417 Merknader til Julius Gude: "Landkunna", 12.3.1884

Til G's Landkunna.
 
Side 1, Vilkor (Raad, Utveg; Støde, Tilstand, Umstand. Hag G.N. hagr). 2, Rom (Stad, Stelle). Risstjerna (Bedre: Halvstjerna). 3, etter Maaten (etter Tilhøve, etter Likning). 5, Brennpunkt? (Brennmaat?). - dragen (dregen). 6, liknar (likjest). 8, Kilometer? - 12, Lodd (egentlig Lod). 14, Tjugefjordedeild (helst med Tal: 24de-deild). tvo Stelle (tvau). 15, attende (attartil, bakleides; ogsaa "tilbaka", skjønt mindre begrundet). - leggjast ihop (vert ihoplagd). 17, Skudaar. Midpunktet (Midmaatet, Midprikken). 18, Ekliptiken (Solvegen?) - jamte (jamt med, jamsides). - tvo Strik (tvau). 19, Krabbevendestriket. 20, jamte. 23, fortare (forare, snarare). eit Tjaug (Tjug). det Punktet. 24, slengja ut (v.n. slenga). denne (Maanen). skýl (skyler). 25 mot denne (Flata). 27, "km2" (uforstaaeligt). 29, etter Maaten. 30, Atlantshavet (kunde gjerne hedde Atlantarhavet). Pacifikhavet (Stillehavet). 31, "m." (Meter). 32, Vilkor (1). (Svære Perioder). 33, Semitar og Chamsfolk (Chamitar?). (33), Slavar (elder Vendar). Negarar (Negrar). framifraa Folk (Her mangler et Adjektiv). 34, krusutt Haar (krullat). Sina (bedre Kina eller China, som i andre Sprog). 35, Hegd (Handyrkje, Handorka, Orka, Handtrott, Husverk, Husverknad). 36, Mahomedanararne. (Det kunde vel gaae an at sætte saadanne Ord baade i Eental og Fleertal med "ar". altsaa: ein Mahomedanar, og Mahomedanarne). 37, Neset (om Europa: Landskagen?). 38, Biskaya-viki. 39, Balear-øyom. Jonar-øyom (ioniske Øyar). Balkanneset (Balkanlandet). 40, Austeuropalaaglandet (Laaglandet i Aust-E.). Nordeuropafastøyi? 42, Millom-Europa (-)sletta. (Sl.. i Millom-Europa). Pyrenearneset (prenæiske Skagen). Balkanneset. 43, Krins (Kringel, Kring). Atlantsdriftstraumen (Drivstraumen i Atlantarhavet?). 45, Minut, pl. (Minuttar). 46, "meir litande og nognare" (?). 47, Norge og Sverge (Norig, Sverike). 48, Skandinaviafastøyi (Skandinaviske Landskagen? Ordet burde helst undgaaes). 50, Ofotenfjord (Ofotfjorden, el. Ofoten). Foldenfjord (Foldarfjord?). Saltenfjord (Saltfjorden el. Salten). Ranenfjord (Ranfjord, el. Ranen). Folla? Vigtna (Vikna). snjoheil (bedre snjofast). 51, Namsenfjord (Namsen). Norges (Norigs). Altsen (? Alst'i, Alst-øyi). 52, mange Stelle (Stader). "den Munen"? 54, Dovre (rettere Dovrefjell). Folda? Hætta (Hetta). 55, Stadlandet. (Hedder i Omegnen: Staden, og Stadslandet). Lodalskaupa (-kaapa). 56, Jotunfjelli (Rettere Jøtunfjelli). Nærøynaa-dalen. (Vistnok rettere Næreim, da der ikke er nogen "Øy". Man siger ogsaa at Næreim skal vare Modsætning til Uppheim (paa Voss); isaafald egentlig Nederheim). Fillefjeld (Filefjell?). 57, Hallingskarve (-skarvet, ikke: skarven). Folgarefonnæ? 58, Dovre (Dovrefjell). Folde (Folda?). Rundane (Rundarne). Krins (Kringel). 59, Gauksto (Gaustadfjell. At Fjeldet har Navn efter Gaarden Gaustad eller Gaukstad, findes allerede nævnt i Biskop Nielsens Visitatsbog fra 1595, Side 69. Uvist om Gautstad eller Gaukstad). lægnar (laagnar). Jæren (Jadren, el. Jedren). innøyrde? Lister, og Listerland (egentlig Lista og Listeland). Breivik (Breidvik?). 