338 Ole Skøien, 28.8.1876

Til Hr. O. Skøjen.
 
I Anledning af Deres Spørgsmaal om Navnet Skøjen, faar jeg herved meddele hvad jeg for Øieblikket veed derom, hvilket ellers er kun lidet, da nemlig dette Navn som saa mange andre er noget dunkelt og derfor er blevet forklaret paa forskjellig Maade. Det er ellers ikke noget sjeldent Navn; det findes nemlig paa flere Steder søndenfjelds og tillige paa et Par Steder i Bergens Stift, sædvanlig udtalt: Skoie og Skøie eller Skøien, men i de gamle Breve og Jordebøger skrevet Skodin og Skodini; sjeldnere Skodyn eller Skoddine. I det norske Diplomatariet eller Samlingen af de gamle norske Breve finder jeg ogsaa et Brev som er fra Aaret l370 og er skrevet "· Skoddini i Lautine sokn", men som ellers ikke handler om denne Gaard, da det kun indeh olderen kort Bevidnelse om, at Gudrun Gunnarsdotter havde solgt til Olaf Jonsson omtrent 4 Markebol Jord i Imesæter "i Lautine sokn" (Dipl. V, 198). Den sidste Deel af Navnet, nemlig "in" eller "ine", findes ogsaa i mangfoldige andre Navne og ansees som en Forkortning af det gamle vin el. vini, som ogsaa hedder vinjar (Vinje) og antages at betyde en Eng eller Græsmark. Efter dette maa den ældre Form altsaa være "Skodvin", men hvad Skod betyder, er mere tvivlsomt. Man har gjættet paa, at det simpelthen kunde komme af Ordet skoda (skodde, skoa, skaa), som betyder at betragte, skue eller see omkring sig, og at Navnet altsaa kunde betegne et Sted, hvor man har god Udsigt, eller maaskee kun: et Sted som man havde befaret og udseet sig til Bosted. Imidlertid har Prof. Munch i sin Beskrivelse over Norge i Middelalderen opstillet en anden Forklaring, nemlig den, at Skodvin skulde egentlig hedde Skadvin og at dette "Skad" skulde være en afvigende Form af et gammelt "Skand", som ligger til Grund for Navnene Skaan og Skaane og for den gothiske Benævnelse Skandinavia (= Skaanøy). Men dette "Skand", som skulde betyde en Rand eller Udkant, synes at være et meget tvivlsomt Ord, og idethele forekommer denne Fo rklaringmig at være altfor dristig, saa at jeg indtil videre helst vilde holde paa den første Forklaring af Ordet skoda.
 
I Forbindelse hermed maa jeg ogsaa anmærke at dette Navn ikke let kan have nogen Sammenhæng med "Skeid", som betyder et Veistykke, en Løbebane, en Plads til Veddeløb eller Kapridning o. s. v. Dette Navn har altid været skrevet ligedan[,] nemlig Skeid, og er fremdeles et bekjendt Ord som altid udtales med kj (Skjeid, Skjei, Skjeie), medens derimod Lyden "kj" ikke finder Sted i Navnet Skoie eller Skøien.
 
Med Hensyn til Skrivemaaden er det vel indtil videre bedst at beholde Formen Skøie eller Skøien, da Navnet ogsaa paa andre Steder skrives saaledes.
 
Noget mere veed jeg for Øieblikket ikke at bemærke, og dersom disse Linier kunde være Dem til nogen Fornøielse, skal det være mig kjært.
 
Kristiania den 28 August [18]76.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - Orig. til dette brevet har funnest på garden Skøyen, men har no ikkje vore å finna. - /faar meddele/ ~ meddeler jeg - /og derfor .... Maade./ ~ [hkl ÷] - /sædvanlig/ ~ - /det norske/ - /da det kun indeh./ ~ [hkl ÷] - /omtrent/ - /Ordet/ ~ - /Men .... dristig/ ~ [hkl ÷] - første< ~ føromtalte - /let/ - med Skeid - en Plads - /Lyden .... Skøien/ ~
 
- Den 24. aug. 1876 spør O. S. etter kva namnet på odelsgarden hans tyder. «Gaarden kaldes i Dagligtale Skøy eller Skøi, men paa Prent tilføier man den bestemte Artikkel i Enden, mange fortysker det da endog til Schøyen». Sjølv skriv han «Skøjen». Han undrast på om namnet kjem av «skeid». - Ole Hermanson Skøien (el. Skøjen) (1855-1927), bonde på garden Skøyen i Løyten 1883-1907, seinare revisor, hadde gått på Sagatun folkehøgskule og Jønsberg jordbruksskule.
 
- Skøjen] sjå NG bd. III, s. 119, og Maal og Minne 1936, s. 164 f. 
 
- Beskrivelse] s. XII.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009