337 Rasmus Jonson Aasen, 22.6.1876

Til Rasmus J. Aasen.
 
Det har allerede draget længe, før jeg kom til at sende noget Svar paa dit Brev, saa at jeg først og fremst maa bede om Undskyldning for denne min Seenfærdighed. Af Maurits Aarflot, som var her i Byen, og som tidt og ofte fik Brev hjemmefra, havde jeg allerede faaet en Tidende om, at din Fader var afgaaet ved Døden; men forøvrigt vidste jeg ikke noget om de nærmere Omstændigheder, førend jeg fik dit Brev. Det kom mig rigtignok ikke saa ganske uventet, at han snart kunde forlade os, da jeg vidste, at han af og til havde været syg, og saa var han da ogsaa kommen til den Alder, da man ikke kan vente sig ret mange Levedage. At han ogsaa havde en Anelse om Døden, kunde jeg mærke af det Brev, som jeg fik fra ham ved Nytaars Tider, da han deri talede om sin tiltagende Svækkelse og yttrede, at dette Brev maaskee vilde blive det sidste, som jeg skulde faae fra ham. - Det er mig ellers trøsteligt at høre, at han fik en mild og rolig Død, og at han saaledes beholdt sin Sands og Samling til det sidste. Hans Bortgang er rigtignok ogsaa et Tab for mig, da jeg nu ikke har mange af mine gamle Paarørende tilbage; men imidlertid maa nu Mennesket engang vandre heden, og det er endda godt at vide, at en Mand har levet et meget virksomt Liv og tillige har opnaaet en sædvanlig Mandsalder.
 
I Anledning af det Spørgsmaal, om jeg havde noget tilgode hos den afdøde, kan jeg i Korthed sige, at jeg ikke havde noget tilgode, og at ingen [af] os skyldte den anden noget, forsaavidt som der er Tale om Penge eller Penges Værd. De smaa Pengelaan, som min Broder havde indkrævet for mig, havde jeg ikke tænkt noget videre paa; jeg troede at det var bare som en fire fem Daler eller saa omtrent, og jeg blev derfor ganske forundret, da jag af et Brev fra min Broder i forrige Aar fik vide, at disse Penge med Tillæg af Renter havde voxet op til en større Sum, end som jeg havde tænkt. Efter den sidste Forhandling imellem os, skulde disse Penge nu benyttes til Hjælp for Karl Fagerhol; og det var mig da ogsaa en stor Fornøielse, at disse Penge kunde komme til saa god Nytte ved en saadan Leilighed. Det var altsaa en Hjælp, som ikke kostede mig noget Slags Umage eller Opoffrelse; og derfor ønsker jeg da ogsaa, at disse Penge ikke skulle betragtes som noget Laan eller nogen Gjeld til mig, da jeg slet ikke tænker at kræve noget deraf tilbage.
 
Idet jeg herved slutter min Skrivelse, beder jeg, at du vil hilse din Moder og andre Paarørende, som kunde spørge efter mig. Vær selv tilsidst kjærlig hilset.
 
Kristiania den 22de Juni 1876.
 
Ivar Aasen.
 
Utanpå: Til/Gaardmand Rasmus Jonsen Aasen/i Ørsten/paa Søndmør.
Poststempel: Christania 22. 6. 1876 [og] Aalesund 28 6. 1876.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi på UBO (brevsamling nr. 174) etter original i Aasenmuseet, Ørsta (der det òg ligg ein fotostatkopi), omframt ein serskild kladd.
 
- Den 17. mai 1876 melder R. J. Aa. at faren, Jon Aasen, fekk slag den 4. mai og døydde nokre dagar seinare. Han spør om I. Aa. har noko å krevja i buet etter han.
 
- Rasmus Jonson Aasen (1838-1925), bonde i Aasen, gift 1865 med Ane Ingeborg Steinnes (sjå merknad til Br. nr. 336). Eldste son deira var Jon Aasen (1866-1954), gift 1891 med Berte Olavsdtr. Hamar (f. 1873), og dei hadde borna: 1) Rannveig (f. 1892), 2) Synnøve (f. 1894), 3) Ivar (f. 1897), 4) Ingeborg (f. 1902), 5) Steinar (f. 1904), 6) Roar (f. 1909) og 7) Guri (f. 1912, død).
 
- Jon hadde to systrer: Ragnhild (gift med Enok Hovde) og Ingeborg (gift med Lars Sivertson Ryste som tok namnet Aasen).
 
Jon R. Aasen gjorde elles mykje til at bøker og bu etter Ivar Aasen vart fråskilt i skiftet etter han, og ført heim til Aasen (sjå elles merknader til Br. nr. 445).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009