415 Julius Gude, 1.3.1884

Til Julius Gude.
 
Kort før Nytaar fik jeg et Brev fra Vestmannalaget i Bergen med Begjæring om, at jeg vilde gjennemsee et Udkast til en Geographie i Landsmaalet, og ved Nytaarstid blev da dette Manuskript mig tilsendt. I de første to - tre Uger havde jeg formedelst andre nødvendige Udretninger ikke Tid til at foretage et saadant Gjennemsyn, men omsider tog jeg dog fat derpaa, og endelig er jeg da først nu bleven færdig dermed. Efter Brevets Lydelse var dette Manuskript kun en Afskrift med en blank Side paa hvert Blad; og paa disse blanke Sider skulde jeg da optegne mine Bemærkninger efter Gjennemlæsningen. Dette har jeg imidlertid endnu ikke villet gjøre, blandt andet fordi jeg let kunde komme til at gjøre Forandringer og Rettelser i mine egne Bemærkninger og saaledes gjøre Manuskriptet alt for broget. Jeg har derfor indtil videre kun paa andet Papir optegnet de Ord eller Punkter hvorved jeg kunde have noget at bemærke. Disse Punkter ere nu temmelig mange, men saa er da ogsaa mange af dem kun ubetydelige.
 
For Kortheds Skyld maa jeg denne Gang forbigaae alle smaa Enkeltheder, idet jeg kun vil nævne nogle af de almindelige eller mest omfattende Poster. Det syntes mig ønskeligt at en Bog som indeholder saa megen god Oplysning, skulde være let at læse og ikke optage flere nye Former end som høist nødvendigt, da en Geographie allerede efter sin egen Natur er et vanskeligt Emne for et udyrket eller ubefæstet Sprog, især ved de mange fremmede Navne den maa behandle.
 
Der forekommer paa enkelte Steder visse Perioder, hvor Hovedsætningerne forbindes med visse Indskud eller Tillæg som let kunde fordunkle Sammenhængen, og som maaskee kunde lettes ved Afdelinger med Punktum, eller ved Tilføielse af et eller andet forbindende Ord.
 
Enkelte Sammensætninger forekomme mig alt for drøie (f. Ex. Skandinaviafastøyi. Austeuropalaaglandet). Især synes mig, at hvor fremmede Navne sammensættes med norske Ord, burde det norske fraskilles ved Bindetegn. F. Ex. Severn - Osen, Cape Verde-Øyarne.
 
Enkelte Former i de fremmede Navne kunde vel tillæmpes noget, saasom med Ny for New (Ny York, Foundland, Zealand) og med S for Sch (Schleswig, Schlesien, Schweiz). Derimod er der andre nye Former, som synes mig mindre nødvendige, saasom Sina, Sinesar; Meksiko, Teksas, Atlantshavet, Pacifichavet, Aljaska.
 
Hertil, kommer da ogsaa den nye Landeplage med Metermaal (m. km. km2) og med Decimaltal (0,5 - 1,5 - 0,35), som vel de fleste ville have megen Møie med, og som man vist ikke burde befatte sig mere med, end som man er nødt og tvungen til.
 
Nogle Forkortninger kunde maaskee let misforstaaes (f. Ex. Hovudst. - i Br. med). Hvor der kun er et Par Bogstaver at udelade, burde Ordet helst skrives fuldt ud.
 
Endelsen "ar" synes mig for ofte brugt, [f. ] Ex. Negar, Tigar; især i Fleertal: Præmiar, Koloniar. I visse Fleertalsformer burde vel ogsaa et "ar" udelades; især naar Ordet allerede har en fremmed Endelse: Indianarar, Italienarar, Europearar, Mahomedanarar.
 
Et Par Ord har ofte forvildet mig i Læsningen, nemlig med (medan) og ser for serlege, el lerhelst. Et Par Ord, som jeg maaskee forhen selv har nævnt som tjenlige til større Brug, synes mig nu at være mindre heldige, nemlig "Hegd" (Handorka, Handvinna) om Industrie og "Fastøy" (Landskage). Ogsaa enkelte andre Ord synes mig uheldige i Skrift, saasom: attende, etter Maaten, Vilkor, Risstjerna, Svad, Onn. Og som før sagt, er der nu ogsaa flere Ord og Former, som jeg kunde have noget at bemærke ved; men dette maa jeg da lade beroe indtil videre. Det falder mig besværligt at skrive i koldt Veir, og saa er Dagene endnu for korte for mig; da jeg vanskelig kan udrette noget uden ved Dagslys.
 
Manuskriptet henligger fremdeles hos mig, og jeg vilde gjerne høre nogle Ord om hvad der videre skal gjøres ved det, om jeg nemlig skulde sætte mine Bemærkninger ved Siden af Texten, eller om jeg ikke snarere skulde sætte dem for sig selv med Henviisning til Siderne i Manuskriptet.
 
Kr. den lste Marts 1884.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - /at .... Gjennemsyn/ ~ [hkl ÷] - /mine/ ~ - /alle/ ~ - .. efter sin egen.. ~ [var. i m. ÷] - Perioder [etc] ~ [var. i m. ÷] - som maaskee [etc.] ~ [var. i m. ÷] - Skandinaviafastøyi [.] /Austeuropalaaglandet/ - [). <] ~.) - /burde .... fraskilles/ ~ [hkl ÷] - Cape Verde-Øyarne ~ [i m.:] /La Plataviddi/ - /Enkelte .... Aljaska/ ~ [hkl ÷] - Hertil [etc.] ~ [er sett som nytt avsnitt av utg.] - /megen/ - /befatte .... end/ ~ [hkl ÷] - Negar [etc.] ~ [i m.:] /Kastar/ - /Mahomedanarar/ - «Hegd» <(Handorka, Handvinna)> /om Industrie/ - «Fastøy» <(Landskage).> - mig besværligt - /endnu/ ~ - /vanskelig .... Dagslys./ ~ lidet kan udrette ved kunstigt Lys. - [det, <] ~ det. - /om jeg .... Manuskriptet./ - /ved/ ~ paa
 
- Styret i Vestmannalaget bad I. Aa. 19. des. 1883 om å sjå igjennom og retta ms. til J. G.s «Landkunna» som har vunne i ei tevling om ein «Geografi paa Landsmaalet». Styret har vore i tvil om dei skulle be I. Aa. om dette, «men det gjælder den velsignede Maalsaki, og saa have vi vovet at lade det staa til med en beskeden Forespørgsel». Det gjeld om at denne fyrste geografien på lands­mål «kunde blive saa fuldkommen som muligt». I. Aa. kan gjera sine merknader i ei avskrift med blanke, innsette blad, så sparer han tid.
 
- Landeplage] I. Aa. var mot alle endringar i dei gamle nemningane for mynt, mål og vekt, og han skreiv mot dei nye lovene som kom om dette. Sjå i «Tillegg nr. 2» om « Navnene Krone og Øre», 1873, og om « Nemningar paa Maal og Vegt» [1880].
 
- Hovudst.] dvs. Hovudstad, jfr. Br. nr. 416 og «Landkunna» s. 219.
 
- i Br. med] dvs. i Breidd med, jfr. Br. nr. 416 og «Landkunna» s. 200.
 
- «Hegd»] jfr. Br. nr. 437.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009