237 Werner Hosewinckel Christie, 30.3.1860

Til Hr. W. H. Christie.
 
Idet jeg herved tilbagesender den modtagne Gaadesamling, maa jeg bede om Undskyldning for, at jeg paa Grund af mellemkommende Forretninger allerede har beholdt den temmelig længe; ligesom jeg ogsaa maa bevidne min Tak for at have faaet denne Samling til Gjennemsyn, da nemlig dette Gjennemsyn har været mig en særdeles Fornøielse.
 
De Gaader, som forefindes hos et Lands Almue, kunne ligesaavel som Folkeviserne og Eventyrene ansees som en Deel af Folkets aandelige Arv efter sine nærmeste Forfædre; og denne Arvedeel er ikke saa ganske ubetydelig som den ved en løs Betragtning kunde synes at være. Gaaderne have ei alene et vist almindeligt Værd ved deres morsomme og ofte meget vakre og poetiske Betegnelse af Tingenes Kjendemærker, hvorved de ogsaa kunne tjene til en fornøielig Tænke-Øvelse især for den barnlige Alder; men de have ogsaa et særeget nationalt Værd ved deres mange Hentydninger til Landets særegne Skik og Brug og ved de mærkelige gammeldagse Verseformer og Bogstavriim, som de ofte ere udstyrede med. Det var saaledes at ønske, at alle vore Gaader vare samlede og med fornøden Vragning udgivne i en reen og ægte norsk Form; men da det altid gaar seent med at faae nogen fuldkommen Samling af saadanne Ting, som ligge skjulte i Afkrogene og kun ved visse Leiligheder komme for Dagen, saa maa man indtil videre være glad ved ethvert Grundlag, hvoraf en fuldstændig Samling med Tiden kan udkomme. At den hæderlige Afdøde ogsaa har virket i denne Retning, og at han imellem sine mange andre Arbeider har været istand til at tilveiebringe en saa betydelig Samling som denne, er atter et nyt Mærke paa den særdeles Opmærksomhed, hvormed han omfattede alt, hvad der hører Folket til.
 
Uagtet det tilføiede Tal eller Nummer paa Gaaderne i denne Samling ikke er ganske nøiagtigt, da nemlig enkelte Gaader findes indførte paa flere Steder, maa man alligevel sige, at denne Samling er betydelig stor. Jeg har selv i lang Tid samlet paa Gaader, og har dertil ogsaa faaet adskillige Tillæg af et Par andre Samlinger, nemlig en fra Tel. af Landstad, trykt i Norske Folkeviser, og en som hidtil er utrykt[,] af Hr. Vang i Valders; men alligevel fandt jeg dog i den foreliggende Samling en heel Række af Gaader, som deels vare ganske nye for mig, og deels kun foresvævede mig som en dunkel Erindring, idet jeg vel syntes at have hørt dem, men dog ikke havde dem optegnede. Nu er det rigtignok min Hensigt, at jeg engang vil udgive min egen Samling; men dermed kan det dog have lange Udsigter, deels fordi jeg for det første har mangt andet at gjøre, og deels ogsaa fordi jeg venter paa at faae flere Tillæg til Samlingen, især fra det Søndenfjeldske. Jeg vil saaledes ikke fraraade, at den foreliggende Samling bliver udgiven særskilt; tvertimod skulde jeg ansee det ønskeligt, om den havde været udgiven for længe siden. En Samling af indenlandske Gaader vil altid kun blive en liden Bog, som ikke kan give nogen stor Fordeel for Udgiveren, og saaledes kan da den ene Udgave ikke være til nogen synderlig Hindring for den anden, især naar de udkomme til forskjellig Tid og med en noget forskjellig Plan.
 
