280 Ludvig L. Daae, 16.9.1867

Høistærede!
 
Da dit sidste Brev kom hertil, var jeg netop ude paa en Reise i Østerdalen, og efter at jeg kom tilbage, har der været mangt at udrette, saa at jeg endnu ikke har kommet til at give noget Svar. Jeg takker meget for Brevet fra den lille Ubekjendte; det var mig en stor Fornøielse at læse det, og naar jeg skal sige min Mening saa var det et meget fortræffeligt Brev. Nu beder jeg at hilse hende fra mig og sige, at hun skal faae sin Begjæring. Den lille Kasse med de otte Skuffer er nu ikke længere til nogen Hjælp for mig, og det er mig derfor en Fornøielse, at den alligevel kan komme til Nytte. Lad hende altsaa have den. De tørre Planter som ligge i Skufferne, kan man kaste ud paa Marken; jeg faar nu ikke mere Tid til at studere paa Græs eller Ugræs, og saaledes har jeg ikke noget Brug for disse Ting. Det eneste skulde være, om der imellem Planterne skulde ligge nogen Papirlap med en eller anden Paategning, som kunde være værd at gjemme; men det tror jeg neppe, at der gjør, thi saavidt jeg mindes, har jeg engang seet efter, om der var noget sligt.
 
Naar ret skulde være, skulde jeg have skrevet et særskilt Brev til hende for at takke for hendes Brev; men jeg har saa meget at gjøre, at jeg ikke faar Tid til alt, som jeg vilde.
 
Det næste, som skulde omtales, var disse Navne paa Jordskyld, som ere anførte i dit Brev. Men slige Navne er noget vanskeligt Kram, da de ere saa indskrænkede til enkelt Sted og Tid, at det tildeels vil være et reent Slumpetræf at finde nogen Oplysning om dem. Der er endog nogle af de her anførte Navne, som jeg ikke mindes at have hørt eller seet før. De andre, som jeg selv har forefundet, skal jeg kortelig omtale.
 
"Engelsk" er bekjendt i Omegnen af Mandal og betegner 1/12 Hud i Skyld. (1 Hud er 4 Geitskinn, eller 12 Engelsker). Navnet er vistnok taget af en engelsk Mynt, maaskee Skilling, da nemlig engelske "Skildingar" nævnes saa ofte i de gamle Breve.
 
"Nottung" el. Notting er brugeligt i Raabygdelaget, Mandal og Lister, som Kornmaal; det forklares som 1/3 Skjæppe, men jeg synes næsten, at det skulde være noget mere. I gamle Skrifter har jeg ikke fundet det, og heller ikke i danske eller svenske Glossarier. Ordets Form er noget uforklarlig, og jeg skulde næsten troe, at det kun er en Forvanskning for "ein Aattung"; i saafald kunde det da have været en Halvskjæppe, betragtet som Ottendedeel af en Halvtønde eller et gammelt Saald.
 
"Reemaal" forekommer, i Betydning af 1/4 Lispund Tunge, i Smaalenene og maaskee ogsaa videre omkring, da det ei alene findes nævnt hos Wilse (Spydeberg 450), men ogsaa hos Strøm (Eger 242) og Wille (Sillejord 278). Ved Siden heraf forefindes: Reiemaal, om en Rude, som udgjør 8 Stænger paa hver Kant. Gudbr. (Fron). Ligesaa: Reiemaal, om en Teig, som kræver en Dags Arbeide eller optager en Høstarbeidsdag. Hadeland. Jeg opfatter Ordet som Reidemaal.
 
"Malag" (?) har jeg ikke forefundet; men det synes at ligne vort søndmørske Mællag, hvilket jeg opfatter som Mæle-lag, i Lighed med Marklag og Kyrlag. De øvrige Ord ere mig ubekjendte.
 
