194 Arbeidsmelding for 1855, 31.12.1855

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke-og underviisningsVæsenet.
 
Ligesom jeg ved de foregaaende Aarskifter har forsøgt at meddele en kortfattet Beretning om de Arbeider, som i Aarets Løb vare foretagne til nærmere Undersøgelse og Bearbeidelse af Folkesproget, samt om Planen til Arbeidets Fortsættelse i den nærmeste Tid, saaledes meddeler jeg ogsaa herved en kort Oversigt over disse Arbeiders Gang i det nu forløbne Aar med nogle Bemærkninger om den paatænkte Fortsættelse af samme. Foreløbig kan jeg altsaa berette at Sagen har havt omtrent samme Fremgang som i de nærmest foregaaende Aar. Rigtignok er Samlingen af Ord og Talemaader ikke bleven saa betydelig forøget nu som forhen; men herved maa dog bemærkes, at den aarlige Forøgelse af Ordforraadet vel ikke herefter kan ventes at blive saa stor som den hidtil har været, da det vel nu snart kan antages, at den største Deel af Ordene maa vare samlet. Derimod har Bearbeidelsen af det forhen samlede Stof gaaet sin sædvanlige Gang, uagtet dog ikke noget af de større Arbeider endnu er kommet for Lyset.
 
Til Indhentelse af nærmere Oplysninger om Sproget i visse Distrikter ere i dette Aar to Reiser foretagne. I Juni og Juli Maaned gjorde jeg saaledes en Reise til Hitterdal og Tinn og derfra til den øverste Deel af Nummedal, som Jeg siden heelt igjennem bereiste. Dette Strøg havde jeg ikke forhen befaret, og de Meddelelser, som jeg forhen havde faaet derifra, forekom mig derfor at være meget utilstrækkelige. Jeg kom saaledes her til at samle adskillige nye Oplysninger om Dialekt-Forholdet og at faae nærmere Vished i enkelte Punkter, om jeg forhen havde havt nogen Tvivl om. Det nye Ordforraad, som her blev samlet, var imidlertid ikke ret betydeligt, og de grammatikalske Former befandtes at have megen Lighed med dem, som jeg forhen kjendte fra Nabo-Distrikterne;alligevel fandtes dog enkelte interessante Overgange og gamle Former, som paa sit Sted ville tjene til god Oplysning.
 
I August Maaned foretog jeg en Reise til Valders og derfra til Sogn og Nordfjord. Jeg havde længe ønsket at komme til at besøge et Par afsides liggende Distrikter, som sjelden blive bereiste af Fremmede, nemlig Justedalen og Stryn, og jeg besluttede derfor nu at besee begge disse Egne paa een Gang, idet jeg tog Veien over Justedals-Breden til Opstryn. Der blev imidlertid lidet udrettet paa denne Reise, saa at den ikke kan komme i synderlig Betragtning med Hensyn til Udbytte for Sprogsagen. Rigtignok bleve adskillige Oplysninger ogsaa paa denne Vandring indhentede, men deraf var kun saare lidet, som var egentlig nyt for mig, da det meste kun var en Bekræftelse paa noget, som jeg forhen havde hørt paa andre Steder. I Justedalens Dialekt forekom vistnok adskilligt, som var afvigende fra det egentlige Sognske, men disse Afvigelser befandtes kun at være Tilnærmelser til det Nordfjordske, saa at det her som paa flere Steder bekræfter sig, at to Distrikter, som adskilles ved store og uveisomme Fjeldstrækninger, kunne have en langt større Lighed i Sproget, end man skulde formode.
 
Hvad Sprogets Bearbeidelse angaaer, kan jeg berette, at et af de større Arbeider er i dette Aar blevet fuldført, nemlig den Samling af norske Ordsprog, som jeg har omtalt i min forrige Beretning. Denne Samling har rigtignok længe været bebudet og forberedet, og ialfald var det sikkert afgjort, at den skulde komme ud i Løbet af dette Aar; men alligevel har det gaaet seent med Afslutningen af dette Arbeide, da nemlig Forraadet har voxet saaledes under Behandlingen, og Ordnings-Planen har undergaaet saa mange Forandringer, at en ny Omskrivning flere Gange er bleven nødvendig. Den endelige Reenskrivning blev omsider fuldført i den første Halvdeel af dette Aar, men ogsaa efter Reenskrivningen er der kommet adskillige Tillæg til, blandt andet derved at jeg, ved ethvert Gjennemsyn af Ordsprogsamlinger fra andre Lande, altid har fundet noget, som ogsaa her burde tages med. Der er saaledes først for en Maaneds Tid siden gjort Foranstaltning til Trykningen, og denne vil nu komme til at gaae stadigt, saa at Bogen rimeligviis vil komme ud til Vaaren. Samlingen af de egentlige Ordsprog kan nu paa en Slump anslaaes til omtrent 3000 Nummere, og hertil kommer en anden Afdeling af Mundheld eller ordsproglige Talemaader. De egentlige Ordsprog ere ordnede i visse Kapitler efter de Begreber, som de dreie sig om, omtrent saaledes som hos Nyerup i hans Udvalg af P. Syvs Ordsprog (Kjøbenhavn 1807); imidlertid er Ordningsplanen her langt anderledes udført. Baade Ordsprogene og Talemaaderne ere skrevne i et Slags Fælles-Dialekt eller et Normalsprog omtrent som de sidste Stykker i mine" Prøver af Landsmaalet", dog saaledes at Skrivemaaden i visse Punkter er ført næmere tilbage imod det gamle Sprog.
 