Forsaavidt det nu skulde blive besluttet, at den foreliggende Samling skal udgives i Trykken, vilde det imidlertid være nyttigt at gjøre en og anden liden Forandring i enkelte Punkter, som jeg her skal tillade meg at paapege. Som det synes ere Gaaderne ordnede efter de Distrikter, fra hvilke de ere indkomne; og en saadan Ordning efter Distrikterne har naturligviis ogsaa sine Fordele, især forsaavidt de forskjellige Dialekters Former ere beholdte; imidlertid forekommer det mig, at Sprogformen er temmelig eens for det meste, og at den nærmer sig mest til den søndhordlandske Form. Dette kan vel nu være vanskeligt at gjøre noget ved; imidlertid vilde jeg dog foreslaae, at de 10 første Gaader (fra Nordmør) skulde overflyttes til Slutningen, da nemlig Sprogformen i disse er den mest afvigende. Dernæst kan bemærkes, at endeel Gaader uden Tab kunde udelades. Som før bemærket, findes enkelte Gaader anførte paa flere Steder, og nogle ere saaledes kun ubetydelige Varianter af en Gaade som findes paa et andet Sted i Samlingen; saaledes No 18, 22, 40, 77, 116, 132, 154, 168, 178 og flere. Nogle Gaader ere noget fremmede, saa at de vel helst burde udelades; saaledes No 122 og 198, som tydelig nok ere danske og ikke rigtig passe til den norske Form; ligeledes No 163 og 170, som kun ere et Slags tungføre Tillæmpninger af et Par af Volqvartz Gaader i "Sjælens Luth". Ogsaa et Par andre, som ere af nyere Opkomst og lidet Værd, nemlig No 8 og 169, kunde helst udelades; især da de ogsaa have noget af denne Slibrighed, som gjør enkelte Gaader saa vanskelige at behandle. Der er nemlig endeel Gaader, som ere tydeligt anlagte paa at forvikle Spørgsmaalet ved en Hentydning til visse Ting, som ikke godt kunne omtales offentligt: en saadan Henspilling forekommer vistnok i flere Gaader, men er tildeels saa fiin, at man ikke let lægger Mærke til den, og forsaavidt kunde den da passere; i nogle Tilfælde er den derimod saa tydelig, at det bliver betænkeligt at føre Gaaden paa Prent, især naar man tænker sig, at det netop er Børn, som skulde have den største Fornøielse af Gaaderne. Ogsaa i denne Samling ere enkelte, som det af denne Grund maaskee var bedst at udelade, saaledes især No 42 og 59; maaskee ogsaa No 41, 56, 117 og 151. Mærkeligt nok ere saadanne G aader meget bekjendte, og jeg har selv en Hob deraf, som jeg kun har optegnet for Fuldstændigheds Skyld, men som jeg ikke tør gjøre nogen videre Brug af.
 
Med Hensyn til Form og Skrivemaade er der adskilligt at bemærke ved denne Afskrift; især er der to Punkter, som skulde rettes paa; det ene er en Forvexling af a og e i enkelte Endelser, f. Ex. tale; det andet er en hyppig Indskydelse af "j" i Former, hvor det ikke hører hjemme, f. Ex. gjængje. Istedetfor æ i slige Ord som: dætte, sække og fl. vilde jeg have skrevet e, derimod hellere æ i de Ord e (er), me (med). Istedetfor saa (som), vilde jeg skrive "so", som det almindeligste i B ergens Stift.
 
De enkelte Tilfælde, hvor jeg anseer en Forandring i Skrivemaaden nødvendigst, ere ellers følgende.
 
