339 Arbeidsmelding for 1876, 20.1.1877

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Eftersom jeg i den foregaaende Tid ved hvert Aarsskifte har forsøgt at give en kort Beretning om de Arbeider, som jeg i det forløbne Aar havde havt under Hænder for at virke til nærmere Oplysning om vort Folkesprog, saa skulde jeg ogsaa denne Gang,berette noget om disse Arbeiders Gang i det Aar, som nu er forløbet.
 
Efter hvad der i en foregaaende Beretning er anført, havde jeg for længere Tid siden begyndt paa en ny Ordning og Sammenstilling af de norske Ord i visse Grupper eller Afdelinger efter Ordenes Betydning, saaledes at denne Opstilling kunde tjene til Lettelse ved senere Undersøgelser og fornemmelig ved Udarbeidelsen af en dansk-norsk Ordbog. Dette Arbeide var ved forrige Aarsskifte næsten færdigt og blev da senere afsluttet med nogle Tillæg og Registre, for at det siden ved Leilighed kunde foretages til nyt Eftersyn og bedre Ordning. At udgive dette Skrift som en Bog for sig selv har ellers ikke hidtil været paatænkt, da det vist endnu kunde behøve megen Forbedring.
 
Imidlertid var der to andre Arbeider, som jeg nu fandt det nødvendigt at begynde saa snart som muligt, nemlig en ny Udgave af de norske Ordsprog, og en ny Bearbeidelse af min Afhandling om de norske Personsnavne. Og da jeg endnu ventede nogle Tillæg til Ordsprogene, kom jeg først til at studere paa Navnesamlingen. For endeel Aar siden havde jeg skrevet et Stykke om vore Mands- og Kvindenavne, hvortil der senere kom et Register, som omfattede alle de norske Navne, som jeg dengang havde samlet; og begge disse Stykker bleve da optagne i Tidsskriftet Folkevennen. Imidlertid var der mange, som ønskede at have disse Stykker i en Bog for sig selv, og dette Ønske vilde jeg da ogsaa imødekomme, saasnart jeg kunde faae Leilighed til at gjøre mit Navneregister noget mere fuldstændigt. Maaskee kunde dette nu synes mindre nødvendigt, efterat man i Prof. Munchs Afhandling om vore nationale Navne havde faaet saa god Oplysning om denne Sag. Imidlertid er Munchs Afhandling ikke bleven saa almindelig bekjendt, som den burde være; og desuden behøves der nok oftere en ny Paamindelse om vor gamle Navneskik, da denne netop nu i de seneste Tider har været udsat for en frygtelig Forvanskning. Idet jeg nu skulde begynde Arbeidet paa den nye Navnebog, vilde jeg først forsøge at samle saa mange som muligt af de nu brugelige norske Navne, saavidt dette kunde gjøres ved et Gjennemsyn af de Folketællings-Lister, som forefindes her paa Stedet; og da jeg frygtede for, at denne Navnelæsning vilde virke skadeligt paa Øinene, besluttede jeg at foretage den i den lyseste Aarstid. Jeg begyndte saaledes i April Maaned med et løseligt Eftersyn af de Folketællings Lister fra 1801, som forefindes i Rigsarchivet; og senere henvendte jeg mig til det statistiske Kontor, hvor jeg benyttede Leiligheden til at gjennemsee en stor Deel af Listerne fra Folketællingen i 1865. Egentlig skulde jeg have gjennemseet alle disse Lister; men isaafald vilde denne Læsning have varet i mange Maaneder og blevet meget angribende for Øinene; ei at tale om, hvor kjedeligt det er at læse Navnelister fra de Steder, hvor Navneskikken er mest forvansket. Jeg holdt mig saaledes mest til de Distrikter, hvor jeg forud vidste, at der var en god Navneskik; idet jeg da gjennemgik Listerne for tre eller fire Præstegjeld i hvert Fogderie, medens jeg derimod paa andre Steder kun tog et og andet Præstegjeld til Gjennemsyn for dog at faae nogen Oversigt af det hele. Hertil anvendte jeg da et Par Maaneder og syntes, at det dermed kunde være nok; idet jeg ogsaa havde mærket, at enkelte gamle Navne ere vanskelige at finde i Listerne, endskjønt man dog veed, at de virkelig ere i Brug. Det er nemlig ofte Tilfældet, at naar det norske Navn har nogen Lighed med et af de bibelske eller fremmede Navne, da bliver det gjerne forvexlet dermed eller anseet som en Ændring deraf, som f. Ex. naar man skriver David for Dagfinn, Simon for Sigmund, Jørgen for Jørund og lignende. En fuldstændig Samling af de nu brugelige norske Navne er saaledes for Øieblikket vanskelig at tilveiebringe; men ialfald er det da nyttigt at have de fleste af dem samlede i et Register, for at der siden kan blive lettere Leilighed til at tilføie det manglende.
 