60, Gjeløyi (Jeløy? Det gamle Navn er Jølund). Idefjord (Iddefjord). Hitera (maaskee Hitra, el. Hitrøy). Fredøy. (Bedre Frædøy. Imidlertid hedder det hos Aslak Bolt "Freide", og ligesaa i Dipl. X, 212. 217). endebratt (flogbratt). 61, Karmt. (Mon det ikke var bedst at beholde Karm-øy?) Jæren? Hitra? Kraakøy. (Jeg har hørt det nævnt som Kraakrøy). 62, Sverge? ganske (heilt). 63, Skandinaviafastøyi (s. 48). 64, liknar (likjest). Ranenelvi (Ran-elvi). Norges (Norigs). Snaasa (Snosi?). 65, Aana Sira (maaskee Sire-osen). Kvinæ (Kvini, el. Kvin?). 66, Otra. Skienselvi (ny Form, men vanskelig at undgaae). Maane (Maani, el Maan-elvi). Rjukan (skal hedde deels Rjukand, deels Rjukaren). 67, Klarelvis. 68, Bægna (Begna). flaumde (flaumade, eller fløymde). 69, Rena? (Reendal hedder hos Aslak Bolt Reindal). Osenelv (Oselv?). Folda? Bygdin, Gjende. (Disse Fjeldsøers Navne ere i Valders svagformede Maskuliner Bygdin, Gjendin, Tyin; Dativ: aat Bygda, aat Gjenda, aat Tya). Mjøsa (Mjøsi). Vetle Hamar (har liden Grund. Stedet nævnes i et Brev fra 1359 (Dipl. N. V, 180), skjønt med klodset Skrivemaade "lilþlæ Hamar). 71, Ib (for Ibuar, kan let misforstaaes). Akershus (hedder nok endda op i Landet Aakershus). 72, Nedenes (har nok egentlig hedt Nedarnes, Nidarnes). 74, Uskikken med Svoltfodring. (Uvisi med Sveltefodring). det "kjem an paa" (gjeld um, rettar seg etter, el. deslige). Fesjaa (Fesyning, Fenadsyning). 76, Veidd (bedre: Veiding). "aatte av Utlendingar" (som Utlendingar eiga?) skilde (ymise, ulike). 78, Lodden (Lodda). Driv elder Sett (Set?). (78) St. Hans (Jonsoko, egentl. Jonsvoka). Aana-Sira (Siraa el. Sire-osen?). 79, liggja etter. (1. attanfyre). Kobbeveidn ( = veiding) . Guano (Fiske-Tad?) . 80, Norges og Sverges (Norigs, Sverikes). 81, "liggja me atter" (liggja me attanfyre, er me mindre framkomne). "me skulde vera framum mange" (framanfyre mange). 82, "ein Bite yver Jæren" (ein Stubbe, Mole). 83, Ordstyrar (vistnok bedre: Ordførar). 84, Heradsstyre (Heradsstyring). Yverøvrigheit (Yverraadsmenner?). Universitetet (Yverskulen?) 85, Akershus (Aakershus). Glaamas Vatsdrag. (Vassdraget etter Glaama?). 86, Kristiania. (Her burde "Oslo" i det mindste staae ved Siden, i Parentheser). Riksstyret. (Bedre Riksstyringi). Strømsøy (Straumsøy). 87, Vesle Hamar (Litleh.). Brevik (Breidvik?). 88, Kraakøy (Kraakerøy). Risør (Risøyr). Sjukehus fyre Tullingar (fortullade Folk?) Monnosen? Listerfjord (Listefjord). Karmt? (s. 61). 89, Musebygning (vel hellere Musæum, el. Minnehus?). 90, Stiftelsar (Stiftelse). Troms (Trums). 91, Sverge, "Ib." - 92, Botnhavet ligg (tilfroset). 94, Papirto (To til Papir). Hegdskular (Handyrkjeskular?) 95, Neitterett (Rett til aa neitta Samtykke?). 96, Göteborg 8000 (Skrivfeil?). 98, lægnar (laagner). 99, "Det kjem an paa Jordbygnaden", (det rettar seg etter). l00, trivast (trivst). lyngvoksen (lyngvaksen). Lyngen (Lynget). l0l, Floden (Flodi). 102, Hegd. 104, Roskilde (Roesk.). 106, hos. 107, Cardiganbugti (Bindetegn) 108 Cornwallodden (-). "Rover" (forstaar jeg ikke). Tidarrom (Tidarbolk). l09, skikkad fyre Sauden (høveleg, lagleg f. S.). Engar (Engjar). l09, likner (likjest). Rover? ll0, Severnosen (-). 111, fjordliknande (fjordskapade). Clydeosen (-). 