I No 12. "Her framlægjas ei Gaata"; bedre: Her kjem ei Gaata, eller simpelthen: Gjet ei Gaata. No 14. "Dan saa arbeie da, ve inkje behalda da" (er altfor fremmedt); bedre: Dan so gjere da, vil inkje ha' da. Nedenfor "brukje" rettes til bruka. 28. "ei Fløj", hellere: ein Fløyg. 32. "gjævle", bedre: gjevla (dvs.: tygger). "Skjækje": Skjæke. 38. "brukje": bruka. 40. "staangja": staanga. 43. laangje: laange. 44. "leete": leta (lita). gjeta: gjete. 45. "saa" (3 Gange), bedre "en" eller "hell". 47. "Fuggel", Fugl. "satte", sette. "mundalaus": munnlaus. 50. "saaga": saga. 51. "dræje": dræge. 54. "maangje Kaane": maanga K. 55. "stikkja": stikka, el. stinga. 60. "fære framme Lande aa laga", maaskee egentlig: fer Lands og Laga (?) efter den gamle Form "lands og lagar" eller "land ok lög", dvs.: Land og Sø. 64. "dætte, sække, brænne": dette, sekke, brenne. 68. "onde Brukjen": i Brukje. "maangjein: maang ein. 69. "maangje Holl": maange Hol. "tæt": tett. 73. "før aa vaskas": te vaskast, eller: aa (og) vaska seg. "læggje": legge. 74. "smake": smaka. 80. "Grævar": Greivar. "stæles vek": stelst vek, eller: verte stolen. (De sidste Linier synes optagne af Dansk) . 85. "tøja", enten: tøygde, eller toga. 88. "flygjandes": flygande, el. fljugande. "mundalaus": munnlaus. 89. "Auge": Auga. 93. "gjængje": gjenge. "Dagje", enten: Dagjen (sing.) eller: Daga (plur.) 94. "sankje": sanka 95. "Gjie" er maaskee Gige, og burde da skrives Gigje. 98. "hængje": henge. 99. "gjængje": gjenge. 100. "Salva". Istedetfor dette har jeg hørt "Sovl" eller "Sopling", som er bedre og mere betegnende. 101. henge. Vegg. gjenge. "glattare" er maaskee noget fremmedt; bedre: meir, oftare, eller (for Bogstavrimets Skyld): gildare. 103. "danse" (2 Gange): dansa. 106. gjenge. 107. Svaret som her mangler, er ogsaa mig ubekjendt. 108. "drægje": dræge. 109. "gjette": gjete. 111. er samme som No 196 og 209. 114. "sia Væras Begynnelse" (er fremmedt); bedre: fraa Væra var skapt, eller saa omtrent. 115. "kleint", bedre: kleent. 116. "Vindøje", bedre: Vindauge. 119. "sjer": seer. 121. "bakje": baka. "Bodnene": Bodne (el. Bodna). 124. "saa": so. 125. henge. laange. Istedetfor "Gu gje" bør sættes "Gje" som egentlig betegner "giv" og ligner det danske "gid". 126. "route og toute": rauta, tauta. 128. "synnja" vel egentlig: synna, eller sunna (sunnan). 130. "Tungje": Tunge. 132. tæke, legge. 134. henge. 135. "dyere" er den gamle Form "dyrre", dvs.: dyrere, fortrinligere. 136 er noget utydelig; det vilde være ønskeligt om dens Kilde eller Hjemsted kunde opspørges for nærmere Forklarings Skyld. 137. "sikje", mon ikke Silkje? 138. "Lakan". Hvis det er Fleertal af "Lakje", maatte det skrives: Lakanne; dog holder jeg dette mindre sandsynligt, da det sædvanlig er "Storvomben" (den første Mave), og ikke "Laken" (den tredie Mave), som bruges til Skjaa. 139. "sætte": sete (eller plur. setja). 141. "spele": spela. 142. "Skjaae": Skjaae. "i Jaae", mon ikke "i Aae"? Ellers er dette Spørgsmaal altfor tydeligt; No 104 er bedre. 144. gjenge. 145. "Sjor",rettere: Skjor. 146. legge. 148. "tækje": tæke. "minkje": minka. "læggje": legge. 151. ligge, turka, stikke. (Forresten maa nok den hele Gaade udelades). 153. "Tiggje", formodentlig Tigge, eller Tigg (dvs.: Spids, Vinkel). 157. "Stolpe": Stolpa. 158. "kollete Saane": kolete Søne. (Istedetfor "pompete" bruges ellers: storvomba, og: sidbuka). 159. Tunge, sjunge. Egentlig: Tio Tungor i eit Hovud sjungo (dvs.: sang). 163. udelades. 167. "tute": tuta. "Kongjeland", rettere: Konga-Land. 169 og 170 før omtalte. 172. "tale": tala. 175. "brejt saa Laaven", mon ikke snarere: flatt som Laaven? 176. "brukje": bruka. 179. "Brøjre": Brøre. "springje": springe (sing.) eller: springa (plur.). 180. "glatt", hellere: slett. 184. "syngje": synge. 185. "dræpt": drepet. "maangjein": maang ein. 187. "brygde": bryggja. "gjære": gjore. 188. gjenge. 189. "bar" (adj.): berr. 190. "Lappe": Lappa. "klappe": klappa. Maaskee bedre: liggja aa klappa. (Sidste Linie er utydelig). 191. "blaankje": blaanke. Istedetfor "Taus" siges sædvanlig: Kjæring. 192. "tækje": tæke. "stikkje": stikke, el. stinge. (Baade denne og den forrige ere noget slibrige). 193. "Stolpe": Stolpa. "Djur", rettere: Dyr. 195. gjenge. 200. "banna": banda. "an": han. 202. "trængje": trenge. "i Værene", rettere: i Væra. 203. gjenge. 204. ligge. 207. "sækkje": sekke, el. søkke. 209. "trakte", bedre: drog, eller: førde. 210. "paa Dongjo", rettere: paa Dungjen.
 
