281 Arbeidsmelding for 1867, 15.1.1868

Til den kgl. Norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Idet jeg herved skal forsøge at give en kort Oversigt af mine Arbeider i Anledning af den fortsatte Undersøgelse af Folkesproget, kan jeg foreløbig meddele, at mit Arbeide i det nu forløbne Aar for det meste har bestaaet i at fortsætte Reenskrivningen af den paabegyndte nye Ordbog, og at ogsaa nogen Tid er bleven anvendt til Optegnelser og Uddrag af nogle nye Ordsamlinger, som i Aarets Løb ere blevne mig meddeelte.
 
Ved Begyndelsen af Aaret var jeg kommen noget ud i Bogstav H i den nye Ordbog over Folkesproget, og i Løbet af dette Aar har Arbeidet skredet saavidt fremad, at jeg nu er færdig med Bogstav L og har begyndt paa M. Jeg kan saaledes nu sige, at den første Halvdeel af Ordbogen er færdig, dog med den Undtagelse, at nogle senere tilkomne Ord ikke endnu ere indførte, da jeg ikke gjerne vilde haste med at indføre saadanne Tillæg, eftersom der altid komme nye Tillæg til, som altsaa gjøre nye Forandringer i Manuskriptet nødvendige. Det lange Arbeide er saaledes kommet et godt Stykke fremad; men imidlertid staar der ligesaa meget tilbage at gjøre; og da nu den første Halvpart har krævet en Tid af mere end to Aar, vil vel ogsaa den sidste Halvpart optage ligesaa megen Tid, om endog Arbeidet maaskee kan gaae noget lettere i Slutningen end i Begyndelsen. Og da der ogsaa vil udkræves en lang Tid til Bogens Trykning, saa kan det ikke negtes, at der endnu er lange Udsigter til, at det hele Arbeide kan komme for Lyset. Dette er rigtignok en slem Omstændighed, da det af mange Grunde maatte ansees som særdeles ønskeligt, om en fuldkomnere norsk Ordbog allerede nu var udkommen; og for min egen Deel finder jeg mig ogsaa besværet af dette Arbeides Langvarighed, da jeg derved bliver forhindret fra alt det øvrige, som jeg havde tænkt at udrette. Men imidlertid faar jeg endda være fornøiet saa længe som Arbeidet kan gaae saa jævnt og stadigt, som det heldigviis hidtil har gaaet.
 
Endskjønt jeg nødig vilde afbryde dette Arbeide ved nogen Reise, syntes det mig dog nødvendigt at gjøre en liden Udflugt for at faae Oplysning om nogle af de mange Ting, som jeg havde at spørge om; og saaledes foretog jeg da ud imod Høsten en Reise til Solør og Østerdalen for at faae mere Vished om enkelte Ord, som skulde forefindes i disse Egne. Ved denne Leilighed besøgte jeg atter Hr. Svenkerud i Vaaler, hos hvem jeg for nogle Aar siden havde seet en Ordsamling, som jeg dengang ikke kom til at benytte tilfulde, da Samlingen kun bestod af adskillige Rækker af Ord uden nogen Forklaring og altsaa maatte gjennemgaaes med Efterspørgsel for hvert enkelt Ord. Ved velvillig Bistand af Hr. Svenkerud selv foretog jeg denne Gang en nøiagtigere Gjennemgaaelse af disse Samlinger og kom derved til at faae mange særdeles nyttige Oplysninger. Idet jeg senere fortsatte Reisen til Aamot og Reendalen, kom jeg kun til at indhente nærmere Forklaring over adskillige tvivlsomme Ord, som jeg forhen havde optegnet, saa at selve Ordsamlingen ikke derved fik nogen mærkelig Forøgelse.
 