114, Gævleike (Givmilda? Velgjerdsemd). "den" (honom). ll5, tvo Hus (tvau H.). 117, Kolby (ein Kolby?) kunde let opfattes som et Navn) 118, Koloniar (-er). 119, Podalen (-); Midtalparne (Mid-). skila seg (skilja). Fremre Alparne (maaskee bedre Fremste A.). 120, Todirekkja? Millom-Europabergi (Bergi i Mill.?). 122, Transsylvania-høglandet. 124, "Føhn" (kallad). 125, Mineral (Malmar). 126, turvast (tarvst, el. vil turvast). Elbosen (-). 127, Floden (Flodi). 128, "øyde" (aude, audslege). 129,Schlesien (Sl.). 130,Rhindeltaet (-, el.Rhin-Øyrarne). 134, trengja dei (trenga, el turva). 135, Klokkemakeri (-makarskap). 136, sjølvraadent (-raadet). 137, "To" (Upplag?). 138, Schlesvig (Sl.). 139, vakkert (fagert). 140, "aga dei baade" (a. deim b.). 141, Religionsfriheit (Truarfridom?). fremre (fremste?). Skikk (Sed, Viis). 142, Hægd. 143, Koloniar (-er). 144, Bite (Flokk, Stykke). 145, Hegd. 147, "spitrande" (sprettande?). myket godt (so godt som). dyrkast (dyrka dei). drivast (av drivet). Skreid (Skreidtorsk). 149, "ganga dei fyreaat" &c. (Her synes noget for dunkelt). "er det skiftat Riksstyr" (er Riksstyringi umskift). 150, Krins (Kringel, Ring). Floden (Flodi). l5l, Kammaren (Kammeri?). 152, Hegd. 153, Sina (Ch.). Schweiz (Sweiz). 154, tri Aar (try). 155, "tydsk-austerr." (-rikske), Ungarn (Ungarland?). 156, Slavar (elder Vendar). 157, Delegationerne (Thingsamningarne?). 158, Austerr(ike) Ungarn sjølvraadent (-raadet). 159, Pyrenearneset (Pyrenæiske Landskagen?). Balkanneset (Balkanskagen, el. Balkanlandet). tri Nes (try). skila seg (skilja s.). meir skild (meir serskild, el. ulik?). tropisk (el. varmelands?). tvo Riki (tvau). Sukkerrøyret (-røyri). 160, snjoheile (snjofaste). Lisboa (el. Lissabon). 161, det finnast (finnst). Sjosalt vinnast (vinnst, el. bedre: vert utvunnet). 162, Hegd. Ukseslagsmaal (Uksetirring, Tjorefikting). 163, "eit øyde Landskap" (ein aud, el. audsleg Landsbolk). 164, Cape Verdeøyarne (C.V.-Øyarne). 165, vulkansk Arbeid (v. Rørsla?). Posletta (-). 166, Romacampagna? 167, dei nemnde (Vegar) yver Alpom (Alparne). Hegd. Italienarar. 168, tvo Kammar (tvau Kammer). 169, "mykjet godt øyde" (so godt som aude, el. mesta tom?. 170,Balkanneset. eigde (aatte). 171, nok (nog). Sud Europavederlag. vintergrøn (vettergr.). Vinen (Vinet). Hegd. 172, Turkarne, "Skuptsjinaen" (ei Thingsamning Skuptschina?). 173, to Kammar (tvau Kammer). 174, Joniaøyarne (ioniske Ø.). Oldtidi (Forntidi). "Ib.". Dvinas og Kamas. Manylsjlægdi. Donosen (-). 175, Vaigatsjøyi (-), Matotsjkin, Kertsjsund (Jeg vilde foreslaae at skrive saadanne Navne enten som i Tydsken med "tsch" eller simpelthen med "ts"; Manyts, Vaigats? Matotskin, Kerts-sund). "hava aurt" (aurat, eller: øyrt). 176, "balt.rysk" (baltisk-r.?). skilt Vederlag (ymist, el. ulikt V.). "øyde og avbrend" (aud, audsleg). 177, "brenna i eit" (stødt, jamt, alltid). 178, det synast (synest). 179, Størfiskje (Styrjef.). 180, Svad (Flag, Floar, Pollar?). Pacificoceanet. Atlanterøyrekkja, Sinahavet, Arabiahavet. 181, Havyta (H.flata). Kaspihavet. 182, heve skiftat Laup (skift sitt Laup). Fjellknute (-knut). Sinafjelli. 183, Sinalaaglandet. 184, Fram-Indialaaglandet. 185, Syriasandmoen. 