373 Bladstyret for Oplandenes Avis, 30.10.1880

Til Redaktionen for Oplandenes Avis.
 
Skjønt jeg allerede flere Gange er bleven anmodet om at fremlægge en Oversættelse af nogle Stykker i Katekismen, har jeg dog hidtil ikke kommet til at gjøre noget derved, da jeg syntes, at dette for Øieblikket ikke kunde have nogen synderlig Betydning, eftersom Børnene alligevel maa lære disse Stykker i den Form, som forhen er os foreskreven, og der tillige i disse korte Stykker ikke er Anledning til at paavise nogen betydelig Forskjel imellem dansk og norsk Udtryksmaade. Dertil kommer da ogsaa, at jeg allerede før har taget Deel i saadanne Forsøg, som andre have gjort for at fremstille disse Stykker i en selvstændig norsk Form, men disse Forsøg synes ikke, at have fundet noget Medhold, og det har endog seet ut til, at mange vare misfornøiede dermed og syntes, at det maatte være en let Sag at gjøre noget bedre.
 
Alligevel kan jeg dog gjerne gjøre et nyt Forsøg, skjønt jeg just ikke venter, at man vil være synderlig vel fornøiet dermed. Imidlertid holder jeg fast ved min gamle Plan, at man i saadanne alvorlige Sager bør gjøre sig Flid for at fremdrage de vakreste og værdigste Udtryk, som Landets Sprog tilbyder, og tillige søge at undgaa saadanne Former og Vendinger, som kun tilhøre en daarlig Dialekt eller en skjødesløs Hverdagstale.
 
Der kunde ellers være mange Anmærkninger at gjøre ved denne Oversættelse, og blandt andet kunde det være nyttigt at tilføie noget om den Form, som disse Stykker have faaet i gammel Norsk, forsaavidt som de nu forefindes i de opbevarede Skrifter. Et af de gamle Ord vilde her være os til stor Nytte, hvis det endnu var bekjendt og forstaaet, nemlig Ordet "Naaung" (d. e. Næste, proximus). Dette Ord, som er dannet ligefrem af det gamle "naa", d. e. nær, forefindes jævnlig i de gamle Homilier og bruges endnu i vore Dage i de islandske Bøger. Det havde den Fordeel, at det giver en bekvem Genitivform (Naaungs), og det synes ogsaa at give et fyldigere Begreb end "Næste", idet vi herved maa tænke os ikke blot vore nærmeste, men ogsaa alle de Mennesker, som komme os saa n æ r , at vi kunne gjøre dem noget godt eller ondt, altsaa: alle dem, som vi komme i nogen Berørelse med. Hvis man havde Frihed til at danne et nyt Ord, kunde man her tænke paa Nærkomning, Nærmenning, Nærring, eller noget sligt.
 
Hvorledes Ordene for "Forsagelsen" have lydt i Gammel-norsk, har jeg ikke kunnet finde. Efter Höfling's Bog om Daaben ("Das Sakrament der Taufe", 1859), havde man i Middelalderen flere forskjellige Former for denne Deel af Ritualet. Den sædvanlige romerske Formular kunde her oversættes omtrent saaledes: "Avsegjer du Satan? Og alle hans Verk (opera)? Og all hans Høgferd (pompa)?" I Luthers Døbebog af 1523 gjengives det saaledes: "Widersagst du dem Teufel? Und allen seinen Werken? Und allem seinen Wesen?" En anden tydsk Form har alt i eet Spørgsmaal: "Widersagst du dem Teufel und allem seinem Anhang?" Andre tydske Kirke-Ordninger have noget mere, nemlig foruden "Djevelen og hans Gjerninger" ogsaa: Verden med alle dens Lyster, eller: Verden med dens Væsen og Pragt og Lyst, eller: Verden med al dens Overdaadighed (Üppigkeit). Noget lignende har ogsaa den engelske Formular (efter Common Prayer), nemlig: Djevelen og alle hans Gjerninger, Verdens forfængelige Pragt og Ære, samt Verdens Begjærlighed og Kjødets Lyster. - Man seer altsaa, at dette Punkt er blevet behandlet meget frit og opfattet paa forskjellig Maade.
 
