325 Arbeidsmelding for 1873, 20.1.1874

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Ligesom jeg ved de foregaaende Aarsskifter har indsendt en kort Beretning om mine Arbeider i den næstforløbne Tid, saaledes skylder jeg ogsaa at give en kort Oversigt af disse Arbeiders Gang i det nu forløbne Aar. Og ved denne Leilighed kan jeg da først nævne, at jeg i dette Aar endelig blev færdig med det største og langvarigste af mine Arbeider, nemlig den nye Udgave af den norske Ordbog. Ved forrige Aarsskifte var Bogens Trykning saa vidt fremskreden, at det kun var et Slutningshefte, som endnu manglede; og dette Hefte blev da efter adskillig Forsinkelse endelig færdigt i Begyndelsen af Juni Maaned. De Tillæg, som efterhaanden havde tilbudt sig, medens Bogen var under Trykning, bleve ikke større, end at de med Magelighed kunde faae Plads i Bogens Slutnings-Ark (det 61de), hvor der ogsaa blev Leilighed til at indføre et lidet Udvalg af saadanne Ord, som kun ere forefundne i ældre Skrifter. En nærmere Forklaring af Arbeidets Plan er ellers indført i Bogens Fortale.
 
Et længe forberedet Værk er saaledes endelig kommet for Lyset; men hvorvidt Folk have fundet sig tilfredsstillede derved, har jeg endnu ikke faaet nogen synderlig Oplysning om. Fra et Par udenlandske Sprogmænd har jeg rigtignok faaet venlige Hilsninger; og der har ogsaa været Tale om, at der skulde komme en udførlig Anmeldelse i et af de tydske Tidsskrifter; men imidlertid har jeg endnu ikke faaet noget saadant at see. Her hos os var neppe nogen ordentlig Anmeldelse at vente, da det seer ud til, at det kun er Noveller og Digte, som her skulle faae nogen grundig Bedømmelse, medens derimod andre og mere nødvendige Arbeider blive forbigaaede med Taushed, hvilket ialfald er en slem Ting for Forlæggeren og tildeels ogsaa for Forfatteren.
 
Efterat jeg nu endelig havde faaet denne Bog ud af Hænderne, har jeg siden for det meste syslet med en Sammenstilling af Ordene efter deres Begreb og Betydning, altsaa med et Slags synonymisk Ordning, hvori Ordene skulde opstilles i særskilte Rækker eller Grupper for hvert af de mere omfattende Begreber, f. Ex. Naturkræfter, Personer, Boliger, Redskaber, Arbeide, Bevægelse, Yttring, Tanke og saa videre. Dette var nu egentlig ikke noget nyt Foretagende, da jeg allerede for mange Aar siden havde gjort Forsøg til en saadan Ordning af Ordene, idet jeg dermed nærmest havde til Formaal, at det engang skulde tjene til Hjælpemiddel ved Udarbeidelsen af en dansk-norsk Ordbog. Men da mit Ordforraad bestandig voxede og netop i de seneste Aar fik en meget stor Tilvæxt, blev det nu allerede et langt Arbeide at udfylde den gamle SynonymSamling efter det Ordforraad, som nu er samlet i den nye Ordbog. Desuden havde jeg ogsaa mærket, at min gamle Plan for Ordenes Sammenstilling ikke var synderlig heldig, idet jeg havde dannet en særskilt Række af Substantiver, en anden af Adjektiver og en tredie af Verber, medens derimod det retteste vilde være at slaae alle Ord sammen i en fortløbende Række. Herom fik jeg da ogsaa et bedre Begreb, da jeg senere fik see en saakaldet Thesaurus eller classificeret Opstilling af de engelske Ord; og nu venter jeg ogsaa snart at faae see en lignende Sammenstilling af de tydske Ord i et Værk, som nu skal være under Pressen, og som maaskee vil give mig mere Anledning til at foretage en ny Ordning af min gamle Samling. En saadan Ordning kan nemlig gjøres paa flere Maader, og dersom man her kunde træffe paa den heldigste Plan for Ordningen, da vilde en saadan Ordliste godt kunne udgives som en Bog for sig selv og allerede i denne Form være til megen Nytte for dem, som senere vilde granske det nationale Ordforraad med Hensyn til dets større eller mindre Rigdom paa Udtryk for de forskjellige Begreber.
 
