[Tidender.] Litle Teodor,


Vestnespresten hev voret framme att.
 
Prest Baartvedt i Aukra hadde voret bodsend av nokre Vestnesingar; dei vilde hava honom aat seg, for at han kunde tala um Maalsaki og halda Bibellesning paa Landsmaal. Baartveidt svarar paa dette i Romsd. Budstikke millom anna:

De maa ikkje koma med Skyds etter meg. For eg fekk eit Brev her ein Dagen fraa Presten dykkar. Han skriv soleids: Under mit Ophold igaar i Annekset Sylte blev det mig fortalt af en troverdig Mand, at nogle Mænd, som sværme for Maalsaki dels fra Tresfjordens nordre Strand og dels fra Tommerfjorden, begge Dele af Vestnæs Præstegjeld, havde tænkt at sende Skyds efter Dem, for at De kunde holde Bibellæsninger her i Præstegjeldet paa Maalet. Om disse Mænd virkelig udfører sit Forsæt, er imidlertid uvist, Jeg har dog ikke villet undlade foreløpig at skaffe Dem Underretning herom, idet jeg haaber De har (ulesande ord) nok til ikke at opfylde disse Mænds Ønske og det hovedsagelig af tvende Grunde: 1. Det er ikke sandsynligt, at De kan tale korrekt hvad enten Torsfjordisk eller Tommerfjordisk, men kun et Slags Strilemaal, der vilde vække Tilhørernes latter og gjøre Guds ord til Spot. 2. De er formodentlig bekjendt med den Del af Norske Lov samt senere Reskripter og Resolutioner, forbydende en Præst at blande sig i Medbroderens geistlige Forretning, hvortil da ogsaa at forkynde Guds Ord, i et andet Prestegjæld uden vedkommende Præsts, Provst eller Biskops Tilladelse og den fra ham givne Fuldmagt. En saadan Handling vilde efter det her givne Varsko blive dobbelt strafværdig. Nu maa De ikke tro, at jeg forudsætter, at De vilde handle saa lovstridigt, men jeg har kun som gammel Mand tilladt mig at give Dem som meget yngre og ikke for lang Tid siden kommen i det geistlige Embede, et betimeligt Varsko og en medbroderliv Advarsel, hvilken jeg haaber, De som troende Kristen ikke tager fortrydeligt op.