186, CoeleSyriadalen (-). inkje n.l. finnast (finnst). 187, Ollor (Kjeldor, Uppkomor), Vilkor fyre Vokster (høveleg, Tilhøve?). Havyta (H.flata). 188, mykjet godt (mesta, so godt som). 189, Vest. Asiahøglende. Vinen (Vintreet). 190, Midt-Asia (Mid-A.). Nomadar (Hyrdingfolk?). Antilopar (-er). tropisk (el. Varmelands). Monsunen (Monsun-Vinden). 191, Tigaren (Tigeren). stille Luft (still L.). Sina. 192, finnast (finnst). Utvekling (Framstig, Framkjømd). mykjet godt trælbundne (mesta tr.). Ufred i eitt (jamt, stødt, jamnan). 193, Hegd. nedrodne Byar (nedrunde, el. nedrynde). utveklad (framstigen). tvo Landi (tvau). ero langt framum (l. fr. komne). Kastar (Serstand, Ervestand). 194, "Sjamantrui" (?) Santalararne. det synast (synest). Armeniarar. Sjeikar (Hovdingar). Vilkor (Tilhøve). Styr (Styring). l95, Oase (Graslende, Glenna, Grorland, Grøde). 196, Hegd. 197, Monsunen (Monsunvinden). 198, Cochinsina? Atsjin? 199, Sinariket. Hegd. 200, Son aat Himmelen (S. til H. eller Himmelssonen). Jang-tse-kiangosen (Osen til J.). 201, Ollor (Kjeldor). Kamfer (Kamfor). alt for anne (annsame? forhugade). 2,5 Mill. (2 1/2?). Skipsdekker (Sk. dokker). 202, Kobbeveidn (-veiding). 204, koma ned igjenom (ymse Skard i?) Fjellgarden. Atlantshavet. snjoheile (snjofaste). ganske laage (myket, el. berre l.). øyde (aude, audslege). 205, mykjet skild (ulik, ymis). leggjast (legst, el. legg seg, el. vert nedlagd). Ollor. 206, øyde (aude, snaude). yverflaumde (-flaumade, el; -fløymde). 207, nordanum (nordum). likna (likjast). 208, Passaten (Passatvinden). 209, Flodhesten (Elvhesten). 210, Negarar (Negrar). glat Haar (slett H.?). Chamsfolket. Slavar (Trælar). 211, Vold (Hardskap, el. Valdsverk, Herverk). Slavehandel (Trælehandel). 212, det synast (synest). Civilisation (Folkeseding?). Velmagtsdagar (Bedre klingende: Velstandsdagar). 213, coloniserad (uppteket med Nybygder?). 214, Slaveri (Trældom,Trælskap). Civilisation. 215, Cape Verdeøyarne (-). mesta øyde (mesta i Øyde, el. aude, ubygde). (215). annan Ætt (onnor Æ.). synast (synest). 217, Antillarøyrekkja (-). gjerdar um (gjerder,um). Meksikogolfen (-, x). 218, Newfoundland (Ny?). Svad (Floe, Flag, Poll?). Pacifichavet, Aleuterøyrekkja (-). 219,Maracaibolagunen (-). "i Br. med" (kan misforstaaes). samanhengjande (-hangande). 220, snjoheile (snjofaste). Cotopaji (x). 223, (B. 1.) "i ei" (i den eine). har (hever). meire (meir). Meksiko (x); etter Maaten (etter Tilhøvet, e. Likning). 224, tvo Fjelland (tvau). 226, Teksas (x). skilt (ymist). midtre (midre?). 227, Utahkvelven (-). 228, meire (meir). Kaktustre (Kaktus-vokster?). slepp (v.a. slepper). Præriar (-er). 229, Veidd (Veiding). Klatreormen (Skratleormen?). 230, Tropeland (Varmeland)? nok (nog). 231, Vinter. 232, i eitt (stødt, jamnan, &c.). La Plataviddom (-). øyde, (audsleg, audt). 233, Dovendyret (Latedyret?) Indianarar? 239, Lynne (Lynde). Sinesarar. 235, Veidn (Veiding). Skreid (Skreidtorsk). Europæararne. 236, Dollaren (uden Forklaring). 237, Hegd. tvo Kammar (tvau Kammer). 238, "1,5 Mill." (1 1/2?) New York. "0,5 Mill." (1/2?). Veststatom (Vesterst.). Styret (Styringi). 239, Meksiko. 240, "mesta i eitt Ufred". "fraa 0,35 til yver 1 Mill km.2". Hovudst. (ad). Veidn (Veiding). 