423 Matias Skard, 10.6.1885

Hr. M. Skard.
 
Nu faar jeg da ikke længere forsømme at sende de modtagne Sange tilbage. Jeg tør ikke foreslaae nogen stor Forandring, men kun nævne enkelte Punkter til at tænke lidt nærmere paa. Saaledes følgende:
 
S. 2 ."der Dag ikkje tryt". Maaskee bedre: der tryt ikkje Dag o. s. v.
S. 3 ."til Vaardag verdt kvar Vetter vend". For mange V'er.
S. 5. "ein Fader ynkast eigi Ætt". Da "ynkast" her gaar lige paa Objektet, bliver det noget ubekvemt.
S. 6. "vaar Skapnad mun han skoda". Kan let misforstaaes.
ib. "me er ´kje meir aa sjaa". Falder noget ubekvemt.
S. 8. "i Skuggedalen myrke inn". Kunde omsættes: i myrke Skuggedalen inn.
S. 11. "Skjelk det skyt" o. s. v. Maaskee bedre: det skyt Skjelk. Ellers veed jeg ikke vist, om Ordet Skjelk nu er i Brug; det skal have været brugt i Indherred og findes hos ældre Forfattere.
S. 12. "til yttaste Hamn". Dette "yttaste" er ikke nogen god Form; ogsaa "yterste" er noget tvivlsomt. Gammelnorske Former ere utarste og ytste(ýzte).
 
Enkelte Riim kunde vel, strengt taget, kaldes ufuldkomne, saasom: renn og Grend (S. 1), stend og enn (1), enda og kjenna (6), Ætt og sett (5), raada og skoda (6), Smil og vil (10). Men da man her ikke kan rime saa let som i Dansken, faar vel enkelte saadanne Mangler taales; dog burde man undgaae dem saa meget som muligt for ikke at give et daarligt Exempel. I eet Tilfælde synes jeg, at man ikke skulde tage det saa strengt med Rimet, nemlig i Endelser med "r" mod Endelse uden "r"; saaledes vilde jeg her paa Side 2 helst sætte "me tala", uagtet det skal svare til Dalar og Salar . Jeg kan ikke lide dette "r" i Fleertal af Verbet, blandt andet derfor at vi allerede før have for meget af denne "nordiske Rhotacismus", som fremmede Sprogmænd laste os for.
 
Af enkelte andre Smaating kunde jeg nævne følgende. Ordet "Fryd" (S. 10) er vel meget dansk; Ordet "evig" (2, 3) ligesaa. - "fjaag" (S. 7) er sikkert nok en Dialektform af fjelg (et gammelt fjalgr). "haag" er ogsaa nu en Dialektform, men har dog god og gammel Grund. - "Morgnen" (i Morgnen raude, S. 1), vel bedre Morgon' (med Apostrof). "Nordhimlen" (12), bedre Nordhimmel'n. - Vatten (11) har rigtignok Støtte i den svenske Skrivemaade, men føier sig for meget efter en slap Udtale. - "eit Syn" (13), bedre: ei Syn. - Ved Ordet "Taare" er der nogen Vaklen: Taare (S. 2), Taar, Taaror og Taara (S. 10); men Ordet kan rigtignok siges at have to Former.
 
Ved de Ord "Ulv og Lamb i grøne Vangen leikad' saman utan Kiv" (S. 9) har jeg havt nogen Tvivl, om dette Billede virkelig kunde anvendes i Skildringen af en forgangen Tilstand, da jeg nemlig har troet, at det kun skulde gjælde i en profetisk Forudsigelse om Tingenes Forvandling (efter Esaias 11, 6 og 65, 25) og altsaa som et Billede for en tilkommende Lykke.
Men hermed faar jeg da slutte. Jeg maa bede undskyldt, at jeg skriver utydeligt, da det ofte nu falder mig besværligt at skrive.
 
Kristiania den 10 Juni 1885.
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 344), omframt serskild kladd. Brevet før prenta ved Vemund Skard i SS 1947, s. 36-37.
 
- Sange] ms. til «Norske Songar» IV, prenta som utklyppsbok i «Fedraheimen» 1885, nr. 64 og 66 (15. og 22. aug.). Samlinga inneheldt songnr. 63-73 og var framhald av «Norske Songar» I-II, utg. ved I. Bøhn, 1882-83, og III, utg. ved M. Skard, 1883.
 
- Det ser ut til at M. S. har teke omsyn til I. Aa.s rettingsframlegg, men det ms. som I. Aa. såg gjennom, synest ikkje å svara heilt til det som sidan vart prenta.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009