284 Georg Grieg, 25.6.1868

                                                                                                        25 Juni 1868.
Til G. Grieg.
 
Det kom til at drage længe førend jeg blev færdig med Gjennemsynet af de tilsendte Skrifter. Jeg har taget dem for mig en og anden Stund og er snart bleven træt, da det nemlig i slige Tilfælde idelig indtræffer, at jeg rigtignok synes, at et Udtryk burde være anderledes, men imidlertid ikke kan træffe paa et bedre Udtryk til at sætte i Stedet. Uagtet jeg her sidder indmuret i en Masse af 50 000 Ord, er jeg dog hvert Øieblik forlegen for at finde Udtryk for et og andet Begreb. Det er ligedan som med en Kjøbmand, som har faaet hjem en stor Skibsladning af Varer, men ikke har faaet Tid til at pakke dem op og sætte dem paa sine Hylder, og som altsaa ikke rigtig veed, om han har det, som man spørger om.
 
Jeg har ikke truffet til at faae nogen nøiere Kundskab om Forraadet af religiøse Fortællinger i den engelske Litteratur; jeg seer rigtignok at adskillige Tidsskrifter indeholde en Mængde af Fortællinger af verdsligt Indhold, men disse ere vel sædvanlig kun bestemte for den fornemme Verden som desværre er Tilfældet med den største Deel af Tidens Litteratur. De religiøse Traktater, hvoraf der skal gives en Mængde har jeg ikke truffet til at see noget af. Hvad nu Bunyans Pilgrimsfærd angaar, maa jeg rigtignok sige, at det er en af de Bøger, som ikke blive for gamle, men alligevel kunde man dog ønske sig noget af en mildere og mere opmuntrendeSlags. Da nu imidlertid Arbeidet engang er gjort, saa tør jeg ikke sige noget videre derom. Oversættelsen er saa god som man paa denne Tid kan vente; og om der endog kunde være et og andet at udsætte paa Udtryksmaaden, saa synes jeg dog at det er allerede meget, at det kunde blive saavidt velgjort.
 
Katekismen har jeg ogsaa seet paa; men her turde jeg ikke andet end at være noget sparsom med mine Anmærkninger, da jeg ellers kunde komme med altfor mange Forslag; og saa kom jeg stundom ud af Mindet om Originalen, da jeg syntes det maatte være oversat efter en omarbeidet Udgave, som jeg ikke kjender til. Jeg veed ikke ret, om Tiden endnu er kommen til at udgive saadanne Arbeider, da vi endnu ikke ere komne til nogen rigtig Færdighed eller Sikkerhed i dette Slags Stiil; imidlertid er det vist, at man engang maa begynde og forsøge, hvis der skal blive noget af. Jeg har selv ofte tænkt at forsøge det; men jeg har ikke faaet saa god Tid, og dernæst har jeg hidtil ikke faaet fat i nogen gammel og uforandret tydsk Udgave af Luthers Katekismus. Men dette Arbeide maatte tages strengt, saa man ei alene maatte see paa en reen Sprogform, men ogsaa paa en fyndig, høitidelig og velklingende Stiil, som let kunde fæste sig i Hukommelsen og ikke være meget afvigende fra det forhen tilvante. Især synes jeg at Bibelstederne altid maa behandles med en særdeles Omhyggelighed; og dette har tildeels nogen Vanskelighed, især i de mange dunkle Genitivforbindelser, som synes at trænge til en Opløsning, hvis Sammenhængen skal blive tydelig.
 