Tillæg. No. 173, b. "Laat" er formodentlig "leet" eller "læte" (dvs.: giver Lyd). I No 175 skal vel "Laat" vare loe, eller løe; paa: Søndmør hedder det: "Lode som ei Lunte", med et vist Riim, som ikke godt kan skrives.
 
Idet jeg endelig beder om Undskyldning for den herved brugte Frihed, sender jeg hermed Samlingen tilbage og takker for den Fornøielse, som jeg har havt af Gjennemsynet.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd i NFS Aasen, pk. 9,34. I staden for den avstytta teksta til merknadene er desse prenta etter orig. (i I. Aa.s papir pk. XI) som har overskrifta: «Forslag til Forandringer i Gaadesamlingen».  Grundlag . . . udkomme ~ / opsamlet Forraad, som er af den Betydenhed at det kan tjene til Grundlag for en fuldstændig Samling /  hvoraf] / {der med Tiden kan blive en} / [og] / {hvorved en {saadan Samling}  fuldstændig Samling kan forberedes. / ~ [desse to setningene står i margen].  Uagtet . . . nøiagtigt ~ / U. Gaadernes Antal ikke er ganske saa stort, som det tilføiede No angiver /  /Samling/  /Hindring/  {en saadan}  Henspilling  men er ... fiin ~ / undertiden er denne H. saa fiin /  I No 12... godt kan skrives. ~ [er prenta etter originalmanuskriptet i staden for den avstytta teksta i kladden. Teiknsetjinga er gjord konsekvent]
 
- I brev 12. des. 1859 skriv W. H. C. at det mellom papira etter stiftamtmann Christie fanst nokre gåtesamlingar «saaledes behandlede og ordnede, at det er sandsynlig at det har været hans Agt at udgive dem til Offentligheden». C. hadde i mange år samla gåter «hvoraf nærværende i Afskrift er et Udvalg».
 
«Jeg tillader mig derfor, i Henhold til den Opmærksomhed, De ved flere Leiligheder viste den Afdøde at henvende mig til Dem med Begjæring om, behagelig at ville gjennemgaae Samlingen og forsaavidt som De maatte finde at den indeholder ej tilforn bekjendtgjorte Gaader, da afgive Deres Formening om hvorvidt den egner sig til Offentliggjørelse og i saa Tilfælde ledsage den med et Forord. Kunde Museet herved tilfalde en liden Fordeel, veed jeg at der blev handlet efter Samlerens Formaal og Ønske.» W. H. C. bed om I. Aa.s «Dom om dens Brugbarhed enten i det Hele eller for en Deel» og bed om å få samlinga tilbake med Aa.s merknader.
 
- I brev 11. sept. 1863 skriv W. H. C. at gåtesamlinga ikkje har vorte prenta. Det krev «en Sagkundskab, som hverken den afdødes Sønner eller Undertegnede er i Besiddelse af.» Han sender ms. tilbake med spørsmål om I. Aa. vil ta gåtesamlinga med i den boka med gåter, som han sjølv tenkjer å gje ut. «Jeg nærer ingen Frygt for at De skulle ville tilegne Dem Paterniteten» som vel heller ikkje tilkjem W. F. K. C. «uden forsaavidt at han har overført dem hovedsagelig i den Nordhordlehnske Dialect». I. Aa. kan i forordet gjera greie for dette. W. H. C. seier at det tilsende ms. er eit utval frå dei samlingar W. F. K. C. har fått tilsendt. I. Aa. kan få låna originalane. «Det er selvfølgeligt at det overdrages Dem at gjøre de Forandringer med Hensyn til Sproget, som De i Deres Skrivelse har afmærket». (Orig. i NFS Aasen, pk. 5.15).
 
- Werner Hosewinckel Christie (17851872), cand. jur. 1808, ei tid militær, 182064 tollkasserar i Bergen, 182972 med i styret for Bergens Museum, preses i direksjonen 185053, vikarierande preses 185960, 1863 64.
 
«Norske Gaader» (avskrift visstnok ved W. H. C.) inneheld 213 gåter og «Kraak-Visa» (12 vers, nordhordlandsmaal).
 
