1856, s. 34247, i «The Gentleman's Magazin», okt. 1856, av George Stephens, i Ill. Folkeblad 1856, nr. 9, 11 og 13 [av Bjørnson].
 
NO kom i ny og omskipa (alfabetisk) utg. 1881.
 
Frå prenteverket, Werner og Comp., ligg det føre rekning, datert 2. mai, 1856. Opplaget var 500 ekspl., prenta med bourgeois fractur, boka var på 16 ark, kostnaden 5 spd. pr. ark, med 2 spd. og 72 sk. i tillegg for det 17. arket, og tillegg for fortalen, prenta med petit fractur, 1 1/ 2 ark, 7 spd. og 90 sk., og utlegg for papir 29 spd. og 80 sk., alt tils. 120 spd. og 2 sk. Forskot på 30 spd. betalte I. Aa. 1. mars, sidan 50 spd. 12. apr. og resten 2. mai.
 
- systematisk Ordning af samtlige norske Ord] er før nemnd i arbeidsmeldingane. I 1843 hadde han sett opp «Samling af Synonymer og Ord som i Betydningen staae nær ved hinanden» (prenta i NMB s. XIIIXVI), i 1851 ei samling med «Ord, som have et meget omfattende Begreb og kunne bruges i den vanskeligere Stiil» (Dagb. 22. jan.), med ei inndeling i 26 bolkar. Til dette kjem nokre seinare tillegg og notat, m. a. «Ordning af de norske Verber efter Betydningen (Materiale til en Synonymik)» og «Ordning af de korte Adjektiver». I 1856 set han opp ein heller stor synonymikk, «Samanskaring af norske Ord» (for alle ordklasser). Alt dette og mange tillegg vert seinare arbeidde saman i «Norsk Maalbunad» (ferdig i 1876, utg. i 1925 ved S. Kolsrud).
 
 Plantenavnene] jfr. merknad til Br. nr. 238.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008