Imidlertid ere flere nye Ordsamlinger komne mig i Hænde fra andre Kanter. Foruden de store Samlinger, som jeg forhen havde faaet fra Hallingdal, har jeg ogsaa i dette Aar faaet et betydeligt Forraad fra dette Distrikt. Under et Besøg i Byen i forrige Vinter medbragte Hr. Sander Raaen atter en Samling, som vel omfattede over et Tusinde Ord, men som dog var noget vanskelig at benytte, da der nemlig manglede Forklaring til Ordene, saa at en Deel af Samlingen ikke endnu er saavidt opklaret, at den kan komme til fuld Benyttelse. Senere har jeg ogsaa faaet en mindre Samling fra samme Sted ved Hr. Fuldmægtig Nielsen, som nemlig havde gjort endeel Optegnelser paa en Reise i denne Egn; og desuden har jeg ogsaa fundet mange gode Oplysninger i en Samling af Folkesagn, som ere skrevne i Hallingdals Maal af Sander Raaen og flere. - Fra Mandal og Raabygdelaget har jeg faaet en meget stor Ordsamling til Gjennemsyn fra Hr. Cand. Ross, som i sidstleden Sommer havde bereist disse Egne for at gjøre Iagttagelser over Folkesproget, og som ved denne Leilighed havde samlet et rigt Forraad af Oplysninger om adskillige gamle Ord ,hvis Brug ikke var tilstrækkelig bekjendt. Ved Foranstaltning af Hr. Ross har jeg ogsaa faaet Leilighed til at gjennemsee en gammel Ordsamling, som jeg maaskee forhen har hørt nævne, men ellers ikke vidst noget videre om, nemlig en Samling af telemarkiske Ord, som for længere Tid siden har været indsendt til Biskoppen i Kristiansand fra Niels Sveinungson i Vinje. Denne Samling indeholder et betydeligt Antal af Ord, men er noget vanskelig at benytte, da Skrivemaaden tildeels er noget forvildende, og Ordenes Forklaring ofte utilstrækkelig; imidlertid er dog en Deel af Indholdet allerede bekjendt af andre Samlinger. - Dernæst har jeg ogsaa faaet en mindre Ordsamling fra det Trondhjemske med adskillige gode Oplysninger, som Hr. H. Berner havde optegnet under et Ophold nordenfjelds; og endelig har jeg i de sidste Dage modtaget en ny Ordsamling fra Hr. Provst Fritzner, som nemlig ved Siden af sine Optegnelser af det gamle Sprog ogsaa i en længere Tid har gjort Optegnelser af Folkesproget.
 
Disse nye Samlinger indeholde rigtignok meget, som allerede forhen var mig bekjendt, men ved Siden deraf indeholde de ogsaa meget nyt og give mange nye Oplysninger om forhen bekjendte Ord. Imidlertid maa jeg beklage, at disse Tillæg skulde komme saa seent, nemlig først efter at mit Arbeide paa den nye Ordbog var begyndt. Dersom jeg havde havt alt dette Forraad for nogle Aar siden, kunde jeg med Lethed have slaaet det sammen med mine forrige Samlinger; de usikre eller tvivlsomme Ord kunde da efterhaanden blevet bestemte ved nærmere Efterspørgsel, og det øvrige Forraad kunde være bearbeidet i Sammenhæng og med stadig Oversigt af det Hele. Nu derimod kommer denne store Forøgelse meget ubeleiligt. Det er allerede en Forsinkelse for mig at gjennemgaae saa mange store Samlinger for deraf at tage Uddrag eller Afskrift og sætte disse Uddrag i en saadan Orden, at de siden med Lethed kunne benyttes. Og desuden er det ogsaa en vanskelig Ting at behandle Ord, som man ikke selv har hørt, da der saa let kan indsnige sig Misforstaaelse, deels ved feilagtig Opfatning og deels ogsaa ved feilagtig Skrivning eller Læsning. Jeg har allerede forhen en stor "Ordsamling af Haandskrifter", hvoraf jeg kun vilde optage de Ord, som jeg efterhaanden fandt bekræftede ved Efterspørgsel; og i denne Samling skulde da alle de tilkomne tvivlsomme Ord indtil videre indføres; men allerede denne Indførelse kræver megen Tid, og da nu Arbeidet engang maa have en Ende, vil der snart ikke blive Tid til nogen videre Efterspørgsel, uden forsaavidt der kunde findes en bekvem Leilighed til at faae Oplysning om et og andet af de vigtigste Punkter. Det vil altsaa blive umulige at komme til Vished om alt, hvad der fra de forskjellige Kanter er opgivet eller antydet, og imidlertid er det hidtil optagne Forraad allerede saa rigt og mangfoldigt, at det bliver vanskeligt nok at faae det affærdiget i en Bog af nogenlunde maadelig Størrelse.
 