Den største Nytte, som en saadan Ordliste for Øieblikket kunde gjøre, var imidlertid den, at den, som forhen antydet, kunde tjene som et Forarbeide til en dansk-norsk Ordbog, som nu snart kunde behøves som et Sidestykke til den norsk-danske. En saadan Ordbog har allerede længe været omtalt som en ønskelig Ting; men jeg har dog ikke gjort noget Forsøg derpaa, deels fordi jeg ikke havde Tid dertil, og deels fordi jeg altid syntes, at det endnu var for tidligt at forsøge derpaa, saalænge som der for hvert Aar kom en betydelig Tilvæxt til det samlede Ordforraad, og det altsaa viste sig, at dette Forraad hidtil havde været alt for ufuldstændigt. Endskjønt nu den nye Ordbog vistnok endda ikke er fuldstændig, kunde der dog nu være Tid til at gjøre Anlæg til en tilsvarende dansk-norsk Ordbog, ialfald efter en mindre omfattende Plan, saaledes at Bogen kun skulde indeholde det vigtigste, behandlet i største Korthed, omtrent som de smaa Lomme-Ordbøger, som man har for visse andre Sprog. Og noget saadant har jeg da ogsaa tænkt at forsøge, saafremt der ikke kommer nogen Hindring i Veien..
 
Et andet Foretagende, som i de senere Aar har været paatænkt, er en ny og forbedret Udgave af de norske Ordsprog. Denne Bog kunde nu faae en betydelig Forbedring, blandt andet ved Tillæg af enkelte smaa Samlinger, som ere tilkomne i de senere Aar; og desuden burde Skrivemaaden ogsaa tillempes efter den nye Ordbog. Maaskee burde ogsaa den hele Samling ordnes efter en anden Plan, og isaafald vilde denne nye Udgave kræve et længere Arbeide; imidlertid er det endnu ikke afgjort, om nogen saadan ny Ordning skulde blive nødvendig.
 
Blandt mindre Arbeider, som ellers have været paatænkte, kan jeg her nævne en ny Udgave af de norske Persons-Navne, som jeg for nogle Aar siden lod indføre i Tidsskriftet Folkevennen, og som mange siden have ønsket at have i en særskilt Bog. For en saadan Udgave burde imidlertid Navnerækken være noget mere fuldstændig; og dette kunde da maaskee opnaaes ved et Eftersyn af de Navnelister, som kunne forefindes i Rigsarchivet eller i nogen anden tilgjængelig Dokument-Samling; men et saadant Eftersyn er endnu ikke blevet foretaget.
 
Ellers er der nu mangt og meget, som saaledes har været paatænkt, men som jeg hidtil har maattet lade henstaae, for at de nødvendigste Arbeider først kunde blive færdige. Det betydeligste Arbeide, som endnu staar tilbage, er vistnok den forhen nævnte dansk-norske Ordbog; og dertil ønsker jeg da ogsaa at kunne gjøre et Forsøg, idet jeg altid har nogen Frygt for, at en anden Forfatter vilde have mindre Oversigt af Sprogets Materiale og derfor være mere udsat for Feiltagelser. Men dette Arbeide vilde da ogsaa kræve en lang Forberedelse, og derfor synes jeg nu, at jeg gjerne vilde have nogen Afvexling, saaledes at jeg i enkelte Mellemstunder kunde sysle med et eller andet lettere Arbeide, som jeg kunde have Haab om at see fuldført i nogenlunde kort Tid. De foregaaende Arbeider have nemlig optaget saa mange Aar, at jeg endog maa ansee det som en stor Lykke, at jeg endelig var i Stand til at faae dem fuldførte; og i al denne Tid har jeg maattet afholde mig fra al anden Virksomhed, blandt andet fra at skrive noget, som kunde være til Oplysning for Almuen, saasom en Veiledning til en rigtigere Opfatning af Sproget og andre dermed forbundne Arveskikke, som idelig ere udsatte for en feilagtig Bedømmelse. Meget af dette kommer vel nu til at blive ugjort, men noget deraf kunde dog maaskee endnu lade sig gjøre. Imidlertid faar jeg da indtil videre fortsætte de forhen begyndte nødvendige Arbeider og søge at bringe dem saa vidt, som Kræfterne tillade.
 
Christiania den 20de Januar 1874.
 
Ærbødigst
I. Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopi­bok II, nr. 29 og brot av eit utkast (saman med utkast til Br. nr. 326).
 
- Prenta arbeid i 1873 var: «Den raadvise Riddaren» (sjå merknader til Br. nr. 319), « Om Benævnelsen Krone og Øre» [av] I. A[asen] (prenta i Dagbl. 1873, nr. 86 B, 15. april, sjå «Tillegg nr. 2»), «Norsk Ordbog» (ferdig frå prenteverket 20. juni 1873, sjå elles merknader m. a. til Br. nr. 320) og i serskilt (anonymt) prent: «Song /ved Minnestytta yver Aasmund Olavsson Vinje/ paa Kyrkjegarden i Gran/ den 13de Juli 1873» (oppattprenta i «Lauvduskar» III, 1873, s. 16-17). I. Aa. las i febr. «Revision paa Steinvards «Hugvending» (dvs. [Hallvard Hande:] «Ei Hugvending. Komedie av Steinvard», Kra. 1873) attåt ymist anna rettingsarbeid.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009