Blandt de mindre Arbeider, som i dette Aar ere udførte, maa jeg nævne et Register over norske Persons-Navne, som er indført i det sidst udkomne Hefte af Tidsskriftet "Folkevennen". Forøvrigt er megen Tid anvendt til Forberedelse af saadanne Arbeider, som først senere hen ved en eller anden Leilighed kunne komme for Lyset, saasom til Ordning og Afskrivning af Ord og Talemaader fra forskjellige Kilder, Ordning af Stoffet til en ny og omarbeidet Udgave af Folkesprogets Grammatik, Sammenstillinger af synonyme Ord i forskjellige Rækker af Begreber og mere deslige. Endelig er ogsaa nogen Tid anvendt til Gjennemsyn af visse Folkeskrifter, som andre Forfattere have anmodet mig om at gjennemgaae for at paavise saadanne Tilfælde, hvor en fremmed Udtryksmaade kunde ombyttes med mere populære og forstaaelige Vendinger.
 
Den her omtalte Opstilling af Synonymer, eller den systematiske Ordning af Ordene, som jeg ogsaa har nævnt i en foregaaende Beretning, vil endnu trænge til nogen Fortsættelse, da nemlig den hertil hørende Gjennemgaaelse af Ordforraadet har krævet saa megen Tid, at jeg ikke er bleven færdig med alt som hører dertil. Fuldførelsen af en saadan Ordning er ellers bleven mere og mere nødvendig, da man umulig kan have det hele Ordforraad saaledes i Hukommelsen, at man ved hver Leilighed kan vide at træffe paa det rette eller det bedste af de norske Udtryk for et eller andet Begreb, f. Ex. ved den ovenfor omtalte Oversættelse af fremmede Udtryk i Folkeskrifter. Imidlertid vilde Udbyttet af dette Arbeide i sin Heelhed først komme for Dagen i en dansk-norsk Ordbog, det vil sige, et Lexikon, hvori Ordene i vort Skriftsprog ere opstillede i Register med Oversættelser i Folkesproget. En saadan Ordbog har været paatænkt lige fra Begyndelsen af disse Sprogarbeider, men alligevel maa dog dette Arbeide endnu udsættes i nogen Tid, deels for at Folkesprogets Ordforraad kan blive mere fuldstændig samlet, og deels fordi der ere andre Arbeider, som det haster mere med. Imidlertid har jeg tænkt, at man foreløbig kunde udarbeide en liden Ordbog over vanskelige og fremmede Ord med Oversættelse, eller Forslag til Oversættelse, i Folkesproget, altsaa et Slags Fremmed-Ordbog, som kun indeholdt det nødvendigste og saaledes kunde betragtes som en Forløber for den dansk-norske Ordbog. Flere af vore populære Forfattere have nemlig yttret Ønske om at faae en saadan Bog, og den vilde formeentlig ogsaa være til Nytte, idetmindste som en Veiledning for dem, som ville skrive for Almuen.
 
En ny Udgave af Folkesprogets Grammatik er imidlertid det Arbeide, som for det første synes mest nødvendigt, da denne Bog allerede længe har været ude af Boghandelen, og der ikke nu kan ventes nogen synderlig Forøgelse i det dertil hørende Materiale, medens derimod en hensigtsmæssig Omarbeidelse af Bogen med mange Tillæg og nærmere Oplysninger vil blive nødvendig, saa at Arbeidet nok alligevel vil komme til at kræve megen Tid. Derimod maa nok Udgivelsen af Tillæggene til Ordbogen blive udsat til en senere Tid, og med Hensyn til dette Arbeide troer jeg nu, at man faaer opgive den Tanke, at udgive Tillæggene som en Bog for sig selv, da det nemlig synes bekvemmere at indlemme Tillæggene i selve Ordbogen og saaledes give en ny og forøget Udgave af denne, hvorved der da vilde blive Leilighed til at
indføre enhver ny Oplysning paa sit rette Sted og tillige gjøre adskillige Forandringer i Ordenes normale Skrivemaade, som efter nærmere Overveielse nu befindes at være nødvendige.
 
Med Hensyn til andre Foretagender til Sprogsagens Fremme kan bemærkes, at jeg til næste Sommer har tænkt at gjøre en Reise til Soløer og Østerdalen, og maaskee ogsaa til de indre trondhjemske Distrikter, hvor der er adskilligt at efterspørge, og blandt andet nogle grammatikalske Forholde, som trænge til en nærmere Forklaring. Dersom denne Reise saaledes forlænges til Trondhjems Stift, vil neppe flere Reiser kunne udføres i næste Aar, men hvis dette skulde gaae forbi, maa en anden Reise i det Søndenfjeldske blive foretaget, nemlig til et af de Distrikter, hvor man nu kunde vente at finde de fleste nye Oplysninger eller Berigelser for det samlede Sprogmateriale.
 
Christiania den 31 te December 1855 .
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136) omframt serskild kladd og avskrift i Kopibok II, nr. 9. 
 
- Ordsprog] jfr. merknad til Br. nr. 206.
 
 Syvs Ordsprog] jfr. merknad til Br. nr. 174.
 
Foretagender] skreiv seinare m.a.: «Om Udtalen af skj og sj» i Chra.-Posten, 1856, 30. jan., nr. 2658, som svar på ein anonym art.: «Hvad forstaaes ved «skj» og «sj»?» i same blad 24. jan., nr. 2652.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008