359 Lars Konrad Jelsa, 18.8.1879

                                                                                                18de August 1879.
Til Hr. L. Jelse.
 
Allerede længe er jeg nu bleven forhindret fra at svare noget paa Deres Brev; og hvad jeg har at svare, er heller ikke synderlig meget. Hvad Formen for Navnet "Jelse" angaar, da er denne heldigviis ikke vanskelig, da Navnet flere Gange forekommer i Brevene fra den Tid, da man endnu skrev Sproget rigtigt i den gamle Form. I de norske Brevbøger (Diplomatariet) nævnes saaledes "Jalsa kirkja" i et Brev omtr. 1280; "Jalsa sokn" i Brev fra 1324 og 1325, "Jalsa skipreida" i Brev fra 1361. En Præst, som hedder Peter "· Jalsa" nævnes fra Aarene 1345 og 1349 (Dipl. norv. 4, 240. 275). Senere forekommer "Jalsæ" (1429) og "Jelse" (1467). Denne sidste Overgang, je for ja, er den samme som vi have i flere Ord f. Ex. Fjell, sjeldan, hjelpa, gjerna, djerv (G. N. fjall, sjaldan &c.). Og saaledes viser det sig at den nuværende Form i Talen, nemlig Jelsa, netop staar paa den rette gamle Grund. At man sædvanlig skriver "Jelse", grunder sig kun paa det tilvante danske Lydsystem, som nemlig vil undgaae Endelser med a. Formen Jelsø har ingen Grund.
 
Om Navnets Betydning er det derimod vanskeligt at vide noget. Det synes netop at høre til en vis Række af dunkle Navne, som f. Ex. Thotn, Voss, Manger, Etne, Mostr, Fistr &c. hvorom man kan sige, at der er ingen som veed hvad de betyde; maaskee kunde de ogsaa være opkomne ved et eller andet Tilfælde, som kun var bekjendt for de første Beboere. Dernæst er der ogsaa mange, som grunde sig paa en Persons Navn el. Tilnavn og slet ikke sigte til Stedets Beliggenhed. Da den gamle Skrivemaade nøiagtig adskiller j, hj og gj, kan man ved Navnet Jelsa ikke tænke paa noget "hjal" eller "gjal", men kun paa et Ord med jal, ial, eller maaskee "il". Efter den Beretning, som De nævner i Brevet, skal Prof. Munch netop have henpeget paa Ordet Il (dvs. Fodsaale); men dette maa vist kun have været en Gisning, og om det end er muligt, synes det dog ikke at have nogen stærk Grund for sig. Og saa er det heller ikke vist, om Navnets Kjerne egentlig er "ial" eller "ials", da Endelsen "sa" ikke synes at være noget egentligt Ord. Jeg maa altsaa sige at jeg ikke veed at finde nogen paalidelig Forklaring, og at fremsætte Gisninger anseer jeg for voveligt, da en løs Gisning let kan vinde mere Opmærks omhedend den fortjener.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd, omframt eit utkast og nokre oppteikningar om «Navnet Jelsa». - /synderlig/ - da /Navnet/ - /som hedder/ - /240. 275/ - /det tilvante .... Grund./ ~ [hkl ÷] - /en vis Række af/ ~ de - /Etne/ - - /Dernæst .... Beliggenhed/ - /ved Navnet Jelsa/ ~ - henpeget < henviist - /om det .... det dog/ ~ synes
 
- I brev 31. juli 1879, med vedlagd kartskisse, spør L. K. J. etter den rette form og tyding på gardsnam.net «Jelse, Jelsø, Jelsøe» som vert uttala «Jælsa». Prost Paul R. Hofgaard skreiv til P. A. Munch ein gong i 1850-åra. Munch sette fyrsteslekten i namnet saman med «det islandske Il = Fodsaale» [jfr. P. A. Munch: Saml. Afh. III, s. 151]. L. K. J. meiner at kan bygdeuttalen for­klårast «fyldestgjørende», vil det vera det beste, «thi da kunde der blive Enhed mellem Tale og Skrift».
 
- Lars Konrad Jelsa (1851-1938), bonde og politikar, jordskifteassistent, 1894-1920 jordskiftedomar, stortingsmann. 176.6 «Jelse»] sjå NG bd. X, s. 331 og 339 f.
 
- dunkle Navne] sjå m. a. « Om Stedsnavne» og « Om Gaardsnavne» i «Tillegg nr. 2».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009