232 Elias Thesen, 10.6.1859

Til Hr. E. Thesen (i Hadsel).
 
Med megen Undseelse maa jeg tilstaae, at jeg endnu ikke har svaret paa Deres Brev, som jeg allerede for saa lang Tid siden har modtaget; jeg havde nemlig dengang meget at bestille, saa at jeg maatte udsætte dette indtil videre, og siden er det desværre blevet ganske forsømt hvorfor jeg beder meget om Undskyldning.
 
I min Ordbog mangler rigtignok meget fra Nordland, saavelsom fra enkelte andre Steder; men i den senere Tid har jeg dog faaet en anseelig Mængde Tillæg, saa at mit Forraad af Ord er nu voxet op til en betydelig Størrelse. Jeg har ogsaa senere gjort en Reise til Nordland, lige til Tromsøe, og denne Gang standsede jeg ogsaa nogen Tid i Lofoten, nemlig i Vaagen, for at samle flere Oplysninger i Anlednmg af Præsten Schyttes Ordsamling, som findes trykt i det skand. Lit. Skrifter 1807, og ved denne Leilighed fik jeg da en betydelig Samling fra dette Sted. Imidlertid har jeg siden faaet Kundskab om flere smaa Ordsamlinger, som jeg ikke før vidste om, og deriblandt en utrykt Samling fra Senjen af Præsten Steen i Karlsøe; og da der nu i disse Samlinger er et og andet som jeg vilde spørge efter og faae vide noget mere om, saa har jeg virkelig tænkt paa at gjøre endnu en Reise til Nordland; og jeg skulde endog have reist i denne Sommer hvis der ikke havde været adskillige Hindringer i Veien.
 
Nu er det gjerne Tilfældet med Ordsamlinger, som man faaer tilsendte fra et langtfra liggende Sted, at de indeholde mere, end som egentlig behøvedes, det vil sige at man for en Deel faaer det samme, som man allerede har faaet før fra en anden Kilde, og at saaledes en Deel Arbeide er paa en Maade spildt, endskjønt det i sig selv kan være interessant nok, at faae samme Beretning fra flere Kanter. Dernæst kan det ogsaa være Tilfældet med en saadan Samling, at den indeholder for liden Oplysning om et og andet Punkt, som for Samleren selv kunde synes ubetydeligt, men som en Ordbogsskriver netop vilde vide noget mere om. Og saadanne Punkter kan man da vanskelig faae nogen fuldkommen Rede paa, uden ved en personlig Efterspørgsel paa Stedet.
 
For nu at være sikker paa, at De ikke skulde have noget unødvendigt A rbeide med Deres Samling vilde det maaskee være bedst at lade Sagen staae hen indtil videre. En ny Udgave af min Ordbog er rigtignok allerede fornøden, og paa Grund af de mange nye Tillæg vil ogsaa denne Udgave kræve meget Arbeide; men da jeg nu for det første har andre Arbeider under Hænder, kan jeg ialfald ikke paa et Aars Tid endnu komme til at tage fat paa Ordbogen. Og dersom intet kommer i Veien tænker jeg just i næste Aar at foretage en Reise til Nordland og andre Steder paa Nordkanten for ligesom at afslutte mine Samlinger, og ved en saadan Leilighed vilde det da være mig en stor Fornøielse at faae tale med Dem om disse Ting.
 
Hvis derimod en saadan Reiseplan maa opgives, vilde jeg senere tillade mig at skrive til Dem om denne Sag.
 
Christiania den 10de Juni 1859.
Ærbødigst
I. A.    
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.  /for saa .. modtaget/ ~ {modtog i forrige Høst}  /Gang/  siden {ogsaa} faaet  om {nogle} {/andre/} />/flere/  /og jeg ... i Veien/ ~ {men denne Reise kan ialfald ikke foretages i dette Aar. Senere}  /man/  /selv/  /noget . . . Samling/ ~ {mere} Arbeide {end netop nødvendigt}  /de/  /kan/ ~ kommer  /komme/  /Ordbogen/ ~ {dette}
 
- I brev 18. okt. 1858 fortel E. T. at han har lese i FO. «I mine yngre Aar, fandt jeg Fornøielse i af Curiositet at optegne de gjængse Ordsprog og Talemaader blandt Almuen i Nordland, og har sednere, Tid efter anden, vedblevet at nedskrive de mærkeligste Ord i Almuesproget, der vare afvigende fra Skriftsproget.» I Helgeland, Salten og Lofoten-Vesterålen er målføra ulike, sjølv har han i dei siste 32 år budd i Moskenes, inntil siste sumar, då han flytte til Gulstad i Hadsel. I omgjenge med fiskarane har han lært målet «i ovennævnte Distrikter» å kjenna. I fortalen til FO (s. XIV) nemner I.Aa. nytten av ordsamlingar «fra de fjernere Egne» og E.T. vil no freista ordna sine «spredte Materialia» som I. Aa. kan få, om han vil. Honoraret kan I. Aa. sjølv avgjera.
 
- I nytt brev 16. mai 1859 tek E. T. opp att tilbodet sitt og bed om svar. Når samlinga vert sett opp i alfabetisk orden «med fornødne Bemærkninger», vil ho venteleg bli på 16 til 20 ark «i Manuscript compact skrevet». 
 
- Elias Thesen (17991867) son av handelsmann på Reine, Rasmus T., væreigar og handelsmann på Moskenes til 1858, seinare busett på Gulstad i Hadsel (jfr. W. Brandt: «Slægten Benkestok», 1904, s. 96), gav ut «Det christelige Sanguhr», Bergen 1842, og «Sabbathsdagen eller 36 Søndags-Regler», Bergen 1842, skreiv òg ei oms. til dialekt (jfr. merknad til Br. nr. 239).
 
 Reise] jfr. Br. nr. 141 og Br. nr. 142.
 
 Schyttes Ord­samling] jfr. merknad til Br. nr. 133.
 
- Samling fra Senjen] «Samling af de i Carlsøe Præstegjeld i Tromsøe Provstie Finmarkens Amt
 
brugelige oprindelige Ord, foranlediget ved det Kongelige danske Videnskabers Selskabs Indbydelse til Geistligheden af lde May 1807. Carlsøe April 1835 ved Marcus Fredr: Steen». Det er ei god ordsamling (tils. 77 s.). Ho vart send 30. juni 1835 til «Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie» [dvs. J. C. Berg] men vart ikkje prenta der, kom 1852 i eiga åt I. Aa. (jfr. NO s. XIII).
 
M. F. Steen (17871866), sokneprest i Karlsøy 181335, seinare i Bodin. Om innsaml. 1807 sett i verk av det danske vitskapsselskapet, sjå «Festskrift til Peter Skautrup», 1956, serleg s. 394 f. og «Heimen», bd. X, s. 322 (1956). Ordsaml. i samband med rundskrivet inneheld mange gode opplysningar.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008