343 Karl Wilhelm Whistling, 8.8.1877

Til Hr. Dr. Whistling (i Leipzig).
 
Altfor længe har jeg nu forsømt at sende et Svar paa Deres Brev; men da det ikke er nogen stor Oplysning, som jeg kan give, saa er der vel ikke saa meget tabt ved denne Forsømmelse.
 
Paa mine Reiser i Sætersdalen har ogsaa jeg hørt tale om den gamle Skik at fylde en stor Skaal med Øl (Bier) og saa sætte en liden Skaal op i den store, for at hver Gjæst kunde dermed tage en Drik for sig selv, og altsaa alle drikke lige meget. Dette kaldes at drikke "einskils", d. e. enkeltviis (einzeln), og den lille Skaal eller Kop (Tasse) kaldes derfor Einskilskopp el. Einskjelskopp og med et mere fordunklet el. afstumpet Navn kaldes den ogsaa Skjelsing, pl. Skjelsingar. At saadanne smaa Drikkekar have et Skaft eller Haandtag, som ligner en Fuglehals eller et Fuglehoved, forekommer ogsaa andre Steder i Landet; saaledes veed jeg, at man i Nærheden af Staden Bergen bruger et Slags meget smaa Drikkekar med et Skaft som en Gaasehals, hvorfor man kalder det en Gaas (Gans), og da de tildeels ere af Sølv, kaldes det da en Sylvgaas (Silbergans).
 
Skjønt nu Navnet paa en svømmende Fugl passer bedst til et saadant Kar, kan vist ogsaa andre Fugles Navne bruges dertil, og saaledes finder jeg det da rimeligt, at det kaldes en Tiur skjønt jeg ikke selv har truffet til at høre det. Navnet paa denne Fugl er især ved Byerne "Tiur"; i Sætersdalen maaskee Teer el. Tér'e, paa andre Steder Te'ur, Tødør, Tudur, &c. og i vort gamle Sprog Þidurr, svarende til T. Auerhahn (Tetrao Urogallus). Den kaldes ellers ofte Storfugl fordi den er den største af vore Skovhøns (Gallinaceæ).
 
Den Regel, at den, som den svøm mendeFugl vender Næb imod, skal drikke først har jeg ikke hørt, men den passer godt til andre "Auspicier", saa der er ingen Tvivl om Rigtigheden.
 
Jeg maa bede om Undskyldning for, at jeg ikke skriver paa Tydsk. At læse Tydsk falder mig let, men at skrive det falder mig besværligt, saa at jeg er bange for, at det vilde blive uforstaaeligt.
 
Chr. den 8de August 1877.
 
Ærbødigst
I. A.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - /eller Kop/ - /fordunklet el./ - /At .... ligner/ ~ [hkl ÷] - Skjønt [etc] ~ [var. i m. ÷] - /et saadant/ ~ saadanne - saaledes [etc] ~ [var. i m. ÷] - /Den .... Rigtigheden/
 
- I brev, dagsett Connewitz ved Leipzig 6. juli 1877, fortel K. W. W. at «Museum für Völkerkunde», Leipzig, av ein nordmann har fått to norske drikkekar av tre, ein såkalla «Tiur» og ein «skälsing (skjalsing?)», og han gjer greie for skap og utsjånad, refererer opplysningar han har fått om norske drikkeskikkar, og bed om nærare opplysningar om tyding og rett namneform på dei to drikkekara.
 
- I takkebrev 15. aug. s. å. opplyser K. W. W. at gjevaren var apotekar Gustav Gottwald i Lillesand. I. Aa.s opplysningar tenkjer K. W. W. å nytta i ein publikasjon. - Karl Wilhelm Whistling (f. 1830), studerte på Univ. i Leipzig 1850-60, har gjeve ut fleire personalhist. arbeid, men ei serskild utgreiing om drikkeskikkar er ikkje katalogførd.
 
- gamle Skik] jfr. I. Reichborn-Kjennerud: «Vår gamle trolldomsmedisin», V, s. 155 ff., og N. Lid: «Drikkeseder» i «Kulturhistorisk Leksikon», bd. 3.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009