408 Julius Gude, 25.6.1883

Til Hr. Jul. Gude.
 
Alt for længe har det nu varet, førend jeg kom til at svare paa Deres sidste Brev. I de første Dage havde jeg det meget travlt med et Arbeide, som jeg nødig vilde slippe, før det var færdigt; og senere har jeg ogsaa havt visse andre Hindringer, blandt andet et Anfald af Øiensvaghed. Og saa bliver jeg stundom ogsaa træt af den idelige Studering paa at finde norske Ord til Erstatning for fremmede Gloser. Jeg har nu i lange Tider skullet give Svar paa forskjellige Spørgsmaal af dette Slags; men ofte har det da gaaet saa, at jeg bagefter har angret paa mine Svar og anseet dem som forhastede og uduelige, idet jeg senere var kommen til at tænke paa et andet Forslag, som vilde have været bedre.
 
Men da det nu altid er en god Ting, at Folket kan tilvænnes til flere norske Ord og afvænnes fra adskillige fremmede, saa vil jeg da uden videre Indledning gjøre nogle Optegnelser til de Ord, som ere nævnte i Deres Brev.
 
Halvø kunde hedde Landskage eller Landtange, eller maaskee snarest: Fastøy. ( Halvøy duer ikke). Islænderne kalde det skagi og nes.
Kanal . Det norske Ord Keila (nogle Steder Køyla) er uheldigviis lidet bekjendt. Ellers kan mærkes: Veita, Farveita, Farsund, Skiprenna, Skipsveg.
Dige (molo). Demning. Ellers mærkes: Vòr (Vorr), Varmur, Borg, Bale, Reina.
Søile burde aldrig bruges; hellere da "Pilar", som allerede findes optaget i de gamle Skrifter. Ellers at mærke: Stolpe, Standar, Uppstandar, Stav. (G.N. stod og sula ere vanskelige; det første vil blive galt udtalt, og det andet er mest bekjendt i andre Betydninger).
Plads. "Plass" kunde maaskee bruges. Ellers kan mærkes: Aalmenning, Voll, Gald, Tuft.
Nedbør skrives rettest Nedburd. (Jf. Sv. nederbörd). Nedbæra er en tvivlsom Form.
Industrie. Hedder paa nogle Steder: Orka og Hegd = Hagleike. (Jf. Sv. slöjd, for sløgd). Ellers at mærke: Idn, Idugskap, Handyrkje, Handgjerd, Handtame.
Smykke: Pynt, Prydeverk; Glimstein, Eignarstein.
Fabrik: (egentlig Smidja), Verkhus, Verkmannstad; vel ogsaa: Verkstad, eller Verk.
offentlig: aalmenn, aalmenneleg, Aalmennings. Jf. ogsaa: openleg, aalkunnug, uppsynleg.
privat: einskild, serskild, einmenneleg (?), heimeleg, husleg. - Dette "offentlig" og "privat" vil ellers ofte falde vanskeligt at betegne med forstaaelige Ord.
Tydsker, og andre Folkeslags Navne faae vel helst skrives efter den tilvante Brug i Talen, altsaa (i Fleertal): Tydskar, Polakkar, Rumænar o.s.v. Dog kunde derved være meget at bemærke.
Vonarnes er et heldigt Navn, men vil vel kun lidet komme til Brug.
 
Ved de norske Steds- og Landskabsnavne kan der ofte blive visse Vanskeligheder, blandt andet ved dette "Stift" og "Amt", som vi vel indtil videre maa drages med. Men ialfald skulde man dog søge at undgaae saadanne Benævnelser som Kristiania Stift, Kristiania-fjord og Kristiania-dalen (som ikke engang er nogen Dal). Fra gamle Dage have vi dog: Oslo Biskopsdøme (Bispedøme, el. Stift); ligesaa have vi "Folden", som vel nu kunde hedde Oslofjord, og endelig have vi Oslo kverve (Osloar hverfe) som Navn paa Byens Omegn. Et andet fortrædeligt Navn er Kristianssand, som man vel kunde ønske at faae ombyttet med Otersand eller Oternes; men dette vilde vel nu vække Forargelse. Imidlertid kunde vel Stiftets Navn ombyttes med Agder eller Agdesiden. Om Fredrikshald og Fredriksstad tør jeg ikke sige noget, da Stedets gamle Navn er saa lidet bekjendt. Nogen Gjenoptagelse af "Bjørgvin" eller "Nidaros" troer jeg ikke man bør befatte sig med.
 
Dette er da hvad jeg i største Korthed veed at sige om disse Ting, og dette er der da ikke nogen stor Oplysning i. - Med Kand. Ross kommer jeg kun sjelden til at tale, da han boer saa langt afsides. Vi talte nylig om nogle Øers Navne, som falde os noget vanskelige; vi like ikke saadanne Former som: Hinni, Alsti, Fosni, Hitri, Vigri, Suli, Ostri; men skulde vi da optage den ubestemte Form (Hine, Alst, Hiter, &c.), eller skulde vi lægge et "øy" til, eller ogsaa antage en svag Form (Hinna, Alsta, Hitra, &c.)? Besynderlig nok findes der i de gamle "Eyjaheiti" i Snorra Edda enkelte slige Former som Skrofa, Hitra, Vikna. Om slige Navne kan der altsaa blive megen Disputering; men indtil videre faar man da (som det hedder) "give det et Navn og lade det gaae".
 
Kristiania den 25de Juni 1883.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på UBB (jfr. merknad til Br. nr. 400, før prenta i «Verdens Gang» 1950, nr. 48), omframt serskild kladd.
 
- Den 4. juni spør J. G. etter råd og rett­leiing om ord og former (som han reknar opp). Hans Ross som har vore med og retta på målet i boka, har tala med I. Aa. om saka.
 
- «Eyjaheiti»] jfr. O. Rygh i «Sproglig-hist. Studier tilegnede C. R. Unger», 1896, s. 30 ff.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009