Om Stedsnavne, [om lag 1874]

1. De gamle Navne maa beholdes og ikke ombyttes med ny, om endog Husene ere flyttede til et andet Sted paa samme Jord-Eiendom.
 
Hvor en Gaard er deelt i flere Brug; pleie disse allerede have sine særlige Navne, enten efter Beliggenhed (f. Ex. Bakken, Sletta, Haugen, Nedergard, Inste-gard), eller efter et Mandsnavn (Arnegard, Nilsgard &c). Disse Navne kunne vel optages i Matrikulen, dog bør det ældste Sted beholde det gamle Navn. Nye Navne kunde ogsaa dannes i Lighed med de ældre, i dog burde man undgaae alle unaturlige og naragtige Paafund, f. Ex. Kigud, Fantenborg, Att og fram, Pisserød, Jammerdal, Helvede, Rundtom, Vendom, Rolighed, Sorgenfri, Nøisomhed, Frydenlund, Sofienlyst &c.
 
2. Navnene skrives efter Almuens Udtale, forsaavidt man ikke har Adgang til at kjende nogen rettere Form.
 
Om Navnet for Øieblikket ikke er forstaaeligt, faar det dog alligevel blive staaende, f.. Ex. Auten, Blien, Fister, Fjone, Gya, Kvitne, O, Oen, Re, Skorge, Bagn.    
 
3. Naar Navnets Form kun er en afvigende Udtale af et allerede bekjendt Ord, altsaa en Dialektform, burde denne føres tilbage til en mere normal Stilling.         
 
a) Det norske Lydsystem burde her overalt gjennemføres. F. Ex. Aur, Braut Haug, Straum; Eik, Heim, Skeid, Teig; Øy, Øyr; Bu, Bru; Aaker, Hage, Skog; Leite, Vik, Botn, Vatn, Fitjar, Selja &c.
 
b) Den fulde Form opstilles, om end en forkortet Form er mere i Brug, Ex. Audn, Djuv, Eid, Fold, Gard, Gjerde, Heid, Horn, Lad, Lid, Rud, Skeide, Stød. Tjørn, Urd.          Anm. Dog kan i nogle Tilfælde Afvigelsen være saa stor, at det er tvilvsomt, om en Tilbageførelse er tilraadelig.
 
c) Det samme Ord eller Navn burde overalt skrives eens. Anm. Heri er megen Vaklen; saaledes i Krafts Norges Beskrivelse: Aakre, Akre, Ager; Abildsø, Apelnæs og Appelvær; Bjordal og Bjørdal; Bredvig og Brevig; Eig og Eik, Egenæs, Eikenæs; Fedt og Fitje; Fodneby, Fonnebo og Fornebo; Gedebo, Geitstrand, Gjedsjø og Gjetmark; Hodne og Horne; Hof og Hove; Holtan, Holtene og Holter; Hval og Qvale; Hvam og Qvam; Hvidenæs og Kvitholm, Jaren og Jæderen; Jellum, Hjelde, Gjelde; Me-dal, -fjord, -gaard, Midgaard og Midtbø; Nor og Nord; Raade og Raaen; Rouland og Rødø; Skogstad og Skougstad. Jf. Vaade, Vøie Vøien.
 
4. Naar Navnet findes i ægte gamle Dokumenter, bør den Form, som det der har, tages i fortrinlig Betragtning.
 
Dog maa enkelte Navne, som kun findes paa eet Sted, tages forsigtigt, da Skrivemaaden ikke altid er at stole paa.
 
Imidlertid maa det regelrette Forhold imellem gammel og ny Skivemaade iagttages; f. Ex. Aal (àll), Øy (ey), Mork (mørk), Byrke (birki), Tveit (Þveit), Rossøy (hrossey), Reinlid (hreinlid), Lade (hladi), Nakk (hnakkr), Hov (hof), Evje (efja), Hovde (hofdi), Jf. Vær (ver), Sæt (setr), Støl (stødull)?
 
5. Enkelte Afvigelser fra den ældste Form kunne dog vanskelig undgaaes, især i Navne, som er sammensatte og noget lange; f. Ex. Erstad (Eiriksstad), Frilsæt (Fridlaugsetr), Hilstad (Hildulfstad), Ambla (Andblade), Kalleland (Kalladaland), Vilsrud (Vilhjalmsrud).
 
Tvivlsomme blive saadanne som Berrum (Bergheim), Grong (Groding), Graven (Granven), Skøien (Skodven), Alby (Adalby), Melby (Medalby), Onsland (Odens-), Løsæt (Lødesæt).
 
6. Mange slemme Forvanskninger kunne imidlertid godt blive rettede; f. Ex. Apallsæt, Alstarhaug, Bagn, Efteløyte, Fitjar (Fikkan), Grøyvik (Grø-), Hordin (Hurum), Kringar (Kringlen), Kraakøy (Krogø), Lesjar (Læssø), Lidarvaag (Livog), Maareim (Marum), Mol (Molla-Ø), Nederheim el. Nerem (Nærø, i Sogn), Skjaaeng (Sjong), Systrand (Sjøstrand), Staarem (Starum), Sundeled (Søndeløv), Svartsem (Svadsum), Ørstarvig (Ørstenvig).
 
Aurvoll (Overvold), Austaraatt (Østerraad), Nag (Naig), Rage (Raig).

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009