Tidender. - Ivar Aasen-tunet

 

Kristiania, den 4de April.

Riksretten hev gjort fraa seg no. Dei vart ferduge um Tysdagen. Dei slapp lett ifraa det dei tri siste, Johansen og Schweigaard og Hertzberg, med di at det var berre dei tvo siste Sakerne (um Folkevæpningsamlagi og Jarnvegsstyret) dei hadde havt Aaføre til aa vera med paa.

Dei vart dømde til aa böta aat Rikskassa 8000 Kr. Kvar. Det sannast som det sagde eit engelsk Blad, at det er milde Tider me liver i no.

200,000Kr. umlag kjem Riksretten til aa kosta Rikskassa. Fyrst skal Landet lida Skade av dese Riksraadarne i mange Aar, og so skal ein attpaa betala store Pengar for aa bli kvitt dei. Kunde inkje dei lettvinnt hava spara oss for desse Utgifterne daa iminsto. Hadde dei berre teket Avskil ifjor dei, so hadde dei daa sluppet, at dette skulde leggjast dei til Last ogso. Var det noko To i Høgreflokken og fannst det national Æra i dei, so sanka dei inn desse Pengarne og, for det er meir aa tykkja Synd i Rikskassa enn i desse 11. Husmenn og Fiskarar og Arbeidsfolk, dei er det væl som kjem til aa svida for det hardast. Det er inkje anna enn rimelegt at den som hev lagt Skatten paa, ogso lyt betala honom, og det er sanneleg Høgreflokken og dei 11 sjølve, det er dei som hev nøydd Folk til aa taka denne Utvegen.

Men meiner me inkje, at Høgrebladi er so ubljuge, at dei vil velta Andsvar inn paa Stortinget i dette her ogso daa!

Um me viste, at det inkje var forseint, vilde me raada Høgre til aa ganga i Skule hjaa Vinstre allvist daa hjaa Bønderne, dei hadde godt av aa læra av desse ein Ting, som Bønderne hev havt meir av enn dei sjølve treng til alle Tider og hev det endaa: Bljugskapen.

Det er forunderleg med Høgre, endaa dei hev vist um dette lenge, so hev dei aldri kunna lært av oss, men dei hev nytta Bljugskapen vaar til Bate for seg sjølve paa ein stygg Maate. So den Bljugskapen hev nokk voret ei kostesam Dygd for oss den. Hadde me haldet oss byrge fraa det fyrste me, so hadde alt voret greidt for lenge sidan.

Jamvæl Vetomenn gjeng ifraa Høgre no. Tilslutt vert det berre Revolutionsflokken att.

Ein av sjølve Fakultetskarom som var med og laga Betænkningen og finna ut det absolutte Veto, Professor Fr. Brandt . Han held paa Vetoet endaa, men likevæl hev han sagt seg ut ifraa Høgre. Statsraadarne hev vist slikt Uforstand og Stivsind likevæl meiner han, at dei fullvæl fortener Domen sin. Endaa han i store Stykkje inkje kann vera einig med Riksrettsdomen, segjer han, so kann han inkje anna enn mislika de aabenbare revolutionære Opfordringer, som Høgrepressa jamvel hev gjevet Kongen og dei skamlause etter Krll. 9 ^_26 beintfram straff berre Svivyrdingar mot Riksretten. Slike Usømur er det inkje nokk med aa tegja ihel, ein bør møta med kraftigt Motlegg, daa det hellest kunde føra Folk paa Villa og døyva Vyrdnaden for Lovens Maal.

Chr. Bruun, som no mange reiknar for Høgremann og som daa vist er fælt godlynd mot Høgre og som reint mislika at det skulde bli Riksrett paa den Maaten, endaa han held seg til 9de Juni ^_ han ogso held det for, at det hadde inkje voret rettferdigt, um dei inkje hadde dømt slike uverduge til aa sitja i Raadet aat Kongen. Den høgste Straff, som dei kann dømast til for Vant paa sunn Sans i Riks-Styringi, segjer han, den hev dei gjort seg fortent til fullt ut, ja meire enn fullt ut.

Vil ein leita etter sanne Høgremenn no, so fær ein inkje ganga aat dei som kallar seg slik; ein maa leita millom Vinstre, der finn ein mange.

