187 Jon Ivarson Aasen, 27.9.1855

                                                                                                    27. Sept. 1855.
 
Til Jon Aasen.
 
Efterat jeg nu er kommen lykkelig tilbage, vil jeg ikke forsømme at skrive nogle Ord til dig for at hilse og takke for al den Fornøielse som jeg nylig havde i Hjembygden og for alt det gode, som jeg nød, medens jeg var hos Eder. Det gik noget seent med Reisen, da neml ig Dampb aaden havde været saa forsinket af Storm og Modvind, at den allerede kom tre Dage forseent til Trondhjem. Jeg maatte altsaa vente i tre Døgn i Halkjelsvig, nemlig til Løverdag Middag, da Damp baaden endelig kom. Siden havde vi ogsaa Storm og Modvind men alligevel gik det dog frem, saa at vi kom over Stadshavet og til Maaløen om Kvelden, og følg. Dag til Bergen. Siden var jeg i B ergen i fire Dage, nemlig til Torsdag Aften, og reiste saa derfra med det store og prægtige Dampskib som hedder Lindesnæs og føres af Løitn. Rosenqvist. Veiret var siden godt, og Fartøiet gik sine bestemte Dagsreiser, nemlig Fredag til Stavang er, L ørdag til Flekkefjord, S øndagtil Xsand, M andagtil Kragerøe, T irsdagtil Horten og O nsdagtidlig til Xnia. I Xsand saae vi det ene af de to bergenske D ampskibesom havde stødt imod hinanden saa at det  ene sank ned, og det andet fik saa m egenSkade at det kun m edMøie kom sig til Land. Ved denne Ulykke havde mange Folk omkommet, saa der var megen Sorg og Klage paa mange Steder.
 
I Bergen traf jeg adskillige Bekjendte og deriblandt din Søn Ivar. Han var i Byen som snarest og holdt nu paa at lave sig færdig til en Sildetuur til Tr ondhjemsStift og maaskee Nordland. Han tænker meget paa at slaae sig til Ro paa Landjorden da denne Lamhed i Fødderne endnu plager ham noget især under Seiladsen i Søgang og uroligt Veir. Han har længe ønsket at komme hjem engang, men har ikke faaet Tid el. Leilighed dertil, og da der nu er et og andet, som han vilde høre noget om, saa har han besluttet at skrive hjem saa snart han bare kunde faae Tid dertil. Han er ellers frisk og seer meget vel ud. Jeg synes ogsaa at han er meget snild og fornuftig i sin Tale og Fremfærd saa jeg havde stor Fornøielse af at tale med ham, ligesom jeg ogsaa hjertelig ønsker, at det maa lave sig godt for ham, saa at han kunde komme til Rolighed paa et behageligt Sted og især i Hjembygden.
 
Endskjønt Veiret var slemt paa Vestkanten, saa jeg stundom led ondt af Frost og Væde, har jeg dog ikke kjendt videre Følger deraf, derimod tror jeg, at denne Reise har havt en god Virkning paa min Helbred, saa at jeg nu er friskere end før. Nu for Tiden staar det ogsaa vel til her i Staden. For 2, 3 Uger siden havde man havt nogle Tilfælde af denne farlige Sot som man kalder Kolera, men siden have vi ikke hørt mere om den, og man haaber derfor, at vi denne Gang kunne blive forskaanede for denne Sygdom.
 
Der var vistnok adskill igt mere at skrive om, men intet særdeles som jeg nu kan kome ihu &c.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.  [kommen<] ~ komen  [omkommet<] ~ omkomet.
 
 Terkel Christian Einar Tambeskjælver Rosenqvist (181785), sjøoffiser, kommandør i marinen og overlos, son til presten i Volda (jfr. merknad til Br. nr. 132).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008