352 Arbeidsmelding for 1878, 23.1.1878

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Idet jeg herved skal forsøge at give en Beretning om mine Arbeider i det forløbne Aar, finder jeg, at der just ikke er meget nyt at omtale, da disse Arbeider i det hele kun have været en Fortsættelse af noget, som var forhen begyndt og saaledes allerede er omtalt ved foregaaende Leiligheder.
 
Et af disse tidligere omtalte Arbeider er dog endelig nu kommet for Lyset, nemlig en Bog om de norske Personsnavne. Denne Bog var rigtignok færdig i det foregaaende Aar, men blev dog henlagt for et Aars Tid for det Tilfælde, at nye Oplysninger om enkelte Navne kunde tilbyde sig. Da det imidlertid gik smaat med disse Oplysninger, syntes jeg nu, at det var bedst at faae dette Arbeide ud af Hænderne; og derfor blev da Bogen med enkelte Forandringer og Rettelser affærdiget til Trykken og udkom saaledes i forledne November Maaned. Egentlig var nu ogsaa denne Bog at betragte som en ny Udgave, da den fra først af kun var en udførligere Bearbeidelse af et Par smaa Afhandlinger, som jeg for mere end tyve Aar siden havde skrevet for Tidsskriftet Folkevennen; men da der nu var et meget rigere Stof at behandle, maatte dette nye Forsøg komme til at adskille sig betydeligt fra det gamle; og der kunde ogsaa være Leilighed til mange flere Anmærkninger, som dog nu blev udeladte, da jeg frygtede for, at Bogen derved skulde blive større, end som passeligt kunde være.
 
Mit langvarigste Arbeide i Løbet af dette Aar har ellers været at forberede en ny Udgave af de norske Ordsprog. Den forrige Udgave, som udkom i 1856 i et Oplag paa kun 500 Exemplarer, var efter faa Aars Forlb udsolgt; og der blev altsaa snart Leilighed til at tænke paa en ny Udgave; imidlertid vilde jeg lade dette staae hen, indtil den forbedrede Udgave af min Grammatik og Ordbog var udkommen, for at Skrivemaaden i Ordsprogene kunde rettes og bringes i Overeensstemmelse med den nye Ordbog. Dernæst blev der nu ogsaa mange Forandringer at gjøre i selve Ordsprog-Samlingen, da der efterhaanden var kommet endeel Tillæg til det gamle Forraad, saa at der nu blev bedre Leilighed til at vælge og vrage; og dette kunde da ogsaa behøves, da den gamle Samling indeholdt adskilligt, som var altfor ubetydeligt, saa at det maaskee kunde udelades eller erstattes med bedre Ordsprog af lignende Betydning. Hertil kom da endelig, at jeg ikke længere var tilfreds med den gamle Ordning af Ordsprogene, da de nemlig i den forrige Samling vare opstillede i mange smaa Rækker eller Grupper efter deres Indhold og Betydning. Denne Ordning har rigtignok den Fordeel, at de Ordsprog, som mest ligne hinanden, komme til at staa sammen i een Række; men den har ogsaa den Uleilighed, at Opstillingen bliver noget vilkaarlig, da mange Ordsprog ligesaa godt kunne henføres til den ene Række som til den anden; og deraf følger da ogsaa, at de blive vanskelige at opsøge eller gjenfinde i Samlingen. Af denne Grund syntes det mig tjenligere at følge den Plan, som er vedtagen i de nyere tydske Ordsprogsamlinger, nemlig at holde sig til "Mærkeordet", eller det vigtigste og mest betonede Ord i Ordsproget, og saa opstille disse Mærkeord i en fortløbende alfabetisk Orden. Herved har man da den Fordeel, at Ordsproget selv sædvanlig angiver sin Plads i Samlingen; og da det ogsaa ofte træffer til, at flere Ordsprog have samme Mærkeord, saa kan man ogsaa ved denne Ordning faae adskillige Rækker af Ordsprog med lignende Betydning.
 
Da det nu i hvert Fald syntes nødvendigt at gjøre en stor Forandring i Ordningen af Ordsprogene, saa forekom det mig bedst at tage Skridtet fuldt ud og opstille samtlige Ordsprog i den sidst omtalte Ordning. Denne Opstilling har jeg altsaa foretaget og fuldført, saa at jeg nu er færdig dermed; derimod staar det endnu tilbage at reenskrive Samlingen og forsyne den med de Anmærkninger, som paa et og andet Sted kunne behøves.
 
