[Tidender.] O. Arvesen


som Tingmann. Som Svar paa ein Spurnad, um han er hugad elder uhugad til aa verta Stortingsmann, skriv O. Arvesen i Dagbladet:
 
For det første er hertil at svare, at jeg slet ikke ved, om Hedemarkens Valgmænd i Tilfælde vilde vælge mig. Min Villighed eller Ikke-Villighed kan forsaavidt have meget lidet at betyde. For det andet og for mig allervæsentligste ligger Folkehøiskolen mig paa Hjerte. Jeg anser mig meget bedre skikket for den end for et Thinghverv, og min Interesse ligger ganske annerledes sikker og hel der end for de fleste Gjøremaal i Nationalforsamlingen. Denne Tanke udtalte jeg offentlig i Vaar og gjentager den nu, da jeg provoceres dertil. Vist er det saa, at i de kirkelige Spørgsmaal og i Skolesagerne kunde jeg have særdeles lyst til at være med; men dels kan og bør jo en Repræsentant ikke vælges for saadanne enkelte Sagers Vedkommende, dels har jeg ogsaa spurgt mig selv, om jeg ogsaa i Sandhed kunde repræsentere Vælgerne i disse i Folkets Liv saa sterkt indgribende Spørgsmaal. Dette ved jeg ikke. Jeg vilde t. Ex. være helt imod den Jakob Sverdrupske Præstevalgslov, hvis der ikke samtidig kommer en ligestillet Frigivelseslov, altsaa en lignende ret for Menighedernes Minoriteter, saaledes som det hvilende Bentsenske Forslag udtaler det. Jeg vilde endvidere arbeide paa (i Enighed med de hvilende Skoleforslag) at faa vor Folkeskole med dens Læreransættelser osv. saa langt som muligt over i det folkelige Selvstyres Hænder. Nu var det jo et Spørgsmaal, om jeg i saa betydningsfulde Ting vilde komme til at repræsentere Flertallets Anskuelser i Amtet. Jeg har mine Tvil i saa Maade; og hvor meget jeg end mener at kunne og burde arbeide for alle gode Ting i mit Blad, selv om mange ikke synes om dem, saa vilde jeg dog ikke kunne finde enten nogen Ære eller nogen Glæde i at lade mig stiltiende vælge til Repræsentant for Ordninger, som de fleste inden Distriktet maaske ikke endnu ønsker repræsenterede.