Om Landsmaalet, september 1853

1. Man siger, der er ingen Trang til et norsk Sprog. Er man da vis paa, at hver almindelig Trang er almindelig erkjendt og almindelig beklaget? Hænder det ikke, at En lider af Sygdom, som han ikke veed Navn paa, el. en Længsel som han ikke kan forklare? Det kan og hænde, at Folk indbilde sig en Trang som ikke er til, istedenfor den rette og virkelige. Sagen er her vistnok denne: Mængden som bruger Norsk, veed ingen Besked om at dette er vort rette Maal; om derimod de Skrivende vide Besked derom, saa finde de det dog mageligst at følge Strømmen og vedblive som begyndt. I slige Tilfælde vil netop behøves en Belærelse, en Opvækkelse, en Agitation. Og dette Middel pleier man ogsaa bruge i andre lignende Tilfælde, saasom naar der handles om Skolevæsen, Agerbrug, Næringsflid, Maadehold, Brændeviins Brug, og slige Ting hvor man vel skulde troe, at Folk ogsaa skulde vide sit eget Bedste.
 
2. Man henviser til Nordtydsken, Skotter og Irer, som jo ogsaa finde sig i at bruge Naboernes Sprog. Det maa dog betænkes, at det geografiske og politiske Forhold her er anderledes. Der er Spørgsmaal om hvorvidt de have tabt ved Byttet. Finde de dette eller  komme de selv til Kundskab herom, saa kunne de vel endnu gjøre, hvad de ikke have gjort før. Men eet er vist, nemlig: om andre Folk forsømme sin Ret, saa følger deraf ikke, at ogsaa vi skulle gjøre det.
 
3. Man siger, at de provindsielle Egenheder maa vige for den almindelige dannede Udtryksmaade. Men hvis dette er saa afgjort, saa gjælder det kun der, hvor et nationalt Sprog er det herskende eller er Modesprog. Og hvilken er nu den almindelige dannede Sprogform? Dansk kan det ikke være, da det kun er lidt over en Million Europæere som kjende det. Er det da Tydsk eller Engelsk eller Fransk? Vi vide ikke rettere end at disse ansees omtrent som jævnstore. Eller skal vi tage lidt af hvert Sprog og stikke det ind i et nordisk Sprog? Isaafald  skjønner jeg ikke hvorfor det danske Grundlag skulde være det værdigste. Svensk kunde da ogsaa gaae an, hvis Norsk ikke var til.
 
4. Man siger, at mange af de norske Ord ere sjeldne og bruges kun paa faa Steder. Men er ikke dette Tilfældet med danske Ord? Hvorvidt bekjendte ere f. Ex. vrinske, Blegne, Høved. Hvor vidt bruges: beskeden, væsentlig, ømfindtlig, bibringe, bibeholde.
 
5 Man siger, der er meget tvivlsomt og uregelmæssigt i det Norske. Er der da intet saadant i det Danske. Man erindre sig det forskjellige Fleertal paa e og er; - Imperfekter paa te og de; - Adj. med og uden t i Neutrum; den forskjellige Brug af g og v (u), samt af g og i.
 
6. Nogle sige, at man ved at optage de bedste norske Ord i Skrift vil gjøre Sproget norsk paa den nemmeste Maade. Men en saadan Optagelse har allerede fundet Sted i lang Tid uden dog at tilfredsstille nogen Trang. Derimod har den ledet til at splitte Sproget ved forskjellige Dialektord (Kaar, Hold, Følge, Livøre). Det er kun løse, uvigtige Ord, som blive optagne, de vigtige gaae fri. Og Tonen i det Hele, Udtrykket, er lige fremmed som før. (Jf. Anm. af Folkev ennenog Ops atsi Tilskueren). Nogle Ord som for lang Tid siden ere foreslaaede til Brug, ere siden opgivne og erstattede ved fremmede (Jf. Topografier).
 
7. Man siger altid, at Norsken er utilstrækkelig til at udtrykke Begreber af den høiere abstrakte Viden. Lad saa være; det var ialfald ganske rimeligt. Men er Dansken mere tilstrækkelig, naar man afklæder den alle dens laante Fjære af Tydsk og Fransk. Man forsøge engang dette alvorligt, og man vil kanske finde hvad vi have fundet, at nemlig Norsken er meget rigere end Dansken. Saa betænke man at alt dette laante Kram er fremmed for Folket. Dette maa altsaa lære.disse Navne, og naar saa er, kunde det ligesaa godt lære et nyt norsk Navn som et nyt fremmedt.
 
8. Det er et Selvbedrag, at man tror at gjøre Sproget norsk ved at læmpe nogle faa Ord efter den norske Tale i Byerne, eller ved at skrive dem som man siger ortofonisk. Noget sligt gjør man jo ogsaa i Dammark. Er en Avisopsats kun dansk i Berlingsken eller Fædr elandet, men derimod norsk, naar den er ordret aftrykt i Morgenbl adet el. [Christiania-] Posten? Er en Bibelovers ættelse norsk fordi den er skreven i Xnia? Det var bedre at kalde Tingen ved sit rette Navn.

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009