Fædrelandet er rette Guten det. Det meiner at i Røgudi, so er det inkje desse 11 Menn og deires System, som Riksretten hev dømt. Det er det gamle Moralsystem, det er den gamle Gud, som er dømd. Det er den Læra, som er godkjend at du skal frygte Mennesker mere end Gud. Veit Bladet kvat det segjer, veit det, at det segjer slike Ord um dei, som hev gjort Eiden sin paa aa fara etter Gud og Samvitet og inkje gjera av Otte for Menneskje? Bladet hev daa trykte upp den Eiden so ofte, at dei burde kjenna han. Blygjest dei daa inkje for aa gjera Landsens beste Menn til meinsvorne kanskje?

Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen.

Ja slik var Hærem, som grundlagde Fædrelandet; han var slik han kunde fylla dei Ordi han og liva etter dei. ^_ Men Hærems Minne det heidrast berre ved Gjerning av same Slaget som han gjorde. Men take De burt det Bibelspraaket, det høver inkje paa Dykkar Tunga. De skal inkje vanhelga Hærems Minne. Det er kjært for mange. Take De burt det Bibelspraaket, paa det at det inkje skal døma Dykk.

Tenkje etter det De segjer, at Gud lader sig ikke spotte.

Stygge Ord flaug her um at dei skulde hava sennt ut Spurnad til andre Regjeringar med Bøn um Hjelp aat Vetopolitikken. England og Rusland og Danmark skulde inkje hava vyrdt det det Slag. Men Keisar Wilhelm skulde hava sagt, at galt det so um det, kunde han lata til dei Kronurne, som Kronprinsen skulde hava. Ja han kunde likeso godt senda noko Tusind Hermenn ogso.

Kvi skunda dei seg inkje med aa avsanna slikt?

Det nye Statsraadet .

Endeleg hev det vortet utnemnt.

Statsraad Schweigaard Statsministar.

Løytnant Carl Løvenskjold Statsministar i Stockholm.

Amtmann Bang.

Felttymeistar Dahll.

Professor Aubert.

Professor Ebbe Hertzberg.

Ekspeditionssekretær Reimers.

Statsraad Johansen og Statsraad Niels Hertzberg skal standa til so lenge.

Ein Statsraadspost er inkje sett endaa. Og ein er inndregjen etter som det hev vortet vedtekjet av Stortinget før. So det berre er 10 Postar no ialt.

Det er kjende Karar alle saman (paa Dahll og Reimers nær, som me inkje hev vist var til før no): Løvenskjold kann me soleids minnast me hev set Namnet til paa Folkemøte saman med A. B. C. Rustad.

Bang er kjend som Framsyning av Aanden i Drammen og som Tolkar av Einvaldstanken, i Stortinget.

Aubert er ein av Fakultetskarom, Fædrelands ^_ ven og illsviden Høgretalar.

Ebbe Hertzberg er væl best kjend for Folk som Vetodiktar i Morgenbladet.

No skal væl her verta Leik, men at den Leiken kann standast noko lang Tid, det trur inkje me. Det kann koma væl med, at dei er rike sume av dei, i Tilfelle det skulde koma til aa ganga likaeins med desse som dei gamle.

 

 

Leiken hev alt byrjat . Det skal leggjast Sak mot 4 Blad for Høgbrot: Dagbladet, Verdens Gang, Dagsposten, Indtrønderen; dei hev voret for høgmælte um Kongen.

Sume Folk tykkjer gildt i ein Orden, andre held det for jamnhøg Æra aa faa ei Utnemning paa denne her Maaten. Det er sume som inkje held ein for fullvaksen Kar, naar han hev alt ufreista paa den Vegen. Me skal vaaga, at Bjørnson likar seg no ^_ det var han, som hadde skrevet Stykkjet i Verdens Gang. Med det same han fekk høyra det skulde bli Sak, tok han Hyven fraa Paris det fortaste han vann, og no kjem han ruggande Stigom storom. Han unner inkje Thommesen aa sitja i Holet i Staden sin, han vil nok freista den Moroi sjølv.

Aarsmøtet aat det norske Samlaget. Me skal leggja lite meir attaat Meldingi i fyrre Numret.

Det var tilstades millom 30 og 40 Karar og Kvende. Det vart talat innpaa, at Samlaget burde sjaa til aa faa gjort Vinjes Skrifter billegare, til Dømes um det kunde laga seg so, at den som melde seg inn i Samlaget no for 1884 og desutan betalte 5 Kr. liksom for 1883, han skulde faa alt som var komet av denne Vinjes Boki.