Det kunde endnu tilføies, at medens jeg syslede med denne Ordning af Ordsprogene, foretog jeg ogsaa en lignende Ordning af de gammelnorske Ordsprog, som jeg efterhaanden havde optegnet af de gamle Skrifter. Dette hører da sammen med mine andre Optegnelser af det gamle Sprog, saasom en Samling af sjeldnere Ord, et Register over Personsnavne og et Register over de mærkeligste Stedsnavne, alt sammen med Henviisning til de Steder, hvor det er forefundet. Disse Samlinger have ikke været bestemte til nogen Udgivelse; men imidlertid have de været meget nyttige til at have ved Haanden, blandt andet fordi der saa ofte har kommet Spørgsmaal om gamle Ord og fornemmelig om gamle Navne.
 
Næst efter Ordsprogene forestaar der nu et andet Arbeide, som har været længe paatænkt og efterspurgt, nemlig et Forsøg til en dansk-norsk Ordbog, det vil sige, en dansk Ordbog med norsk Forklaring, modsvarende den udkomne norske med dansk Forklaring. Nogen Begyndelse hertil har endnu ikke været gjort; derimod har jeg allerede for tre Aar siden gjort et Slags Forarbeide hertil, nemlig en Ordning af de norske Ord efter deres Betydning, da noget saadant syntes at være nødvendigt til Støtte for Hukommelsen, naar der blev Spørgsmaal om at paavise de norske Udtryk for ethvert opgivet Begreb. Rigtignok har jeg gruet for nu atter at begynde paa et af disse langvarige Arbeider; men jeg har dog ogsaa tænkt mig, at man ikke her behøvede at gjøre Anlæg til noget stort Værk; man kunde for det første gjøre Udkast til en liden Bog, som kun skulde optage de vigtigste Ord og de sædvanligste Talemaader; medens derimod den fuldstændige Opregning af sammensatte og afledede Ord kunde udsættes til senere Leilighed. En saadan mindre Bog paa en 15 eller 20 Ark vilde dog kunne omfatte de nødvendigste Sammenstillinger af danske og norske Ord og saaledes ialfald tjene til Grundlag for et fuldstændigere Værk, hvis et saadant senere skulde ansees nødvendigt. I det mindste agter jeg da at gjøre et Forsøg dermed, saasnart som Arbeidet med Ordsprogene maatte være overstaaet.
 
Endelig har der ogsaa været megen Opfordring til at skrive noget om vort Folkesprogs Forhold til det herskende Bogmaal, da nemlig dette Forhold idelig bliver mistydet og feilagtig fremstillet, saavel fra den ene Side som fra den anden. Og skjønt jeg allerede har skrevet meget om denne Sag, vilde der dog endda være mangt at paavise, som man endnu ikke har været tilstrækkelig opmærksom paa. Men der er ogsaa meget andet at gjøre, og altsammen gaar seent; og derfor faar jeg da først og fremst forsøge at blive færdig med det nødvendigste.
 
Christiania den 23de Januar 1879.
 
Ærbødigst
I. Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopibok II, nr. 34.
 
- Bog om de norske Personsnavne] «Norsk Navnebog eller Samling af Mandsnavne og Kvindenavne», Kra. 1878 [kom ut 28. nov.]. Det finst mange førearbeid, m. a. «Norske Mands- og Kvindenavne», 1850, «Norske Mands- og Kvindenavne», 1852, «Sammenstillinger af gamle norske Personsnavne», aug. 1854, «Gamle Norske og Islandske Folkenavne samlede af Diplomatariet, Landnámabók, Sagaerne og saa videre», 1854, «Norsk Navne-Liste», 1854, «Nyt Register over norske Personsnavne», 1876 (40 s.), «Gammelnorske Personsnavne», 1874 (56 s.), «Gamle norske Tilnavne» m. m. Det finst elles mange mindre oppteikningar og etterrøkingar, m. a. utdrag frå folketeljingslister, topografisk litte­ratur, framande namnebøker m. m., t. d. «Gammelengelske Navne», 1877 (etter ymse kjelder).
 
- Sjå òg merknad til Br. nr. 180.
 
- Den 27. okt. 1882 melder P. T. Malling at det tek til «at lakke stærkt med Oplaget af Deres Navnebog», og vil varsla om det «for at De i Tide kan være belavet paa en ny Udgave». «Med Ordsprogene gaaer det derimod smaat».
 
- Prenta arbeid i 1878 var elles: «J. E. Rydqvist» [nekrolog] anonymt prenta i «Fedraheimen» 1878, nr. 1, 5. jan., og «Um sjeldsynte Dyr i Sjoen» (sjå merknad til Br. nr. 349).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009