190 Johan Blichfeldt, 18.10.1855

                                                                                            18de Oktober 1855.
Til J. Blichfeldt.
 
Idet jeg efter Løfte herved oversender Dem nogle Linier, maa jeg først og fremst benytte Leiligheden til at takke for den Godhed og Velvillie, som jeg nød i Deres Huus under det langvarige Ophold, medens jeg gik og ventede paa Dampen.
 
Dernæst skulde jeg have fortalt hvad Underretninger jeg har faaet angaaende den omtalte Sag, og jeg skulde da have været inderlig glad, hvis jeg havde noget behageligt at fortælle, men desværre er den Beskeed, som jeg har faaet, ikke synderlig trøstelig. Jeg vilde endog have kvidt for at fortælle om Tilstanden dersom jeg ikke havde en Formodning om, at De er forberedt paa alt, og at De ikke egentlig har gjort Dem noget synderligt Haab. Jeg besøgte K ammerh erre Holst og blev fiint og venlig modtagen, men fik den Beskeed, at han havde skrevet tilbage om, at han intet kunde gjøre ved Sagen, da denne maatte gaae igjennem Regjeringen, og han altsaa ikke havde nogen Indflydelse derved. Han kom til at tale om, at jeg maaskee kunde have talt til St atsraad Lange om denne Ting, og for dog endnu at forsøge noget, besluttede jeg virkelig at gjøre mig saa dumdristig at gaae til Lange selv. Men den Beskeed som jeg fik, gav ikke meget Haab. Han klagede over at disse Posters Besættelse er en stor Ubehagelighed ved dette Departement, da det er en baade vanskelig og leid Sag at udfinde den bedst berettigede iblandt nogle Hundrede Ansø gere hvoriblandt der findes gamle Toldkontorister, Studenter og endog Kandidater. Alle med gode Anbefalinger og nogle med særdeles Fortjenester. Da han en Tid har været borte fra Departementssagerne, vidste han ikke nøie hvor mange Ansøg ninger der nu var, men sidst han var inde i det, var Tallet lidt over 300, et Par Aar forhen havde det endog været 500. Der vil altsaa vare usædvanlig Anbefaling for at komme ind i Faget, og selv i de meget gode Tilfælde har det lange Udsigter.
 
Jeg maa altsaa beklage, at jeg ved min Efterspørgsel ikke har opnaaet andet end en Leilighed til at sende ubehagelige Efterretninger.
 
Idet jeg herved slutter mit fattige Brev, sender jeg min hjerteligste Hilsen og beder at hilse Familien.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.  Dernæst . . Underretninger ~ / Det skulde være mig en inderlig Fornøielse om /  / Jeg vilde . . . synderligt Haab /  /Alle med . . . Fortjenester /  være ~ [sic!]
 
I brev frå J. B. 24. febr. er saka nemnd.
 
Johan Meyer Blichfeldt (f. 1810 på Eid), son til sokneprest B. (jfr. merknad til Br. nr. 2), dreiv med mange ting, var ei tid bakar og garvar, hadde òg eit ølutsal, bygde hus i Halkjelsvik (jfr. merknad til Br. nr. 186).
 
 Ophold] jfr. merknad til Br. nr. 186.
 
Christian Holst (180990), cand. jur. 1832, sekr. for stathaldaren, seinare statsråd-sekr. og universitetssekr. m.m., hadde titelen kammerherre.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008