Hvad der nu foreligger at gjøre i det kommende Aar, er altsaa at fortsætte Arbeidet med Ordbogen og søge at komme saa langt som muligt dermed. Hvorvidt der i dette Aar skal gjøres nogen Foranstaltning til Bogens Trykning, kan imidlertid være tvivlsomt. Vistnok vilde det være godt, om en Deel af Bogen snart kunde komme ud, da ogsaa Trykningen vil optage en lang Tid; men paa en anden Side vilde det ogsaa være uheldigt at lade Trykningen begynde, førend Bogens Reenskrivning er kommen noget nær imod Slutningen, da nemlig dette Arbeide siden vil blive idelig afbrudt og for længere Tider standset ved den besværlige Korrekturlæsning. Det synes derfor tilraadeligst, at Skrivningen endnu i nogen Tid bliver fortsat uden Afbrydelse, idetmindste indtil de to Trediedele af Manuskriptet ere færdige.
 
Vistnok kunde det endnu være nødvendigt at gjøre flere Reiser i Landsbygderne, især da de tilkomne nye Ordsamlinger indeholde saa meget, som behøver en nærmere Prøvelse. Men alligevel tør jeg ikke tænke paa nogen saadan Afbrydelse i det begyndte Foretagende, undtagen for det Tilfælde at Arbeidet ikke vilde rigtig gaae, saa at jeg derfor kunde finde det tjenligt at foretage en Reise for at samle Kræfter og styrke Helbreden. Imidlertid maa jeg ønske, at Omstændighederne maa blive gunstige for en stadig Fortsættelse af det begyndte Arbeide, da intet nu er nødvendigere end at Ordbogen bliver afsluttet saa snart som muligt.
 
Christiania den 15de Januar 1868.
 
Ærbødigst
I. Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopibok II, nr. 23, og serskild kladd.
 
- Svenkerud] sjå merknad til Br. nr. 186
 
- Nils Sveinungson (1779-1847), ei tid huslærar hjå Hans Landstad og skal ha lært noko framande mål hjå han, seinare lærar og hjelpevaksinatør i Vinje, skreiv etter oppmoding frå biskopen i Kristiansand (sjå elles merknad til Br. nr. 232) ei ordsamling m. m.: «Det Norske Fjeldsprog saaledes som Nutiden bruge­ligt» (174 sider) som inneheld ymse føreord og 19 serskilde kapitel, m. a. fleire ord­lister og bolkar, om «Det norske Sprogs Rigtighed og Skjønhed», «De norske Ords Konstruction», runebokstavar, munkeskrift, vekedagar, høgtidsdagar, «Om den tellemarkiske Overtroe», personnamn, gardsnamn, og nokre viser m. m. N. S. søkte 1806 om å verta fri militærtenesta då han ville til Blågård seminar, men han kom visst nok ikkje til å fara dit. Han har i alle høve ikkje teke eks. Fekk 1807 medalje for «Ædel Daad» (hadde stogga ein farang i bygda).
 
- Prenta arbeid frå 1867 var: «Fra Maalstræverne. I Anledning af Versene «Til Maalstræverne», i Morgen­bladet for 4de November» [som var av Theodor Kjerulf, og var fyrst prenta i «Norsk Folkeblad« s. å. 26. okt.] (prenta i Mbl. 1867, 24. nov.). Ei revidert forming av «Millom Bakkar og Berg» vart prenta med titel på s. 1: «I Studentersamfundet 17de Mai 1867», Kristiania. H. E. Larsens Bogtrykkeri. 4 sider. [Av dette prentet vart det laga eit prent i mindre format, prenta på avispapir, og med titel på s. 1: «17. Mai».]
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009