241, sovidt det turvast (tarvst, el. dei turva). 242, Skollende? 243, "ikkje framkjøm Leirdya (ei uframkjømeleg L.). mykjet godt (mesta). Runn (Klunger?). 244, tek-jet (te-kjet). 245, Newzealand (Ny?). eldbergliknande (eldbergskapade). 247, kristnad (-at). 248, Øyar som alt ero øyde (liggja i Øyde?). 251, Orkan (Storveder, Ovstorm?). 252, meire Rom (større Rom). Høgst og Lægst (kan ogsaa hedde Høgste og Lægste, el. laagaste. Ogsaa: Høgstemaat, og Lægstemaat). 253, Logjen (Logi). 254, Logjen. 255, syga (suga). attende (attertil, &c.). eit Mun? "i Læ av deim" (i Livd av deim, attunder deim). 256, "eit Mun" (?). Ytterkantarne (Utkantarne). slepp han fraa seg Regnet (v.a. slepper). 257, "so kjem det an paa Landets Lega" (so rettar det seg etter Landslægjet?). 258, attende. 259, Tropebeltet (Varmebeltet?). Vilkor (Tilhøve, Tilstand). eit stille Belte (eit stillt B.). 260, etter Logjen (Logi). i eitt (jamnan, stødt). 261, Dette alar Vindkvervlar. (D. el (eler). Kan ogsaa hedde: avlar, el. gjerer). 262, Vilkor. 263, "Føhn" (uden Forklaring). 264, snjoheile (snjofaste). Geislebundel (Geislestreng, Skinstreng, Straale?). yverskoret (avskoren). 265, tidnar (el. tøyar). 266, rasar (rasar ned). fortare (forare, snarare). 267, Likevarmtlinor (el. Jamvarmelinor). 269, strauma (strøyma). "laga seg skilt" (l. s. ulikt, ymist). 270, "framum nokot annat Land" (framfyre n. a. L.). 271 (i Midten et Ord glemt, formodentlig: (den) eine). Bahamatronget (-Trongen). flyta yver ein Grunn. (renna y. e. Gr.). Driftstraumen (Drivstraumen?). 272, Drivtre (eller Rekevid). 273, La Perousesundet (-). 274, Floden (Flodi). 275, Floden. merkjast (merkar ein). 277, Dyreskjeljar (Sjodyrskal, el., -skjel?). 278, finnast (finnst). 279, Far (kunde ogsaa hedde: Spor). 280, leggjast (leggst, el. legg seg). sundermalad (-malen). 281, ill[-]luftande (illaluftande, illtevjande). Ome (Eim, Gust, Gufs). livande Eldberg (glødande? ruklande, uslokna?). etter Maaten (e. Høve, &c.). 282, Ome. Ollor (Uppkomor, Kjeldor). 283, nokre faae Sekund (n. f. Sekundar). 284, laust Emne (laus Gyrma, laust Jordfang?). 285, braadna (v. a. bræda). liggja i Bjørg (1. i Livd, i Trygd?). rausar (rusar, runar). yverflaumde (yverflaumade, el. -fløymde). "finna med honom alet" (alen, el. avlad). 286, attende (bakleides, &c.). ymse (ymis). Svad (s. f.). Poosen (-). Rover? Kosa, Limonar? skilt (ulikt, ymist). 288, lægna (laagna). merkjande (merkande). 289, Tidarrom (Tidarbolk). finnast (finnst). 290, kval- og ormliknande Ødlor. (kvalskapade og ormskapade Ø.). skikkad (lagad). finnast (finnst). 291, smeltad Grjot (smeltat, braadnat). Havsyta (Havflata). 293, det finnast (finnst). Fjøralinor (Fjørelinor). 294, attende (bakleides, attertil). Dei tvo Riki (tvau). Vilkori. 295, hever prydd (prydt). øydaste (audslegaste, snaudaste). braadna (bræda). tvo - tri Slag (tvau - try Sl.). Venleike (Væn-). glæda (gledja). Rogn (Raun). Hægg (Hegg). 296, alar (el, eler, fostrar). Snultrevokster (Snikjevokster). 297, brukast (vert brukat). dyrkast (verta dyrkat). trivast (trivst). 298, Flodhesten (Elv-, Aa-.). 299, Spermacetfeita (-). trivast (trivst). 300, Kua (Kui, el. Kyri).
 
