366 Arbeidsmelding for 1879, 21.1.1880

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Idet jeg herved efter Sædvane skal give en Beretning om mine Arbeider i det forløbne Aar, maa jeg nu, som saa ofte forhen, bemærke, at det Arbeide, som i Aarets Løb er udført, kun har været en Fortsættelse af noget, som var forhen begyndt, og at ikke noget deraf endnu er blevet endelig afsluttet.
 
Som tidligere berettet havde jeg længe været betænkt paa at forberede en ny Udgave af de norske Ordsprog, som allerede i mange Aar have været ude af Boghandelen; og i denne Hensigt havde jeg i næstforegaaende Aar foretaget en fuldstændig Omflytning af Ordsprogene for at sætte dem i den samme Ordning, som nu er gjennemført i de nyere tydske Ordsprogsamlinger, og som jeg ogsaa har maatte ansee som den bekvemmeste. Men skjønt denne Ordning saaledes var fuldført i det forrige Aar, blev der dog endnu mange Omflytninger at gjøre, da det saa ofte traf til, at et og andet Ordsprog syntes at passe bedre paa et andet Sted end der, hvor det først var henført. Dernæst fandt jeg det ogsaa nødvendigt at gjøre mig nøiere bekjendt med de nyeste Ordsprogsamlinger fra andre Lande, da man ved Gjennemsyn af en saadan større Samling ofte kan træffe paa noget, som ogsaa bruges hos os i en eller anden Form, men som hidtil ikke har været bemærket eller optegnet. Jeg har saaledes anvendt nogen Tid til Gjennemsyn af HarrebomÈe's hollandske og Wander's tydske Ordsprogsamlinger; men paa Grund af disse Værkers store Omfang maatte jeg rigtignok lade det beroe med et flygtigt Gjennemsyn, da nemlig den hollandske Samling udgjør 3 svære Kvartbind, og den tydske allerede udgjør 4 lignende Bind og dog endnu ikke er afsluttet. Men da disse Værker have den Plan at optage alle de Ordsprog, som forhen fandtes anførte i trykte eller skrevne Samlinger, forsaavidt som de hørte til samme Sprog, saa indeholde de naturligviis meget, som har saare lidet Værd og som ialfald ikke vedkommer os. Noget lignende er da ogsaa Tilfældet med den store danske Samling af E. Mau, som netop nu i det sidste Aar er kommen for Lyset; men paa Grund af den gamle Forbindelse imellem Folkene indeholder den danske Samling dog altid meget, som kan være os til god Oplysning. Jeg vilde kun ønske, at vi ogsaa havde en lignende Samling fra Sverige; og der skal da virkelig ogsaa være en saadan Samling, som allerede for nogle Aar siden var bearbeidet til Udgivelse i Trykken; men saavidt jeg har kunnet see, er den endnu ikke udkommen.
 
Til disse Forberedelser med Ordning og Udfyldning i den norske Samling og med Gjennemsyn af andre Samlinger blev nu en længere Tid anvendt, saa at jeg først ud paa Sommeren kom til at begynde paa den endelige Reenskrivning, og dermed har det da ogsaa siden gaaet noget seent, saa at jeg endnu ikke er færdig dermed. Den nye Ordning efter visse Hovedord eller Mærkeord giver rigtignok en lettere Anledning til Sammenligning med andre Landes Forraad af Ordsprog; men dette har ogsaa medført, at jeg ofte syntes, at min Samling var for liden, og at der under et og andet Hovedord vistnok maatte være flere Ordsprog at anføre, hvis man bare kunde vide at træffe paa dem. Dette har da ofte givet Anledning til fornyet Undersøgelse og Eftersyn i de foreliggende Samlinger, hvormed der af og til har fulgt nogen Tidsspilde. Jeg vidste rigtignok, at min nye Samling maatte blive noget større end den gamle; men jeg vilde dog ikke, at Bogen skulde blive meget stor, og maaskee kommer jeg da tilsidst ogsaa til at udstryge et og andet af det, som har mindst Betydning. Bogen er rigtignok, som forhen bemærket, endnu ikke afsluttet; men det er dog ikke synderlig meget, som nu staar tilbage.
 
