[Tidender.] Kva det upplyste Evropa


tenkjer um den Maaten, som Vinstre her i Landet er komet til Magti paa, det hev Aftenposten no fenget god Greide paa. Det held seg i so Maate til eit Stykkje, som stod for nokre Dagar sidan i det franske Blad Le Constitutionel . Me skal lata Lesaranne faa sjaa, kva det franske Bladet segjer; men daa me inkje held det umaken verd aa setja det um paa Lansdmaal, so skal me nytta Aftenpostens Umsetnad:

Overalt hvor Demagogiet kommer til Magten, debuterer det med at meddele Belønninger af de offentlige Midler og lade sine Tilhængere fraadse i Embeder. Fra det gamle Rom og de romanske Lande har denne Skik forplantet sig til Norden. Under alle Breddegrader er Demaagogernes Maal og deres Graadighed den samme: Rabagas er en Verdensborger. Vi ser det for Øieblikket i Norge. Man erindrer den bedrøvelige og skandaløse politiske Proces, som den radikale Majoritet i Norges Storting førte mod Kongens Raadgivere, uanseet at disse var Mønstre paa politisk Hæderlighed og Dygtighed og intet andet havde gjort sig skyldig i end at raade Kongen til strengt at overholde Rigets Grundlov. Skjønt den var Part og Dommer i samme Sag, dømte dog Majoriteten Ministrene til Embedsfortabelse og høie Bøder. Statsraaderne modtog med Glæde den første og betalte Bønderne ved Hjælp af en Nationalsubskription, der vandt saadan Anklang hos hæderlige Borgere, at den kunde sluttes straks, den var aabnet. Kongen lot maaske noget overilet fuldbyrde en Dom, der rammede ham selv gjennem hans Raadgiveres Personer; maatte han ikke komme til at angre denne Imødekommenhed ligeoverfor et Parti, som arbeider mod det Maal at omstyrte hans Dynasti og lade det afløse af en Styrelse ved dets egne Chefer.

Ja, der kann Folk sjaa, korleis me hev stelt oss her i Landet, meinar væl Aftenposten. Der kann ein sjaa, kva det upplyste Evropa tenkjer um Stellingi her. At Timesog flestalle engelske og franske Storbladi, dei frilynde tyske, svenske og danske Bladi i Riksrettstidi heldt heilt med det norske Vinstre, det hev inkje noko aa segja, tykkjer væl Aftenp. Dei er nokk inkje upplyste dei.

Men Le Constitutionel og Aftenp. dei er upplyste.

Men dersom Aftenp. var so upplyst, at han kunne gjevet oss Upplysning um, kva det er for ein finklædd Kristianiaslusk, som hev skrivet Stykkjet og fenget det inn i det franske Bladet, so vilde det vera godt. For Le Constitutionel hev knapt sogjet so vrange Meiningar um Noreg or sitt eiget Brjost.