390 Jørgen Vehn, 17.11.1881

Til Hr. Vihn (?) i Holtaalen.
 
Jeg er ikke sikker paa, om jeg har rigtig opfattet det Navn, som De skriver om; jeg var først uvis om jeg skulde læse Vilm el lerVen, men da jeg senere saae, at det ogsaa kunde skrives Veen, saa slutter jeg, at det i Udtalen maa have en Form omtrent som Viin eller Veen (Vén). Hvis man nu kunde finde Navnet i ægte gamle Skrifter, saa vilde dette være den bedste Hjælp; men de gamle Optegnelser om Jordegods indeholde saa lidet, at det vil være et Slumpetræf om man der finder hvad man søger. I Aslak Bolts Jordebog nævnes kun nogle faa[,] nemlig 7 el ler8 ,Gaarde i Holtaalen, og deriblandt er intet som ligner dette Navn. Derimod findes Navnet Vin paa et Par andre Steder i denne Jordebog, og det samme Navn findes da ogsaa i gamle Breve fra andre Kanter. Alleroftest findes det i Sammensætning, som Bergvin, Leikvin, Sandvin, Skerfvin, Ulfvin, saaledes ogsaa i "Hofvin" (nu skrevet Hovind, Hoven, Haaven), som netop passer godt til Deres Bemærkning om, at et "Veen" ofte findes i Nærheden af et Hof (Hov). Navnet findes ogsaa ofte i en Fleertalsform Vinjar, og dette viser da, at Ordet maa have været udtalt med aabent "i" (ligesom i Skin, Tin, Skib, Fisk, visse o. s. v.), derfor kunde Lyden let gaae over til et lukt é, altsaa Veen, Vén. Ordets Betydning er vanskelig at see i Gammel Norsk, men imidlertid findes Ordet i et Par beslægtede gamle Sprog og har der Betydningen: Eng, Græsmark el lerGræsgang.
 
Dette passer meget godt til vore Navne. Ellers kunde man, som De selv har bemærket, ogsaa tænke paa det gamle Ve, og der er ogsaa nogle Gaarde som fra gammel Tid have dette Navn. Men saa er der ogsaa nogle Navne, som dannes med Vid (Skov, Ved), og da dette gamle Vid nu mangesteds lyder som Ve, saa ville disse to Ord let forvexles, saa at det let kan hedde "i Veom" i Stedet for "i Vidom".
 
Hvis min Opfatning af Navnet er rigtig kunde det altsaa skrives Vin eller Vén (Veen); imidlertid er det da ingen vigtig Sag og ialfald er dette Navn ikke af de mest forvanskede. Bogstaven "h" har man formodentlig (efter Tydskernes Exempel) indskudt for at betegne Vokalens Længde, ligesom man ogsaa har skrevet "Dahl", for at det ikke skulde læses som Dall.
 
De som nu kjende bedst til vore Navnes Historie, er uden Tvivl de Mænd, som ere udnævn tetil en Kommission for at rette paa Matrikulen, nemlig Fritzner, Bugge og Rygh. De kjende baade de gamle Skrifter og tillige Matrikulen fra de senere Aarhundreder, saa at de nu kunne vide bedre Besked end alle andre.
 
Kristiania den 17de November 1881.
 
I. A.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd, omframt eit påbyrja utkast. - /var først .... Ven/ ~ læste først Vilm - /saa lidet .... finder/ ~ [hkl ÷] - /nemlig 7 el. 8,/ - /Alleroftest....Sammensætning/ ~ [hkl ÷] - /Navnet .... maa/ ~ Ordet Vin maa - /Dette .... Navne/ ~
 
- J. V. spør 8. nov. 1881 korleis ættenamnet hans, Vihn frå Ålen, rettast bør skrivast, og gjer greie for lægje og nærskylde namn andre stader.
 
- Jørgen Person Vehn (1835-1922) var fyrst ei tid krambusvein i Funasdalen (Sverike), kjøpte sidan gard i Stjørdalen og seinare i Vefsn (der kona var frå), frå 1877 stasjonsmeister i Haltdalen, kjend spelemann (jfr. A. J. Reitan: «Ålen», 1936, s. 193 og 269, og J. H. Nygard: «Haltdalen og haltdalingen», bd. 1, 1949, s. 243). J. V.s etterkomarar kjenner ikkje til brev frå I. Aa.
 
- Veen] sjå NG bd. XIV, s. 211.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009