Det kunde endnu tilføies, at jeg nu som forhen ogsaa har maattet anvende nogen Tid til at svare paa adskillige tilsendte Spørgsmaal om Ord og Navne, og især om Gaardsnavne. Saadanne Spørgsmaal komme snart fra Vestlandet og snart fra Østlandet, og man vil da vide, baade hvad Navnet hedder i sin retteste Form, og tillige hvad det betyder. Dette er ofte meget vanskeligt at vide; men ialfald maa man da give et Svar, og dertil udkræves da altid nogen Studering og Eftersyn i de Skrifter, hvor Oplysning derom kunde ventes. Jeg har derfor ogsaa i det sidste Aar brugt nogen Tid til at gjøre Optegnelser af de gamle Skrifter og sætte disse Optegnelser i en vis Ordning for at have noget at benytte, naar saadanne Spørgsmaal indløbe.
 
Jeg haaber nu, at jeg om et Par Maaneder kan være færdig med Ordsprogene og faae dem i Trykken. Senere kan jeg da faae Leilighed til at gjøre en Begyndelse til den dansk-norske Ordbog, som har været saa længe efterspurgt. Ved Siden deraf kunde jeg maaskee ogsaa forsøge paa en forhen paatænkt Sammenstilling af de norske naturhistoriske Navne, nemlig først en Opregning af de brugelige Navne paa Dyrene, og dernæst et Optryk af de norske Plantenavne, som for 20 Aar siden vare optagne i Tidsskriftet Budstikken, men som ellers ikke have været i Boghandelen og derfor ofte ere blevne forgjæves efterspurgte. Forøvrigt vilde der nu ogsaa være mangt andet at gjøre, da mange paatænkte mindre Forsøg i de senere Aar ere lagte til Side, fordi der altid var et større og langvarigere Arbeide, som først maatte bringes til Ende. Men noget saadant vil vel ogsaa fremdeles blive Tilfældet. Ialfald vil den føromtalte dansk-norske Ordbog kræve meget lang Tid, hvis man derved skulde lægge an paa nogen Udførlighed eller Fuldstændighed; men en saadan Plan bør vel for det første opgives, og det tilraadeligste vil være at gjøre et kortfattet Udkast til en liden Bog, som kun skulde indeholde det vigtigste eller det, som for det første er mest nødvendigt.
 
Christiania den 21de Januar 1880.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopibok II, nr. 35 og eit utkast.
 
- P. J. Harrebomée: «Spreekwoordenboek der Nederlandse taal», 1-3, Utrecht 1853-1870. - Karl Friedrich Wilhelm Wander: «Deutsches Sprichwörter-Lexikon», 1-5, 1867-80 (Kaspar Strömbäck har vore medarbeidar i 4. bd., sjå elles Br. nr. 388).
 
- E. Mau: «Dansk Ordsprogsskat», 1-2, 1879 (jfr. Lista nr. 1047-48).
 
- Spørgsmaal om Ord og Navne] sjå m. a. utgreiingane «Skrivemaade for Stedsnavne», «Om Stedsnavne» og «Om Gaardsnavne» som er prenta i Tillegg nr. 2.
 
- Andre manuskript vedkom­ande stadnamn er m. a. «Stedsnavne af gamle Jordebøger», 1876, «Gamle norske Stedsnavne efter Munchs Beskrivelse over Norge i Middelalderen», 1857, «Gammelnorske Landskabsnavne», «Register over norske Stedsnavne efter gamle Skrifter», 1880, og fleire mindre utdrag og lister. Om «Søndmørske Stedsnavne», 1840 sjå merknad til Br. nr. 33.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009