Tillæg.
Noget svære Perioder: Side 32. 35. 39. 54. 70. 81. 114. 175. 203. 211. 229. 242.
 
Ordet "som" vilde i visse Relativsætninger hjælpe til større Tydelighed, saaledes S. 5. 9. 15. 17. 22. 256. 266. 269.
 
Ordet "med", for "medan", forekommer meget ofte, saaledes S. 11. 13. 19. 21. 22. 27. 41. 44. 73. 75. 100. 112. 119. 129. 132. 135. 165. 166. 178. 184. 186. 188. 208. 216. 220. 226. 246. 251. 252. 254. 257. 258. 262. 263. 265. 268. 273. 280. 281. 286. 288. 291. 292. 294. 297.
 
Ordet "ser" (= serlege) forekommer S. 75. 76. 93. 96. 100. 134. 268. 285. 295. 297.
 
Formen "meire", for meir, S. 159. 199. 223. 228. 295.
 
Feilagtig Stavelsedeling forekommer paa et Par Steder. "feng-jet" S. 74. "tek-jet" 244. "Heng-jebru", 85. ( "gj" og "kj" burde ikke adskilles).
 
I visse Fleertalsformer, som Kamelar, Antilopar, Æslar; Antillarne, Filippinarne o.fl. er det tvivlsomt om Endelsen "ar" har nogen Grund, da saadanne Ords Kjøn er ubestemt. Den tilvante Form med "er" kunde derfor gjerne beholdes. Saaledes ogsaa: Kolonier, Præmier, Kaster og fl.
 
Om Forandringer i selve Texten tør jeg ikke sige noget. Dog maaskee et Par Bemærkninger. Side 8 nævnes, at man først saae Mastetopperne; maaskee bedre: man saae først Fjeldtopperne af et Land? - Side 59: "utan Øyar elder Skjer - dei ero innøyrde" (Dunkelt). S. 149 "dei ganga fyreaat ogso i det ikkje aa hava nokor Tru". - S. 204 "Elvar som koma ned gjenom Fjellgarden" - maaskee tydeligere: koma ned igjenom ymse Skard i Fjellgarden.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på UBB (jfr. merknad til Br. nr. 400), omframt serskild kladd. Ms. har nokre blyantpåskrifter, truleg av Hans Ross. - Orka, Handtrott, - myket [!] ~ [elles: mykjet]. - (liggja i Øyde?) ~ [m.l.:] /ubygde/
 
- Sume ord i ms. er understreka.
 
- Gaustad] sjå NG bd. VII, s. 272.
 
- «Freide»] sjå Bolt s. 70 og NG bd. XIII, s. 350.
 
- Ordstyrar] jfr.  Br. nr. 404.
 
- Orig. ms. har vore på 300 sider som svarar til hovudteksta i den prenta «Landkunna» s. 1-226, men i ei anna rekkjefylgje: Landkunna s. 1-12 svarar til ms. s. 1-29, Landkunna s. 12-44 svarar til ms. s. 251-300, og Land­kunna s. 44-226 svarar til ms. s. 30-248.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009