Tanker til Anvendelse ved Leilighed [1], 1846

1) Endog vore dygtigste Mænd og Digtere synes at misforstaae Bogstavføiningen i det gamle Sprog, saaledes naar en af vore Reformatorer i Retskrivningen, der ellers overalt sætter j imellem g, k og i, y, i et Vers skriver: "Valkyrien sig over Valen svinger", uagtet han efter sin Plan netop burde skrive Valkjyrjen.
 
2) Vore Grammatikere have anført det som en mærkværdig Opdagelse at Almuesproget har tre Kjøn, medens Skriftsproget blot skal have to, uagtet dog alle beslægtede Sprog (undtagen Engelsk) har tre Kjøn ligesom Almuesproget i Danmark og Norge,saa at det kun er det fordærvede danske Skriftsprog som har to, da nemlig Han- og Hunkjønnets Former ere lige. Denne Misforstaaelse har blandt andet givet Anledning til en uheldig Oversættelse af et Sted i Tegners Axel. Det Stykke, som begynder med de Ord: "Du är ännu i menskans sinne en aftonglans, et bleknadt minne af skönare, af bättre dar, då hon ännu på barnbal var o.s.v. er i Boyes Oversættelse (Side 35) forfeilet, da Oversættelsen her overalt har "den" istedetfor Orginalens "hon", der svarar til menskan. "Den" kan blot referere sig til "Sjælen" ("du staar i Sjælen end tilbage"), men det har en altfor vidløftig Betydning til at Begrebet kan fastholdes; hvorfor ogsaa den rette Betydning af Digterens smukke Tanker gaar tabt for den der ikke forstaar det Svenske.
 
3) En Reform af det norske Almuesproget vilde udkræve baade en varm Interesse og en skarp Tænkning; den vilde saaledes være en svær Anstødssten for de Forfattere der blot hylde Magelighedsprincipet, at man aldrig skal vade over Bækken, saalænge som der nogensteds findes en Bro.   
 
4) Det er mærkeligt nok at det danske aldeles mangler et Ord til at udtrykke en hastig Skræk og den dermed følgende Fornemmelse. Ordet gyse kan ikke passe hertil 1) fordi det er langtonet, 2) fordi det har blot bløde og slæbende Lyde. De norske kveppa, kippa, kvekka, støkkja, skvetta have ikke denne Mangel; derimod kan man især med skvetta indvende at det er for tungt for Udtalen, hvilket ellers ogsaa er Tilfældet med det danske Skræk. Der behøves længere Tid til at sige Skræk end at faae Skræk.
 
5) Vel kunde det synes ønskeligt for at forebygge Ensidighed at den norske Sprogsag maatte behandles af en Forening eller Kommission og ikke af een Mand alene. Men en virkelig Forening vilde her neppe kunne finde Sted i Længden, thi de mest modsatte Forslag vilde idelig krydse hinanden og man vilde aldrig komme til Enighed eller Eenhed, dersom man nogensinde kan paastaae, at et mildt Despotie er  bedre end en Allemandsregjering, da er det især Tilfældet i en Sag som nærværende.
 
6) Forklaringer. Fortale.
1) Jeg antager det vil interesse Publikum. D. e. Jeg kunde maaskee faae en Stilling og et Navn for det.
2)Jeg maae overlade det til mere Kyndiges Dom. D. e. Man maa smigre Folk lidt om de ere dumme.
3) Bogens Mangler skulle senere blive afhjulpne. D. e. Kjøber, kjøber hele Oplaget, saa skal I faae et nyt.
4) En saadan Bog manglede i vor Literatur. Pengene for en saadan Bog manglede i min Pung.
 
Poesie: Solen skinner, Fuglen synger, Bækken risler, Blomsten smiler. Eller: Maanen skinner, Fuglen tier, Jorden seer bleg ud.
 
Novelle: En Pige som er skrækkelig vakker, møder en Karl som er det samme, de blive forlibte og ville ha hinanden. En Kræmmersjæl vil hindre det, men det blir lel.
 
7) De fornemme Damers Skrivemaade.
Da jeg nu har løst tel at skrive dei thil og her Er nue saa go Leilihet som jeig ike vel forsømme at faartele dig at vi lever alle Well og øndsker ad Høre de samme Fra Dere Far har nyli vært baarte aasaa har en kjøvt et Kjolethøi til mig og en rø Duug me grønde Blaamster og noen Tørkler, saa skule jeg fortaldt dei at vie har hat sælskab og at dogteren og Præsten vaer her og en ung Fyer som er Hos presten som skal studere, du skole bare sedt vor støg han er stor næse og støgt Andsegt med Vandmaalsklær og vor puseerli han bokket seg naar han skulde si gu Dag og atgjøe, Far sagde det var en interre sang Mand, men jeg ved ræt ikke vor det sider, vi danset ogsaa, og jeg blev angasieret baad af doktoren aa Præsten. Tusen tak for Brevit, det var meg meget kjert o. s. v.
 
8) Bønders Skrivemaade.
Jeig maae nu skrive deg thil og helse deg met at jeg slæt intet kan bie lenger paa de Pengerne. For jeg har nu bit og kravt og tigget saae længe at jeg er blidt baade harm og lei, og naar jeg viste det slet ikke var Raad til det for dig saa skulde jeg endog ikke sakt om det. Da jeg nu er forleien og kommer selv i Beit og har slæt ikke udkome til og bie 1ænger; Jeg helser deg nu med det at vis du ikke Skikke meg Pengerne i denne Maanet, saa nødest jeg at stemne dig, det blir ikke anden Raad til Komitionen at Jeig kand see om det ikke blier en Greye paa det paa Kumsionen. Flittig Helsing det kan ikke gjelpe nogen Ondskylding længer.

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009