Etter eit rundskriv 4. sept. 1848 til 14 menn om å samla gåter, fekk W. F. K. C. tilsendt ein del samlingar (orig. no i Folkeminnesaml. Bergen, Saml. etter Hannaas XI, 210 a, jfr. elles NM s. 197 f.). Sumt av dette, saman med utdrag av det normaliserte gåtems., er prenta i innleiinga til «Dialect-Lexicon» (s. 157211) saman med ei utgr. om innsamlingane m.m.
 
Om W. F. K. C. sjå merknad til Br. nr. 59.
 
Om I. Aa.s gåtesaml. sjå NM s. 14863 og 197203.
 
- Landstad] har i «Norske Folkeviser» s. 805813, prenta 50 gåter frå Telemark (jfr. elles S. Bugge: «Gaader samlede i Telemarken», 1925).
 
 Vang] jfr. merknad til Br. nr. 138.
 
 Marcus Volqvartz (16781720) gav ut «Sielens Luth», «Brude-Skammel» og «Liigbaar», Kbh. 1714 (seinare samla i ei bok, som kom i fl. opplag, såleis i Bergen 1856). Boka var mykje utbreidd og nytta. C.s gåte nr. 163: «Qva e da før Foster» (Dial. Lex. innl. s. 162 og 173) er frå Volqvartz (utg. 1856) s. 129.
 
C.s gåte nr. 170: «Mi Moer» (Dial. Lex. innl. s. 174) er eit brotstykke av Volqvartz (s. utg.) s. 101 f.
 
- I. Aa. har sett opp ei «Oversigt af Christies Gaadesamling» (ms. i NFS Aasen, pk. 3,53) og ei avskrift av «Enkelte Gaader i Christie's Gaadesamling» (ms. i NFS Aasen, pk. 3,53). Sjå vidare Br. nr. 290 med merknader.
 
- Etter at teksta til Br. nr. 237 var sett opp i prenteverket, har eg fått tilsendt ei avskrift av Aasens originalbrev (som ligg i Folkeminnesamlinga, Institutt for nordisk filologi, ved Universitetet i Bergen, og har katalognr.: «Christie nr. 3», sjå elles katalogen: «Fortegnelse over Papirer. Breve. Optegnelser, vedkommende: Gaader samlede og tildeels ordnede af Stiftsamtmand Christie»). Ei samanlikning mellom kladden og originalen syner at det berre er mindre avvik mellom tekstene. Det meste er stilistiske endringar. I Folkeminnesamlinga i Bergen ligg det òg ei avskrift av «Forslag til enkelte Forandringer i Gaadesamlingen» («Christie nr. 4»). Originalen har I. Aa. fått tilbake [jfr. her ovanfor]. Eigenleg burde I. Aa.s brev 30. mars 1860, og hans «Forslag til enkelte Forandringer i Gaadesamlingen» ha vore prenta kvar for seg. Grunnen til at eg sette «Forslag til Forandringer» inn som eit framhald av sjølve brevet, var at brevkladden inneheldt til slutt ein summarisk tekst av innhaldet i «Forslag». Slutten av I. Aa.s brev i original, lyder slik:
 
- «Med Hensyn til Former og Skrivemaade kunde der være adskilligt at bemærke, og især er det to Punkter, hvori der kunde behøves en Forandring; det ene er en Forvexling af «a» og «e», som findes i nogle Endelser, f. Ex. tale, for tala; det andet er en Indskydelse af «j» i mange Former, hvor denne Lyd ikke hører hjemme, i. Ex. gjængje, for gjenge. Istedetfor «æ» i saadanne Ord som «dætte», «sække» og flere [,] burde der hellere skrives «e»; derimod ville jeg hellere have skrevet «æ» i de Ord «e» (er) og «me» (med). Istedetfor «saa» (som) vilde jeg have skrevet «so», som synes at være det almindeligste i Bergens Stift. Nogle Forslag til Rettelse i enkelte Ord lader jeg her medfølge paa et vedlagt Blad.
   Idet jeg endelig beder om Undskyldning for den herved brugte Frihed, sender jeg hermed Samlingen tilbage og takker for den Fornøielse, som jeg har havt af Gjennemsynet.
   Christiania den 30te Marts 1860.
                                                                                                                         Ærbødigst
                                                                                                                        I. Aasen.
 
- I Folkeminnesamlinga i Bergen («Christie nr. 5») ligg W. H. Christies konsept til brevet til I. Aa. 11. sept. 1863.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008