Folkehøgskulelærar Jak. Sverdrup gjorde eit Framlegg, som Samlaget tok ved. Framlegget hans lydde soleids:

Aarsmødet anmoder Styret om at udsende et Sirkulære indeholdende Meddelelser og Oplysninger om Samlaget og dets Virken til alle der kan antages at nære Interesse for Maal- sagen. Det overlades til Styret at udarbeide bemeldte Sirkulære paa Grundlag af de i Aarsmødet faldne Udtalelser.

Dei tok Statsrevisor Hølaas til Formann (28 var med paa det). Dei tok Kand. H. Halvorsen og Kand. I. Mortensen til Styresmenn attaat (29). Amanuensis Kand. Seippel (ved Boksamlingi paa Universitetet) og Universitetsstipendiat Dr. E. B. Holst vart Varamenn ved Styringi.

Til Domsnemnd vart det teket Ivar Aasen og Prof. Dr. Blix (35) og Prof. Dr. Unger (34) og Maalgranskaren Hans Ross (34). Berner fraabad seg.

Til Ettersynsmenn Kand. Eliassen og Organist Bjærum.

Nyt Tidsskrift. Andre Heftet 1884 inneheld:

To Digte af Jonas Lie. ^_ Indtryk og Erindringer af Marie Colban. ^_ Om Kvindesagen af H. E. Berner. ^_ Noter til rationalistiske Forsoningsforslag af E. Jessen. ^_ Vælgernes retfærdigste Repræsentation af Fredrik Bajer. ^_ Keshub Chunder Sen og Brahma Somaj af Indien af Kristofer Janson. ^_ Norske Musikere, anm. af M. S. ^_ Udsigt over den norske Kirkes Historie efter Reformationen, anm. af J. E. Sars. ^_ Mindre Anmeldelser.

I 3dje Heftet kjem det Framhald av Forteljingi hans Bjørnson: Det flager i Byen og paa Haven.

For frisindet Christendom No. 7 inneheld:

Vort maadeholdne Høire. ^_Rigsrettens Dom.

Amerikareisande gjeve Agt paa, at dei som reiser herifraa med

 

 

den 18de April kann Pavonia 5000 Tons eller Servia 7500 Tons. Cunard velja

^_ 2dre Mai -       Cephalonia 5000 ^_  Gallia 5000 

^_ 9de    ^_ -               ^{_ _ _}                - Aurania 7500 

^_ 16de ^_ -         Catalonia 5000    -       ^{_ _ _}

^_ 23de  ^_ -         Pavonia 5000      -  Servia 7500 

Servia er det største Skipet paa Atlanderhavet, Aurania

godkjent for det snøggaste. Inkje nokot av desse Skipi er meir

enn 3 Aar. Med Servia hev Folk gjort Turen fraa New York

til Kristiania paa 11 Dagar. Fragti er nedsett. Fyriaat-betaling,

som sikrar Plads, sender De til

 

S. Andr. Watthen, Trondhjem.

Joach. Engelsen, Bergen

Sven Haabeth, Stavanger.

E. F. C. Ullitz, Kristianssand.

Cunard. Lina.

M. A. Lea,

Jernbanetorget 6,

Kristiania.

Med Dominion-Liniens

store, nye og bekvemt indrettede Dampskibe befordres Passagerer til alle Steder i Amerika for betydeligt nedsat Pris.

Liniens nye Skib Vancouver, 5,500Tons, en af de elegantest udstyrede Dampere i Emigrantfarten, vil gjøre sin første Reise i Begyndelsen af Mai. Mellemdækket, der er ualmindeligt høit, vil ligesaavel som 1ste og 2den Plads blive oplyste af elektriskt Lys. Kommandoen paa dette Skib vil blive overtaget af den for sin Imødekommenhed mod Passagererne saameget roste svenske Kaptein Lindahl.

Flere i Amerika bosiddende Nordmænd reise over med Vancouver paa sin første Tur, saa der er Anledning til godt Reisefølge.

Kart, Cirkulærer og Bøger indeholdende Beskrivelser over Manitoba, hvor Indvandrere erholder 160 Acres Land frit, faaes gratis ved Henvendelse til

Joh. Krantz,

Jernbanetorvet No. 11, Christiania.