291 Olav Paulson, 21.5.1869

                                                                                                      21 Mai 1869.
Til Hr. Paulson.
 
Det har draget saa skammelig længe, før jeg kunde komme til at svare paa Deres Brev, at jeg nu maa frygte for, at De ikke længere venter noget Svar. Imidlertid faar jeg dog engang forsøge, og saaledes maa jeg da først takke for Brevet med den udførlige Beretning om den paatænkte Læsebog. Maaskee kommer denne Bog noget for tidlig, da her endnu er saa lidet Stof til at vælge iblandt, og den største Deel af det, som hidtil er skrevet, kun er at ansee som et Slags famlende Forsøg uden nogen rigtig Sikkerhed i Form eller Udtryksmaade. Men det er da heller ikke at vente at alle ville bie, indtil disse Ting ere komne i rigtig Orden.
 
Hvad der ellers mest har hindret mig i at svare paa Deres Brev, er dette at jeg først vilde forsøge at faae en bedre Skik paa den medsendte Oversættelse af Luthers Psalme. Denne Oversættelse som O. Vig optog i sin Afhandling om Psalmerne i Folkevennen for 1855, var egentlig et forhastet Arbeide og desuden udskjæmt ved et Par stygge Feil, den ene en Trykfeil (dan for daa), og den anden en Meningsfeil i Sangens sidste Linie, foraarsaget ved en Mangel i den Original som jeg havde at oversætte efter. Nu syntes mig at denne Psalme burde faae en ganske anden og bedre Behandling, og saaledes har jeg da nu gjort mange Forsøg paa at faae noget bedre i Stand, men det har ikke villet lykkes mig at faae det saavidt, at jeg kunde være tilfreds dermed. Imidlertid fik jeg høre, at en Mand her i Byen havde ogsaa oversat den samme Psalme til en liden Samling som han agtede at udgive. Han vilde imidlertid helst have min Oversættelse i Samlingen i Stedet for hans egen; men jeg syntes nu at hans egen var bedre, og at han burde optage den, hvilket han da ogsaa har gjort, saa at den nu er trykt i Samlingen "Nokre Salmar". Alligevel vilde jeg endnu gjøre nogle Forsøg paa en ny Oversættelse, og saaledes er jeg da kommen til den her medfølgende Form, om hvilken jeg dog maa sige, at den endnu ikke tilfredsstiller mig. Jeg skal saaledes ikke finde det besynderligt, om De synes bedre om den anden Oversættelse i "Nokre Salmar" og saaledes heller vil optage denne.
 
Om Valget af Indhold til den paatænkte Læsebog har jeg ikke noget synderligt at anmærke; kun syntes jeg der var foreslaaet en altfor stor Mængde saa jeg frygtede for, at Bogen vilde blive for stor. Det nævnte Stykke "Eit Innstig" tror jeg ikke rigtig passer til Optagelse; det er noget tørt og fattigt, og saa er det ikke frit for at være inde paa dette uheldige Kulturstræv, som i saa lang Tid har skjæmt ud alle vore Folkeskrifter. Med Hensyn til Skrivemaaden vilde det være godt, om alle Stykker havde samme Form, saa at det kunde være noget at rette sig efter for Folk som selv vilde forsøge at skrive. Men heri bliver der vel netop en stor Vanskelighed.
 
Der har nemlig været adskillig Vaklen i Skrivningen, og jeg har endog selv forandret min Skrivemaade i enkelte Smaating; saaledes skriver jeg nu i Ex. til Ordbogen stadig den og det; ofte ikkje for inkje som f. Ex. i Norske Ordsprog var altfor ofte brugt. Dernæst bruger jeg nu oftest "e" i Sammensætning (f. Ex. Stoveglas, Bondegard), ikke "o" og sjelden "a". Ellers er der nogle Forf atteresom have forsøgt med flere Forandringer, som jeg ikke kan holde med; saaledes i "Lauvduskar", hvor der staar: talad, svarad, kastad m. m. som dog ialfald burde ende med "e". Jeg synes det vilde være ønskeligt om vi nu snart kunde slippe for flere Forandringer.
 
