278 Andreas Aabel, 8.7.1867

                                                                                                    8de Juli 1867.
Til Hr. Aabel.
 
Det er allerede længe siden jeg modtog Deres Brev, men min Tid har været saa optagen, at jeg ikke kunde svare derpaa, som jeg ønskede. Den Afhandling som De har indsendt til Udgiveren af Folkevennen, har jeg rigtignok endnu ikke seet, men alligevel kunde jeg dog skrive nogle Ord om de Navne, som De har nævnt i Brevet, skjønt det just ikke er stort som jeg har at meddele, da nemlig slige Ting som Navne og især Stedsnavne, er noget af det dunkleste som man kan tage for sig.
 
Ved Navnet Ragndid (Randi) er jeg mest tilbøielig til at holde paa Munchs Forklaring (i N orsktMaanedskrift 3, 49), nemlig at Ragndid er Ragnrid = Ragnfrid, da der ikke synes at være nogen bedre Udvei. At "did" (el. di) skulde være Dis, forekommer mig utroligt, da Lyden "s" ikke pleier at falde saaledes bort, men tvertimod er den seigeste eller mest uslidelige af alle Konsonanter. Af denne Grund tror jeg ogsaa at "Haldi", ikke kan være Halldis, men hellere en slappet Form for Haldri, = Hall-rid. Ligesaa at Dordi ikke kan være Tordis, men hellere et fremmedt Navn, især da Overgangen af Thor til Dor i dette Tilfælde vilde være noget usædvanligt. I Enden af Navne maa vistnok dor opfattes som thor, saasom Andor, Haldor; men i Begyndelsen af Navnet synes Th kun at blive T og intet andet. Navnet Dingenæs skulde være en mærkelig Undtagelse, hvis dette virkelig er Thingenæs, men allerede dette synes mig tvivlsomt, saa jeg hellere vilde troe at Þinganæs kunde beroe paa en gammel Misforstaaelse. Saavidt jeg mindes er der ogsaa en Gaard som hedder Dingen, og i Sfj. "Dingsøren" for Dyngjasand (?) efter Munch i hans Beskr. over Norge, p. 100. Navnet "Dordi" er ellers et af disse besynderlige Navne, som man ikke kan faae Tag paa; dette hedder ogsaa Durdei; paa Sdm. hedte det Dyrdei og blev der forklaret som Dorothea, hvilket ellers hedder Daarte.
 
Om Navneformen "Rid" maa jeg sige det samme som De selv har bemærket, at det neppe kan høre sammen med "hrid" (Anfald), uagtet selv Munch var inde derpaa. Sophus Bugge skrev engang en liden Afhandling om Navne i et tydsk Tidsskrift, og saa vidt jeg mindes, forklarede han "Rid" som den vidende, nemlig en Valkyrje. Dette synes mig langt mere tiltalende, da der nemlig er saa mange andre Mindelser om Valkyrjerne i vore gamle Kvindenavne.
 
At Navnet Eiliv er det samme som Adj. eilifr (altid levende), har Munch opstillet uden Betænkning; og dette synes da ogsaa at være det rimeligste, hvorvel det neppe er ganske sikkert.
 
Gaardsnavnet Døskeland hører formod entligtil de feilskrevne Navne, hvoraf man har en skammelig stor Mængde i B ergensSift. Det har maaskee først været sat i Brug af en Fremmed, som opfattede Dysjaland som Døskjeland, og saa skulde det da vare Døskeland. Ordet er let at forklare af det gamle dys, pl. dysjar (Steenhob, Grav).
 
Stedsnavne med "Valder" og "Valde" henføres bekvemmest til Vallar og Valla, Genitiv af Voll; undtagen hvor de virkelig udtales med "ld", thi i dette Fald maa det være noget andet, helst af et Mandsnavn Valde el. Valdar. Det er den store Ulykke med slige Navne, at man aldrig kan stole paa deres Form i Matrikulen. Kan man gjenfinde Navnet i ægte gamle Dokumenter, saa er dette det allerbedste; men da en stor Deel af [vore] Stedsnavne ikke findes i disse Kilder, maa man først forhøre sig om den nedarvede Form, som bruges af Almuen paa Stedet i den daglige Tale; dette er da det eneste, som man kan bygge nogen Slutning paa, thi om det end skulde være lidt forvansket, bliver det dog sikkrere end den Form som i de sidste Tider er kommen i skriftlig Brug. Jeg for min Deel tør aldrig gjøre mig nogen Slutning om slige Navne, førend jeg har hørt hvorledes de udtales af Bønderne i Bygden.
 
Jeg takker for de meddeelte Ord fra Søndfjord, blandt andet for Oplysningen om gremja, gramde da jeg ikke før havde fundet nogen rigtig Besked om denne Form. Ligesaa om "røsen" med Betydning anseelig, prægtig, som netop passer godt sammen med G. N. hræsin af hrÛs. Et af de anførte Ord (neml. Forneste?) forstod jeg ikke; de øvrige vare mig noget bekjendte.
 
Jeg stræver fremdeles med det lange Arbeide paa en ny Ordbog. Jeg begyndte paa Reenskrivningen for et Par Aar siden, og endnu er jeg ikke kommen til Midten af Bogen; saa der endnu er lange Udsigter. Det værste er at jeg imidlertid ikke faar Stunder til at skrive noget andet, som jeg kunde have mere Lyst til. Men det faar nu saa at være. Vær hjertelig hilset.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd, omframt ein eldre kladd og eit utkast. - /i dette .... usæd­vanligt/ ~ [hkl ÷] - [tvivlsomt, <] ~ tvilsomt. - /saa jeg .... p. 100/ - forklarede han ~ [var. i m. ÷] - /hvor/ ~ hvis - /da en .... kilder/ ~ [hkl ÷] - /Tider/ ~ Aarhundreder - aldrig gjøre - /fundet/ ~ faaet - Et af [etc] ~ [var. i m. ÷] - 
 
- I brev frå Førde [Sunnfj.] 17. juni 1867 bed Aabel om hjelp med nokre namnetydingar. Han kjem med utfyllande merknader til ei utgreiing om «Norrøne Navn» som han har sendt til FV [prenta 1868, s. 308-35]. Han bad red. få I. Aa. til å sjå på ms. Halldi for Halldis har han høyrt i Sunnfj., og «Ludvig gjengaves før med Lødver, hvoraf endnu «Løve» skal gaa igjen i Romsdal». Dette bør setjast til i utgreiinga. Til sist reknar han opp nokre ord frå Sunnfjord. Den 25. april 1868 sender Aabel ei liste med 35 ord og bed om å få verta medlem i Det norske Samlaget.
 
- Morten Andreas Leigh Aabel (1830-1901), cand. med. 1856, distriktslækjar ymse stader, 1864-76 i Indre Sunnfjord, skreiv fleire dikt på bygdemål, gav ut «Rimstubber», 1862 (sjå «Norsk Folkekultur» 1920, s. 63 f.). Hauk Aabel fortel at «fars interesse for norske dialekter har altid vært stor og forlot ham aldrig». Breva frå I. Aa. kjenner han ikkje til.
 
- Dingenæs] sjå Dingnæs i NG bd. XIII, s. 160.
 
- Dingen] sjå NG bd. XII, s. 198.
 
- «Dingsøren»] sjå NG bd. XII, s. 282, 538.
 
- «Rid»] sjå S. Bugge: «Altnordische Namen», i «Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung», bd. III, 1854, s. 26 ff., og I. Aa.: Skr. III, s. 280 f.
 
- Døskeland] sjå NG bd. XII, s. 299, og Innleiing s. 48.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009