276 Christian August Bendixen, 20.4.1867

Til Herr Bendixen.
 
Der er allerede hengaaet nogen Tid siden jeg modtog Deres Brev med den indlagte Vise, saa at jeg nu ikke længere kan undlade at sende Svar tilbage. Jeg var noget uvis om, hvorledes jeg skulde tage det med Sproget. Dersom dette skulde rettes efter en vis Dialekt, navnlig den telemarkiske, da vilde en indfødt Person i Distrikt etkunne gjøre det bedre end jeg. Hvis det derimod skulde lempes til en mere almindelig norsk Form (et Slags Landsmaal), da vilde jeg vistnok gjøre mange Forandringer; men disse kunde let komme i Strid med Riim og Versemaal, saa at de ikke kunde benyttes; hvis man f. Ex. skulde sætte "der" for hist, Fjellveggen for Fjeldets Væg, el. Fjelltinden forFjeldets Tind, da maatte jo selve Texten forandres. Imidlertid har jeg tænkt mig, at man maaskee ikke behøvede at tage det saa strengt i adskillige Smaating, naar der kun blev rettet paa de slemmeste Feil, som: gangjar, sjungar, ljo, drauma, Nøkjan, Gaukan og lignende. Og saaledes lader jeg da følgende Bemærkninger medfølge til nærmere Overveielse [og] til mulig Benyttelse.
 
1. V. hist. dar sjungar Foglin. gangjar. eina.
2. Fugle. ljo (imperf.). haurte.
3. Sjoen (Snjoen). dar kæn. ondarliga Blommar bliver.
4. Gaukan. galar. Aarran. spællar. hur.
5. Fjelles Væg. skommar. Nøkjan. brommar.
6 .gangjar. ingon. rara Ting. dat ljo (præs.).
7 Ti nær troit Sola. gangje. ein sagte Hvisken (foreslaaet: ei laagleg Kviskring, el. mjukleg, venleg).
8. Bækjen. Maanan. haat der gjeng a me.
9. haukar. draumar.
10. Guttan. Fællen. drauma.
11. So sjungar Foglin. Træe hist. gjeng (gakk) aleina.
12. ferstæn. so kjem te mæg (kom til meg). Sætninger: Inkje gangjar du eina. Høir hur Gaukan han galar. Nøkjan me de langje Sjæg. Æg veit inkje haat der gjæng a me. So sjungar Foglin paa Træe hist. gjæng inkje so aleina.
 
Der kunde maaskee endnu være flere Smaating at anmærke, men det er vel som før sagt, ikke just nødvendigt at tage det saa strengt. Folk ere nu vel vante til at see en Blanding af norske og danske Former, og desuden er det kun faa som forstaae sig noget nøie paa Forholdet, saa at der vel ikke behøves nogen stor Forsigtighed. Imidlertid maa jeg bede om Undskyldning for den Frihed, som jeg har tilladt mig ved disse Bemærkninger.
 
Christiania den 20de April 1867.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd, omframt eit serskilt ms. til «Bemærkninger til en tilsendt Vise fra Hr. Bendixen (April [18]67) ved enkelte Ord». - Hvis /det/ - /vilde/ ~ kunde - /Nøkjan/ - /til .... Benyttelse[.]/ - /1. V. hist. .... aleina[.]/ [er prenta etter det serskilde ms. med «Bemærkninger»] ~ (hkl ÷)
 
- Den 26. mars 1867 bed C. A. B. om hjelp med ei vise han har skrive i telemål. Folk som har høyrt visa, vil ha ho på prent. I. Aa. må utan «Forbeholdenhed eller Skaansel» seia si meining om ho.
 
- Christian August Bendixen (1811-1874), cand. jur. 1842, sakførar, frå 1866 sorenskrivar i Øvre Telemark. Ei slik vise er ikkje registrert på UBO.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009