Jeg synes nu ofte, at der er er altfor stort Hastværk med disse Landsmaalsforsøg, og at mange Ting komme for tidligt. Blandt andet synes jeg det er meget forhastet af Hr. Janson at foredrage Litteraturhistorie for en Litteratur som neppe endnu er begyndt og ei alene beskrive alle de ubetydelige Smaastemninger som have slumpet til at komme paa Prent, men endog beskrive selve Forfatterne fra Top til Taa og tillægge dem endnu flere Lyder, end de virkelig have havt. Men man kan da heller ikke vente sig andet i denne Snakkesygens Tid, da Folk bare ville have Personer og Figurer at sladre om uden at bryde sig noget om de Sager, som Personerne have virket for.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd og eit utkast (saman med utkast til Br. nr. 290 som ò g må vera skrive 31. mars 1869). Originalbrevet vart sendt 24. mai. Andreas Paulson kjende ikkje til I. Aa.s brev (sjå g THS, bd. 2, hf. 2, s. 3). - /forsøge/ ~ - /Nu .... har jeg/ ~ [hkl÷] - Han .... optage den, ~ [var. i m.:]/ Han vilde alligevel helst optage min Oversættelse men da jeg ikke var bleven færdig med den forbedrede Overs. og heller ikke vilde lade den gamle optrykke[,] saa raadede jeg ham &c/ - /Jeg .... denne./ - /heri .... vel/ ~ er der - /og jeg .... ofte brugt/ ~ [hkl ÷] - /Jeg .... Ting/ ~ /] at jeg synes jeg har Møie for at følge med, og jeg synes at > mange Ting - for tidligt. ~ [var. i m. ÷ ] -/Snakkesygens/ ~
 
- Den 21. jan. 1869 bad O. P. (Bergen) om løyve til å nytta I. Aa.s omsetjing av «Vaar Gud» i ei lesebok. «Med Bistand af Dhr. Krohn & Grieg arbeider jeg paa en liden Læsebog paa Landsmaal for Almuungdommen». Av I. Aa. vil han ha med «Storm og Stilla», «Haraldshaugen», «Nordmannen», «Vaardagen» og kanskje «Eit Innstig». Av «Vaar Gud» har han korne over ei omsetjing «som det er mig fortalt skal være af Dem» [ligg ved, er I. Aa.s omsetjing frå 1855]. O. P. nemner elles namn og titlar på sumt av det som etter planen skal vera med i boka, og spør om I. Aa. kan ha «et eller andet lidet Stykke, som kunde høve for Bogen». Han vågar ikkje be I. Aa. sjå gjennom ms.
 
- Olav Paulson (1822-1896), frå Moltumyr, Herøy, lens­mann i Bjørnør 1850, i Jølster 1855, frå 1860 rekneskapsførar for «Nordre Bergenhus Amts Dampskibsselskab», var ein ihuga målmann (sjå merknad til Br. nr. 170), var med og skipa Vestmannalaget, og gav ut fleire bøker på nynorsk (sjå THS, bd. 2, hf. 2, s. 1 ff., «Den 17de Mai», 1896, nr. 76, «Gula Tidend» 1911, nr. 167, «Ung Norig» 1911, s. 57 ff.).
 
- Læsebog] «Lesebok i Landsmaalet», 1869 (Lista nr. 273).
 
- Luthers Psalme] ei avskrift etter Uhlands «Volkslieder» ligg i I. Aa.s papir. Siste lina lyder her: «das reich musz uns doch bleiben».
 
- Oversættelse] sjå merknad til Br. nr. 198.
 
- Trykfeil] i FV 1855, vers 3, line 7: «Han fær dan inkje fram» for «daa inkje».
 
- Mand] Elias Blix (1836-1902), cand. theol. 1866, professor 1879, gav ut (anonymt) «Nokre Salmar», 1868, som I. Aa. lika godt (SS 1919, s. 281), var med og sette om Bibelen til nynorsk.
 
- «Lauvduskar», I-II, 1868, var utg. av Hans Ross.
 
- Kristofer Janson (1841-1917), cand. theol. 1865, prest, lærar og diktar (sjå m. a. SS 1911, s. 289 ff., 1918 s. 354 ff., 1925, s. 154 ff. og 1941 s. 193 ff.), heldt vinteren 1868-69 ei førelesingsrekkje i Bergen om norsk litteratur etter 1814, og tala då m. a. om landsmålet og I. Aa. (om «Maalstrævet» prenta i «Bergens Tidende» 1869, nr. 70; om I. Aa. i nr. 86-90, 15. til 20. april, oppattprenta i «Drammens Blad» 1870, nr. 5-7; - om Vinje i nr. 91 ff.).
 
- Sjå òg K. J.s «Foredrag over «den norske Målsag» holdt i Kjøbenhavn den 3die Juni 1867», prenta i «Nordisk Tidskrift» 2. årg., 1867, s. 399-423.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009