Imidlertid skulde nu denne Navnesamling ikke udgives som et simpelt Register uden nogen videre Bemærkning. Der bliver idelig spurgt om, hvor Navnene ere komne fra, og hvad de betyde; og om det nu tildeels er vanskeligt at give nogen Oplysning derom, saa vil der dog ogsaa ofte være Adgang til at finde en Forklaring. Foruden den omtalte Afhandling af Prof. Munch har man nu ogsaa fra andre Kanter, og især fra Tydskland, flere Skrifter, som give god Oplysning om det germaniske Navnesystem, saa at der altid bliver bedre Anledning til en Sammenstilling med det gamle Navneforraad hos de beslægtede Nationer. De gammelnorske Personsnavne i Diplomatariet, Jordebøgerne og Kongesagaerne, havde jeg allerede forhen samlet i et Register for sig selv; men nu vilde jeg ogsaa have en fuldkommen Oversigt af de gammel-tydske og gammel-engelske Navne; og da endeel af vore Navne ere komne andensteds fra, vilde jeg ogsaa opsøge de fuldstændigste Helgen-Registre og Martyrologier, hvori der kunde findes nogen Oplysning om et og andet af vore dunkle og fremmede Navne. Men disse Undersøgelser have da ogsaa optaget megen Tid, og især have de engelske Navne voldet mig Besvær, da de nemlig findes spredte i mange Skrifter, som tildeels ere vanskelige at faae fat paa. Med alt dette har jeg da samlet en Mængde af Optegnelser, som kunne komme til Nytte, skjønt naturligviis meget deraf maa lægges til Side, fordi det ikke kan finde Rum i en kortfattet Fremstilling. Og ved Siden deraf har jeg ogsaa forsøgt at bearbeide det samlede Stof, og saaledes har jeg da skrevet et Udkast til den nye Navnebog; men dette Udkast behøver endnu nogen Bearbeidelse og Omskrivning, førend det kan udgives i Trykken. Imidlertid er da denne Navnebog nu saavidt forberedet, at den sidste Bearbeidelse formodentlig snart kan blive færdig.
 
Det næste Arbeide, som siden forestaar, er da, som før antydet, den nye Udgave af de norske Ordsprog; og hertil er der da ogsaa i det sidste Aar gjort nogle Forberedelser. Imidlertid vil denne nye Udgave behøve megen Forbedring og maaskee en fuldstændig Omskrivning, saa at ogsaa dette Foretagende vil kræve megen Tid.
 
Det skulde nu ogsaa være ønskeligt, om der snart kunde gjøres Forberedelse til den dansk-norske Ordbog, som har været saa længe paatænkt, og hvortil ogsaa den føromtalte Sammenstilling eller Gruppering af Ordene skulde være et Slags Forarbeide. Men da det nu som forhen altid viser sig, at ethvert Arbeide optager længere Tid, end man forud havde formodet, saa vil det vel endnu vare en Stund, førend der kan blive Leilighed til at begynde for Alvor paa dette Arbeide, hvorom man forud kan vide, at det maa blive noget langvarigt.
 
Christiania den 20de Januar 1877.
 
Ærbødigst
Ivar Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopibok II, nr. 32.
 
Personsnavne] sjå merknad under Br. nr. 352.
 
- Munchs Afhandling] sjå Br. nr. 278.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009