391 Hans Lund Schjølberg, 19.11.1881

Til Kapt. Schjølberg.
 
Paa Grund af adskillige Omstændigheder har jeg ikke kommet til at give noget Svar paa Deres Brev til mig; blandt andet ventede jeg halvveis paa en Leilighed til en mere udførlig Forklaring, hvis nemlig Deres Søn skulde komme her til Stedet. Jeg modtog Brevet just den sidste Dag, da Kongen var her; og jeg gik da strax til Slottet med det indlagte Brev; men der fik jeg den Besked, at Kongen ikke modtager Breve uden forsaavidt de indeholdt en særdeles vigtig Melding til ham selv, hvorimod alle de Breve, som indeholdt en Begjæring eller en Anbefaling, skulde leveres til Sekretæren i Palæet. Jeg gik da siden til Sekretær Holst i Palæet, men han havde da en saadan usædvanlig Travlhed, at det var kun saavidt, at jeg fik levere Brevet, men at faae tale med ham var der da ingen Raad til.
 
Nu er det kun to Gange om Ugen, at Sekretærens Kontor er aabent et Par Timers Tid, og nogle Gange er der da saa fuldt af Folk, at man ikke kan faae udrette nogen Ting. Der gik saaledes nogle Dage, før jeg fik tale med Holst. Jeg mærkede da, at han havde læst Brevet, og saa fik jeg den Besked, at det ikke nytter at henvende sig ligefrem til Kongen om saadanne Sager, da Kongen kun skikker slige Breve til Sekretæren, for at de siden skulle behandles i Statsraadet. Det er nemlig Regjeringen som skal modtage alle Ansøgninger og Anbefalinger, og naar f. Ex. et Embede skal besættes, saa tager Statsraadet alle Ansøgninger for sig og udvælger da blandt de Ansøgende 3 Personer, som da betegnes med No 1, 2 og 3, hvorefter denne Indstilling forelægges Kongen, som da sædvanlig udnævner den der er indstillet som No 1, og forøvrigt pleier han ikke at gjøre nogen Bestemmelse, som ikke er foreslaaet af Statsraadet.
 
Efter denne Forklaring er det altsaa Regjeringen selv, som afgjør saadanne Sager, idet Kongen gjerne henholder sig til Regjeringens Forslag og helst vil afholde sig fra at øve nogen Indflydelse paa Valget, for at der ikke skal blive Anledning til at anke paa nogen personlig Begunstigelse. Saavidt jeg veed, er Deres Søn ikke kommen her til Byen. Det synes mig besynderligt, at det for en Mand med hans Talenter og Dygtighed skal være nogen Vanskelighed for at komme til et passende Embede; men maaskee er nu dette kun en midlertidig Vanskelighed, saa at Sagen senere kunde faae et bedre Udfald. Idet jeg slutter disse Linier, fremsender jeg herved min hjerteligste Hilsen.
 
Kr. den l9de Nov. 1881.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. /modtager .... indeholdt/ ~ hkl [÷] - /usædvanlig T./ ~ Travlhed - /kun saavidt, at/ ~ [hkl ÷] - /at henvende .... Kongen/ ~ [hkl ÷] - [Sekretæren <] ~ sekretæren - til [etc.] ~ [m.l.:] /sin/ - /gjerne/ ~ helst - helst ~ [i m.:] / / - /nogen .... for/ ~ [hkl ÷]
 
- I brev 13. okt. og 4. nov. bed Johanne og Hans Lund Schjølberg I. Aa. om hjelp i eit privat ærend og skriv takkebrev 5. febr. 1883.
 
- Hans Lund Schjølberg (f. 1796), militærkaptein.
 
- Søn] sjå merknader til Br. nr. 213, Hans Anton Staboe Schjølberg (1830- 1886), cand. jur. 1855, seinare sakførar på Nordfjordeid og i Ålesund, 1885 soren­skrivar i Vesterålen (sjå «Sunnmørsposten» 1957, nr. 279).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009