Et Par Punkter kan her nævnes. Daabsordenes af Mark. 16, 16, kunde vist oversættes: Den som trur og verderdøypt, han skal verda frelst. Det græske Ord sôthêsetai betyder nok ligefrem skal blive frelst (reddet, bjerget) og hertil passer den engelske Oversættelse shall be saved, hvorimod Luther har: "er wird selig werden", som rigtignok kommer ud paa det samme, men ialfald er dunklere. - Ordene i Nadverden "Denne er det nye Test. Kalk o. s. v." kunde vel tages efter Luk. 22, 20 og 1 Cor. 11, 25: Denne Kalken er den nye Pakt i mitt Blod. I saadanne Bibelord tror jeg man burde beholde de fuldere Præsensformer med "er" f. Ex. verder (bliver). Hos Matth. og Mark. ere Ordene langt mere dunkle. Det var at ønske at en Præstemand vilde studere noget paa disse Ting.
 
Imidlertid er jeg ræd for, at de Forslag som jeg her forhen har fremsat, ikke altid ere gode. Jeg synes nu at enkelte slige som Gudsogn, Ærefylla forekomme mig noget stødende. Sagen er at vi endnu kun ere i de første Forsøg og at en større Klarhed først vil vindes med Aarene.
 
Jeg havde tænkt at sende Skrifterne tilbage med Hr. Holst, men efter hvad jeg nu hører, er han allerede reist, rimeligviis har han søgt mig og ikke truffet mig hjemme. Jeg beder at hilse Hr. H. Krohn. Jeg troer ikke at Maalsagen har lidt noget stort Afbræk ved det store Rabalder som endeel Bladskrivere have gjort i Vinter eller ved deres listige Forsøg paa at splitte Partiet ved at sætte den ene Person op imod den anden. Tvertimod synes jeg at der i den sidste Tid er større Enighed end nys forhen. Den Samling af Sagn fra Hallingdalsom det norske Samlag har udgivet, betragter jeg som en herlig Ting, og noget som kan vise Folk, at naar sligt Sprog endnu findes i Landet, da maa man sige at Landsmaalsforsøget ikke er bygget paa bare Indbildning.
 
-
 
Merknader, Reidar Djupedal:
Kladd (sjå Br. nr. 285). - rigtig .... har ~ [var. i m ÷] - /af .... Indhold/ - /som desværre .... Literatur/ - [Litteratur<] ~ Literatur [sjå line 9] - /men .... Slags/ ~ [hkl ÷] – /at .... sparsom/ ~ holde Maade - det maatte .... Udgave ~ [var. i m.÷] – Jeg .... udgive ~ [i m.:] /Det er vistnok noget tidligt at udg./ - at man .... forsøge ~ [var. i m. ÷] - som .... Hukommelsen ~ [var. i m. ÷] - /skal blive/ - /Luk. 22,20 og/ - /Hos Matth. .... Ting/ - /Sagen .... Aarene/
 
- Den 5. sept. 1868 skreiv G. G.: «Um Orsaking lyt eg bidja fyre di eg no fyrst sender dykker min Takk fyre Hjelpi med Pilegrimsferdi, men eg vilde samtides senda dykker eit Exemplar av Boki, og dat skulde de longo havt, um ikkje Bokbindaren hadde voret so seinfør av seg, so han inkje, som han var beden, sende dat til meg til Sogn, der eg hever voret i Fridagarne. No skulde eg vera nøgd, um Boki i dat heile var so pass at de tykte nokorlunda um henne; eg tykkjest sjaa so myket, at dat hadde voret eit vesalt Verk, um inkje de var tilkomen med dykkar gode Hjelp. Eg let trykkja 1000 Expl. /Merknaderne til Kate­kisma era ovlega gode, ja de fær giva meg Lov til at segja so myket, og mangt hever eg lært av deim, og dat ser eg, at de var Mannen til at giva henne ut, og inkje eg. Men so skal eg likavel nytta dykkar Rettingar og umskriva henne paa nytt og sjaa kor dat vil laga seg./ Dei segja, at de hever teket paa med S'en no, og det[!] er huglegt at fretta, at dat gjeng so fint fram. Helsa og gode Dagar ynskjer eg de maa hava.»
 
- Katekismen] sjå Br. nr. 286.
 
- Lars Holst (1848-1915) cand. jur. 1871, redaktør og politikar.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009