Af Literaturens Nyheder er der meget, som jeg ikke giver mig Tid til at see paa, og saaledes har jeg heller ikke læst Svend Grundtvigs Udfald imod Keyser og Munch. Jeg maa ogsaa sige, at jeg ikke har været meget nysgjerrig, da jeg altid har troet, at ialfald Keysers Paastande vare saa vel grundfæstede, at man ikke let kunde opfinde nogen ny Maskine til at omstøde dem med. Men i de Sager, som vedkomme vort aandelige Arvegods fra gammel Tid, skulle vi nu ikke vente os andet end Klander og Modsigelse fra vore Naboer, og især fra Danskerne. Det vilde være underligt, om de skulde lade os beholde de Ting uden nogen Paatale.
 
Jeg har endnu ikke naaet til Midten af min nye Ordbog; jeg har kun nylig begynt paa Bogstav L. Det gaar seent som sædvanligt; og imidlertid voxer Forraadet noget forfærdeligt, da der nu ogsaa er flere, som have begyndt at samle Ord. Kand. Ross er nylig kommen tilbage fra Agdesiden med en stor Mængde af Optegnelser; og Kand. Nielsen har været i Hallingdal og gjort en Samling der. Alt dette er godt og vel; men jeg vilde kun ønske, at jeg havde havt disse Samlinger nogle Aar tidligere, saa at de nu kunde være sammenarbeidede med det øvrige Stof. Nu vil dette falde mere vanskeligt, og adskillige Optegnelser, som ere noget usikre, ville nu neppe kunne optages.
 
Jeg beder at hilse.
 
Kristiania den 16de September 1867.
 
I. Aasen.
 
E. Skr. Een Nyhed skal jeg dog have at fortælle, og det er den, at Vartdal er bleven Student. Netop i Dag (den 16de) er han bleven færdig med sin Examen, og denne Gang har han da endelig havt den Lykke at staae sig. Og han har da ogsaa stridt saa længe, at man ikke kan andet end glæde sig over denne Lykke.
 
Jeg kunde ogsaa her omtale at jeg har havt Underhandlinger med Landskabsmaler Eckersberg om en Gut fra Rise i Hareidsdalen, som skal have en uimodstaaelig Lyst til Malerkunsten og er bleven meget anbefalet af Rasmus Aarflot og Jakob Kobberstad, idet de have sendt hans Tegninger til Foreviisning for Hr. Eckersberg. Men der var ikke noget gunstigt Svar at faae. Malerskolen søges af flere, som ere endnu flinkere end Rise, og Eckersberg er ikke tilbøielig til at opmuntre fattige Folk til at slaae sig paa Malerkunsten.
 
Utanpå: Til/Hr. Sagfører L. Daae/a/Solnør/Ørskougs Postaabnerie.
Betalt.
Poststempel: Christiania 17. 9. 1867.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i RAO (jfr. merknad til Br. nr. 39), omframt ein kladd.
 
- Den 18. aug. 1867 bed L. D. (Solnør) I. Aa. tyda nokre nemningar for landskyld, dei fleste etter Arent Berntsen: «Danmarcis oc Norgis fructbar Herlighed» (1656).
 
- Ubekjendte] Henrikke Barbara Daae, sjå merknad til Br. nr. 274.
 
- Papirlap] nokre papir som låg att på Solnør, er no i UBO ms. saml. 902.4to.
 
- Navne paa Jordskyld] sjå opplysningar om dei omtala nemningane i NO og «Nordisk Kultur», XXX (Mål og vekt), 1936.
 
- Udfald] striden som fylgde etter utg. av R. Keyser: «Efterladte Skrifter», 1-2, 1866-67, serleg bd. 1. L. Daae og Gustav Storm skreiv innlegg (sjå elles tilvisingar i Halvorsen, bd. 3, s. 221).
 
- Ross] jfr. merknad til Br. nr. 341, hadde vore på si fyrste innsamlingsferd 1866 (sjå ferdamelding i «Ferdamannen», 1866, nr. 43-44, 6. okt.), hadde 1867-69 stipend frå Universitetet. Alt i 1859 fekk I. Aa. måloppskrifter frå Ross.
 
- Johan Eberhard Nielsen (1827-1914), cand. jur. 1850, 1871-84 politimeister på Kongsberg, seinare sorenskrivar, gav ut «Søgnir fraa Hallingdal», 1868.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009