Ogsaa ved Formen for de tre Artikler kunde der være adskilligt at anmærke og ligesaa ved Fader-vor, hvor der blandt andet kunde anføres Grunde for, at de tre første Bønner kun bør sættes i Ønskeform og ikke indeholde noget Imperativ. Men alt dette vilde blive noget langt, og desuden vilde det bedst kunne udredes i et Blad eller Skrift, som helt igjennem brugte Landsmaal.
 
Det er vel muligt, at jeg ved et senere Eftersyn kunde finde et heldigere Udtryk for et eller andet Punkt i disse Stykker; imidlertid fremsender jeg herved Oversættelsen, saaledes som jeg for Øieblikket har den, nemlig i følgende Forsøg.
 
Bodordi .
Du skal ikkje hava andre Gudar fyre meg.
Du skal ikkje misbruka Herren din Guds Namn, for Herren vil ikkje halda den fyre uskyldug, som misbrukar hans Namn.
Hugsa paa, at du helgar Kviledagen.
Heidra Fader din og Moder di, at det maa ganga deg vel, og du maa lenge liva paa Jordi.
Du skal ikkje slaa i Hel.
Du skal ikkje gjera Hor.
Du skal ikkje stela.
Du skal ikkje bera falsk Vitnesburd imot andre Menneskjor (Eller: mot din Næste).
Du skal ikkje traa etter annan Manns Hus.
Du skal ikkje traa etter annan Manns Kona, elder hans Svein elder Terna, elder hans Ukse elder Asne elder nokon av alle dei Ting, som honom tilhøyra.
Eg, Herren din Gud, er ein streng Gud, som refser Vondskapen av Fedrom paa Borni i tridje og fjorde Liden, paa deim, som hata meg; men eg gjerer Miskunn i tusund Lider imod deim, som elska meg og halda mine Bodord.
 
Trui.
Eg trur paa Gud Fader den allmegtuge, Skaparen til Himmel og Jord.
Eg trur paa Jesum Kristum, Guds einborne Son, vaar Herre, som er avlad av den heilage Ande og fødd av Jungfru Maria, piint under Pontius Pilatus, krossfest og daaen og gravsett, (som) foor ned til Helheimen og paa tridje Dagen stod upp-atter fraa dei daude, foor upp til Himmels og siter ved høgre Hand til Gud Fader den allmegtuge, derifraa han skal atter koma til aa døma livande og daude.
Eg trur paa den heilage Ande, ei heilag aalmenneleg Kyrkja, eit Samnøyte av heilage Menneskjor, Forlating fyre Synderna, Uppstanding fyre Likamen, og eit ævenlegt Liv.
 
Fyreord til Trui.
Eg avsegjer Djevelen og alle hans Gjerningar og alt hans Medfylgje.
 
Herrens Bøn.
(Matth. 6, 9. Luk. 11, 2.)
Fader vaar, du som er i Himmelen, helgat verde ditt Namn, til-kome ditt Rike, verde din Vilje her paa Jordi som i Himmelen; giv oss i Dag vaart daglege Braud, og ettergiv oss vaar Skuld, som og me ettergiva vaare Skuldmenner, og leid oss ikkje i Freisting, men frels oss fraa det vonde! For ditt er Riket med Magti og Æra igjenom alle Tider. Amen!
 
Ordi til Daupen.
(Matth. 28, 19).
Gange ut og gjere alle Folk til mine Læresveinar, so at de døypa deim i Namnet til Faderen og Sonen og den heilage Ande, og (at de) læra deim aa halda alt det, som eg heve bodet dykker! Og sjaa, eg er med dykker alle Dagar til Enden paa Verdi.
 
Ordi til Nattverden.
(Matth. 16, 26. Mark. 14, 22. Luk. 22, 19. 1. Kor. 11, 23).
I den Natti, daa vaar Herre Jesus Krist vardt forraadd, tok han Braudet, takkade og braut det, gav sine Læresveinar og sagde: Take detta og ete det. Det er min Likam, som verder gjeven fyre dykker. Gjere detta til Minning um meg.
 
Lika eins tok han og Kalken etter Nattverden, takkade, gav deim og sagde: Drikke alle derav. Detta er Kalken fyre den nye Pakt i mitt Blod, som verder uthellt fyre dykker til Forlating fyre Synderna. Gjere detta, so ofta som de det drikka, til Minning um meg.
 
Anmærkning.
Hvis man endelig vilde udelukke alle fremmede Ord, kunde man i Stedet for "Kyrkja" sætte Soknarlag eller Soknarlyd (dvs. Menighed), i Stedet for "Kalken" Staupet, og i Stedet for "Pakt" Samband eller det gammelnorske Saattmaal (sáttmál). Men en saadan Strenghed i Sprogrensningen synes dog ikke nødvendig.
 
I. Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Prenta etter «Oplandenes Avis» 1880, nr. 130, 3. nov. (oppattprenta i «Bergens Tidende» s. å. nr. 261, 9. nov.; og med titelen «Eit burtgløymt arbeid av Ivar Aasen» prenta av T. Hannaas i «Norsk Aarbok», 1921, s. 12-17; sjølve bodorda er og prenta i «Fedraheimen» 1880, nr. 45, 6. nov.). Orig. synest ikkje å vera til no, men av brevet finst ein kladd, og av omsetjingane finst ein kladd og to utkast, omframt ymse oppteikningar, m. a. med sitat frå Johann Wilhelm Friedrich Höfling: «Das Sakrament der Taufe», bd. 1-2, 1846-48 [årstalet, 1859, hjå I. Aa. må vera ein skrivefeil]. Kladdar og utkast har ymse avvik frå den endelege originalen. Ved prentinga har eg jamført teksta i Opl. Avis med kladdane, og nokre prentefeil er retta i samsvar med dei.
 
- Den kladden som ser ut til å vera den siste før den endelege originalen, har desse avvik frå den prenta teksta: - Namnet hans. - so det maa ganga - mot annan Mann - etter annars Manns (din Naermennings) Hus. - etter annars [!] Manns Kona elder Svein elder Terna elder Ukse elder Asne (Øyk) - [overskrift:] Aaminning. - etter Fedrom - som heve skapt Himmel og Jord. - [i m.:] av J. M. ved den heilage Ande - piint under Pilatus's Herredøme, krossfest og daaen og gravlagd, nedfaren til Helheimen, (men) paa tridje Dagen uppstaden fraa Daudom uppfaren til Himmels og sitjande ved høgre Hand hjaa (med) Gud Fader den allmegtuge, derifraa han skal atter koma til aa døma livande og daude. Uppreisning fyre Likamen - [overskrift:] Avneittingi. - og alt som honom fylgjer, [eller:] all hans Gjerning og all hans Givnad, [i m.:] Høgferd. - Vilje, som i Himmelen, so og paa Jordi. - forlat oss vaar Skuld, som og me forlata vaare Skuldmenner; - i endelause Tider, [i m.:] i all Ende­løysa, all Ævelengdi, i uendeleg Tid. - Gange ut og lære alle Folk (min Lærdom) og døype deim i Namn av Gud Fader og Son og den heilage Ande. - Gjerer detta til Minning um meg. [i m.:] til ei Aaminning - Drikke alle av di - [Eit anna utkast inneheld og dette som ikkje er med i originalen:] Den som trur og verder døypt, han skal vera frelst; men den som ikkje trur, skal verda fordømd.
 
- I eit brev, underskrive av X og datert «Vestlandet i Septbr. 1880» (prenta i «Opl. Avis», s. å. nr. 113, 25. sept.) vart I. Aa. beden om «at oversætte Forsagelsen, Troesbekjendelsen, Nadver[d]ordene, Fadervor og Budene paa Norsk».
 
- «Oplandenes Avis», grunnlagd 1872 av Olaus Arvesen. Han har i sine skrifter, m. a. «Oplevelser og erindringer», 1912, og «Samliv med landskjendte mænd»», 1915, på fleire stader omtala I. Aa.
 
- Forsøg] sjå Br. nr. 219, Br. nr. 284, Br. nr. 285, Br. nr. 286 og Br. nr. 287 med merknader. I nokre oppteikningar til omsetjinga 1880 har I. Aa. gjort utdrag frå eldre landsmålsomsetjingar. Han nemner oms. av G. Grieg, 1868, O. J. Høyem, 1874 [dvs. 2. utg.], Janson, 1879 og S. Aarrestad 1877.
 
- romerske Formular] sett om etter Hofling, bd. 1, s. 555.
 
- Døbebog] sitert etter Hofling, bd. II, s. 61.
 
- anden tydsk Form] sitert etter Hofling bd. II, s. 92.
 
- tydske Kirkeordninger] sitert etter Höfling bd. II, s. 101 med variantar i merknader.
 
- Verden med dens Væsen] etc. er sett om etter Höfling bd. II, s. 112, jfr. s. 337.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009