192 Anders Welle, 15.11.1855

                                                                                                15 November 55.
Til A. Velle.
 
Det var min Tanke at skrive nogle Ord til dig strax efter Tilbagekomsten i Høst, men dermed gik det da som sædvanl ig at det blev udsat fra en Tid til en anden. Der blev saa meget andet at skrive og saa mange Ting at tage fat paa, og desuden er nu Brevskrivning en af de Ting som jeg ikke har Natur til, som man siger. Jeg maa da herved erindre at takke for det behagelige Ophold derhjemme og bede om Undskyldning for hvad der kan have manglet paa rigtig Deeltagelse og Opmærksomhed for Hjembygdens Anliggender, da nemlig disse lange Reiser have en slem Indflydelse paa mig, saa at jeg derved sædvanlig bliver saa sløv og tankespredt, at jeg ikke formaaer at give Samtalen det Liv og Hygge, som den ellers kunde havt.
 
Efter Tilbagekomsten har nu alting gaaet sin gamle Gang deels med mine egne vistnok ubetydelige men dog altid langvarige Arbeider, og deels med Gjennemsyn af Andres Arbeider, som jeg i den sidste Tid ofte har været brydd med. Med Helbreden har det været saa af og til, ikke værre end før og ikke heller noget stadigt Velbefindende. Det samme kan siges om Sindsstemningen eller Humøret. Vistnok har jeg i de senere Aar været saa lykkelig at have et lettere Sind end før; men alligevel har der dog altid været visse Savn og Uleilighed er som tynge og nedtrykke Sindet, saa at man uagtet sin frie og heldige Stilling, dog ikke befinder sig vel.
 
Jeg arbeider nu atter paa en Bog som skal trykkes, nemlig en Samling af Norske Ordsprog, som jeg har samlet paa i lang Tid, og som jeg nu i Aar har reenskrevet til Tryk. Et andet mindre Arbeide som nu er under Trykning er et Register over norske Folkenavne, som er indført i Folkevennen. Andre af mine Sager ere i den sidste Tid ikke kommet i Tryk undtagen et langt Riim kaldet Dikt og S anning som for en Maaned siden blev indført i Ill ustreretN yhedsblad dog uden Forf. Navn. Jeg veed ikke om du læser dette Blad (men jeg troer ialfald at Aarflot holder det), men du kunde maaskee have Moro af at see det omtalte Riim, især for Sprogets Skyld, da det er skrevet i det saakaldte Landsmaal. I dette Maal ere ogsaa Ordsprogene skrevne.
 
Det er ellers fornøieligt at see, at mange af de Forf attere som skrive for Folket i Alm indelighed i den sidste Tid drive meget paa at bruge norske Ord og gjøre Stilen forstaaelig for Almuen. Blandt andet vil jeg nævne en Bog af Asbj ørnsen om Skovbruget i Norge som nu er under Tryk, hvori en Mængde norske Ord ere anvendte. I Tids[s]kriftet Folkevennen drives der paa [med] norske Udtr yk især af Udg iveren[,] som dog er lidt for trondh jemsk. Af andre vil jeg nævne Præsten Schønheyder i sine Børneskrifter, og Pr æsten Landstad i sine Psalmeværker. Jeg har i senere Tid havt meget Bry med slige Sager, da man henvender sig til mig om Gjennemsyn. Dette kan tildeels være behageligt, idet man faaer Bøgerne mere forstaaelige, men i Grunden lider [jeg] det ikke, da jeg synes at Sproget enda ikke bliver saa norsk som det skulde være.
 
Der var vist noget som jeg glemte den sidste Gang da jeg gik tilbage fra Vig i Ørsten; for jeg synes hugse, at der var en Hilsen eller Udretning, som jeg skulde komme ihu, men da jeg skulde til at skrive det op var det reent forglemt. Der blev nemlig saa mange Hilsninger og Kommissioner, som bleve mig betroede, at jeg ikke turde andet end skrive dem op for ikke at glemme dem. Jeg vil dog haabe at det ikke er noget særdeles vigtigt som jeg har glemt.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd (før prenta i BV s. 150152).  /rigtig/  / stadigt Velbefindende / ~ særdeles vel. [anvendte<] ~ andvendte.
 
- I brev 6. sept. 1854 har A. W. fortalt nytt frå heimbygda. Han har elles «ofte med Fornøielse tænkt paa, hvor vel jeg syntes om Deres ligefremme og venskabelige Omgjengelse» sist I. Aa. var heime. Aa.s syster, Olina, har fått «sig opsadt en lille hyggelig Stue» frammed vegen på Velle, og borna hennar lever vel, Per er soldat og Gurina tener på Årsæter.
 
Om A. W. sjå merknad til Br. nr. 2.
 
 Register] jfr. merknad til Br. nr. 180.
 
 «Dikt og Sanning (Riim i Landsmaalet.)» påemna ved nyårsleite 1854, omskrive 11. febr. 1854, prenta i Ill. Nyhedsblad, 1855, nr. 41, 13. okt. Prenta på nytt i «Fraa Bygd og By», 1871, s. 314, og serskilt utg.: «Dikt og Sanning. Riim i Landsmaalet af Ivar Aasen 1855, Egsæt 1895. Trykt hos M. A. Aarflot 1895», og prenta i Skr. I, s. 6471.
 
- P. Chr. Asbjørnsen: «Om Skovene og om et ordnet Skovbrug i Norge», Chra 1855. I. Aa. gav P. Chr. A. språkleg rettleiing.
 
 Folkevennen] redaktør Ole Vig, jfr. merknad til Br. nr. 154.
 
Lorents Wittrup Schønheyder (18071890), sokneprest i Aurskog, gav m.a. ut «Læsebog for Almueskolen», IIII, Chra. 1854. I. Aa. gav han rettleiing om språket.
 
 Psalmeværker] jfr. Br. nr. 198 og Br. nr. 221.
 
 Gjennemsyn] I. Aa.s oppteikningar og ekserpt kan fortelja oss litt om korleis han har retta bøker m.m.
 
Det ligg og føre eit brev frå P. T. Mailing, 24. sept. 1855, der han på «Hr. Lindemans og egne Vegner» bed I. Aa. «læse en Korrectur paa Textbilagene til Fjeldmelodierne» [dvs. «Ældre og nyere Norske Fjeldmelodier»]. I. Aa. ser og gjennom tekstene til Lindemans «Norske Fjeldmelodier», 1862, og «Kjæmpevisemelodier», 1863. Jfr. merknad til Br. nr. 179 og Br. nr. 216.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008