381 Ivar Ivarson Melset, 12.3.1881

                                                                                                         12 Marts 81.
Til Ivar Melseth.
 
Da jeg i nogen Tid har været noget sygelig af Frost og Forkjølelse, har jeg endnu ikke kommet til at svare noget paa dit Brev, og saa faar jeg da nu forsøge derpaa. Det er saa sjelden jeg hører noget fra mine Slægtninger, at jeg i lange Tider slet ikke veed hvor det staar til med dem. Det var saaledes længe før jeg kom til at vide, at din Moder var død; jeg hørte det først af Peer Nupen, da han var her paa Sydkanten.
 
Af dit Brev seer jeg, at du nu kunde have Leilighed til at kjøbe Gaarden, som du boer paa, hvis du bare havde Penge nok dertil. Havde jeg været saa nær, som jeg er langt ifra, kunde jeg maaskee have gjort nogen Hjælp i dette Stykke, da jeg nu i de senere Aar har staaet mig nogenlunde godt med Penge, skjønt jeg just ikke vil sige, at jeg har samlet nogen Rigdom. Jeg kunde have langt mere end jeg har, hvis her ikke altid havde været saa megen Overhæng efter Laan og Hjælp og Understøttelse til saa mange Ting og saa mange Personer, som man ikke kjender noget til, og som man ogsaa ofte bliver narret af. Imidlertid har jeg dog altid lidt tilovers, og det kan saaledes hænde, at jeg kunde hjælpe, hvis det ikke er nogen stor Sum, som behøves.
 
Saavidt jeg forstod det, vilde en 400 Kr. nu være dig til Hjælp for det paatænkte Kjøb, og en saadan Sum kunde jeg maaskee nu have Leilighed til at skaffe; men saa vilde jeg, at det bare skulde betragtes som et simpelt Laan uden nogen videre Omstændigheder med Renteberegning eller Pantebrev eller slige Forsikringer, thi saadanne Sager forstaar jeg mig ikke paa. At sende Penge med Posten anseer jeg rigtig nok som en Uleilighed; men der er ikke nogen anden Maade at gjøre det paa. At du skulde reise hid for den Sags Skyld, vilde bare være til stor Tidsspilde og Pengespilde, og saaledes vilde det alligevel være bedst at sende Pengene paa sædvanlig Maade.
 
Men førend jeg nu gjør noget videre ved denne Sag, vilde jeg gjerne høre noget mere om det paatænkte Kjøb, og ligesaa om Familiens Tilstand forøvrigt. Jeg er nu bleven saa fremmed for Sagerne derhjemme, at jeg veed saa godt som ingen Ting derom.
 
Kristiania den 12. Marts 1881.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.
 
- Den 5. febr. 1881 fortel I. I. M. at mor hans [Ingeborg M.] døydde for fire år sidan, og kona hans [Olava] døydde for eit år sidan. Den garden han bur på og bygslar på livstid, kan han få kjøpa på rimelege vilkår og bed I. Aa om eit lån mot pant i garden.
 
- Den 7. mai s. å. minner han om saka og seier at eldste dotter hans, Ivrina Nilsina (19 år gl.) ikkje vil overta garden så lenge det er ein bygslegard.
 
- Sjå elles Br. nr. 175, Br. nr. 204 og Br. nr. 387 med merknader.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009